Statsminister Mette Frederiksen (S) elsker makrelmadder. Social- og indenrigsminister Astrid Krag (S) ville ønske, vi alle kunne få en bid af hendes flødebolle. Og Lars Boje Mathiesen fra Nye Borgerlige vejer sig hver fredag. I sidste uge havde han tabt sig 1800 gram.
Folketingets politikere bruger langtfra udelukkende deres tilstedeværelse på de sociale medier til at fortælle om tørre lovforslag, eller hvilke paragraf 20-spørgsmål de har tænkt sig at stille i morgen.
De deler i høj grad også ud af de mere personlige sider af livet. De positive tilkendegivelser strømmer ind, alt i mens politiske modstandere og meningsdannere taler om forloren folkelighed og forsøg på fordrejning og manipulation.
Ja, politikerne jagter likes som aldrig før, og det udgør faktisk et demokratisk problem, mener Benjamin Rud Elberth, der er forelæser i digital politisk kommunikation på Københavns Universitet og ejer af Elberth Kommunikation, hvor han rådgiver politikere om blandt andet deres brug af sociale medier.
”Med politikernes store gennemslagskraft på de sociale medier har vi en situation, hvor makrelmadder bliver lige så vigtige som klimakrisen eller barnebrude lige så vigtige som coronakrisen,” siger han.
Et eksempel er Inger Støjberg, der i går forlod Venstre, og som flittigt har brugt sin Facebook-profil, hvor hun har over 167.000 følgere, til blandt andet at kalde den instrukskommission, der skulle undersøge, hvorvidt der var basis for at rejse en rigsretssag mod hende, for ”Barnebrudskommissionen”. Den megen debat om den tidligere udlændinge- og integrationsministers mulige lovbrud har langtfra kostet hende følgere på Facebook. Tværtimod har hun i løbet af de seneste par måneder fået flere end 12.500 nye.
Ifølge Benjamin Rud Elberth er det i mediebilledet af i dag i høj grad politikerne, som har magten til at vælge, hvilke sager der er vigtige, og hvordan virkeligheden skal tage sig ud.
”Når Mette Frederiksen beder sine følgere sende et virtuelt hjerte til Nordjylland, mens regeringen er ved lukke hele minkerhvervet ned, så vaccinerer hun sine vælgere med en lille smule bedøvelsesmiddel. I stedet for at være optaget af minkavlernes situation har vi travlt med at sende virtuelle hjerter eller like håndboldfejringer,” siger han.
Benjamin Rud Elberth oplyser, at Mette Frederiksen kan nå 3,6 millioner danskere, når hun vil, og hun har på sine forskellige profiler større rækkevidde end de store dagblade har tilsammen.
Politikerne har i det hele taget over en årrække forfinet deres brug af sociale medier og fået øjnene op for, hvilken type opslag der når langt ud, mener Sander Andreas Schwartz. Han er lektor ved institut for kommunikation og humanistisk videnskab på Roskilde Universitet, hvor han blandt andet forsker i netop politikeres kommunikation på sociale medier. Og ifølge ham fungerer deres mere personlige og folkelige opslag.
”De opslag klarer sig enormt godt, hvis man måler på likes og rækkevidde. Sociale medier er i navnets natur sociale. Hvis man bruger sociale medier til at kommunikere sine lovændringer i et koldt og nøgternt sprog, så misforstår man, hvad mediet kan. Politikerne bliver nødt til at række ud til deres modtagere, hvis de vil ses og høres og være engagerende,” siger Sander Andreas Schwartz.
Han er ikke så nervøs for, at de personlige opslag og jagten på likes og følgere udgør et demokratisk problem.
”Flere studier viser, at langt de fleste brugere på sociale medier også har et stort forbrug af andre medier. Jeg ville være bekymret, hvis en stor del af befolkningen udelukkende fik deres information derfra, eller hvis det var det eneste sted i samfundet, der foregik politisk debat. Men det er langtfra tilfældet,” siger Sander Andreas Schwartz.
Foruden statsministerens store gennemslagskraft viser en opgørelse fra onlinemediet Kommunikationsforum, at især Nye Borgerlige har stor succes på den nye tids medieplatforme. Partileder Pernille Vermund og Lars Boje Mathiesen har fået henholdsvis 59.158 og 68.811 nye følgere siden folketingsvalget i juni 2019 og overgås kun af Mette Frederiksen, der har øget sin følgerskare med 181.160. Både Benjamin Rud Elberth og Sander Andreas Schwartz fremhæver da også Nye Borgerliges ageren på Facebook og Instagram.
”Især Facebook passer perfekt til Nye Borgerlige, der er gode til at kommunikere på en måde, hvor man let kan blive forarget, vred eller synes godt om deres budskab,” siger Benjamin Rud Elberth, der samtidig fortæller, at De Radikale har det notorisk svært på sociale medier, fordi de ofte ”er temmelig lange i spyttet”.
Valgforsker og professor ved institut for statskundskab på Københavns Universitet Kasper Møller Hansen sætter dog spørgsmålstegn ved, hvorvidt politikernes folkelige opslag egentlig har så stor gennemslagskraft, når det kommer til stykket.
”Vi kan selvfølgelig se, at det bliver delt og kommenteret meget, når statsministeren deler sin makrelmad eller hopper over en håndboldsejr, men vi ved faktisk ikke, hvordan det påvirker vælgerne i forhold til, hvis hun havde delt et af Socialdemokratiets lovforslag,” siger Kasper Møller Hansen.
”Vi ved blot, at de i hvert fald bliver mere eksponeret, når de deler de mere folkelige indslag.”
Kasper Møller Hansen har også svært ved at se det egentlige demokratiske problem.
”Man kan nærmest også vende hele argumentationen på hovedet og sige, at det folkelige måske kan bryde isen for, at politikerne kan tale politik,” siger han.