Regeringens liv skal reddes af en justering af den politiske kurs, et blødere image hos vælgerne samt en vending i samfundsøkonomien. Nye navne på ministertaburetterne får derimod ikke vælgerne til at vende tilbage i stort tal.
Sådan er det overordnede rationale bag den ministerrokade, statsminister Helle Thorning-Schmidt (S) gennemførte i går.
Den blev minimalistisk uden overraskende nye navne og endda uden den forventede udskiftning af udenrigsminister Villy Søvndal (SF).
Udskiftningen på seks poster blev primært stolebytning og et forventet goddag til Socialdemokraternes gruppeformand, Henrik Sass Larsen, som ny erhvervs- og vækstminister. Han overtager posten fra SFs formand Annette Vilhelmsen, der til gengæld bliver minister i et udvidet Social-, Børne- og Integrationsministerium.
LÆS OGSÅ: Regeringsrokaden vil føre til flere konfrontationer i politik
Netop udvidelsen af socialministeriet til igen at omfatte børneinstitutionerne, som det gjorde i Velfærdsministeriet under VK-regeringen, er et af de få politiske signaler i rokaden.
Annette Vilhelmsen har et stærkt behov for at vise, at regeringen og SF vil føre en mere blød socialpolitik. Det kan hun gøre mere offensivt fra det nye superministerium, end hun kunne fra Erhvervs- og Vækstministeriet.
SF har samtidig fået Transportministeriet til den tidligere handels- og investeringsminister, Pia Olsen Dyhr, og det kan bruges til at pudse den grønne profil af, når regeringens storstilede togplan eksempelvis skal gennemføres.
Med andre ord har SF med rokaden fået de socialt udsatte, børnene og en ekstra grøn minister at gøre godt med. Endda uden at skulle opgive den prestigefyldte udenrigsministerpost.
At SF har fået så meget ud af rokaden skyldes blandt andet, at både Socialdemokraterne og De Radikale har ønsket, at den kunne gennemføres hurtigst muligt, for at man kunne komme i gang med de politiske opgaver i god tid inden Folketingets åbning. Ingen af de to partier har villet trække forhandlingerne i langdrag, og det har givet SF bedre kort på hånden. Regeringen har gennemført en stribe hårde, økonomiske reformer de seneste to år, og det har kostet vælgeropbakning og intern splid hos Socialdemokraterne. Henrik Sass Larsen og andre markante socialdemokrater kritiserede eksempelvis i foråret, at regeringen lettede selskabsskatten. Det var nærmest spild af penge, mente de. Nu får Sass Larsen som erhvervs- og vækstminister selv en del af ansvaret for at sikre vækst og nye arbejdspladser.
I det hele taget er den overordnede strategi for regeringen de næste to år, at vælgerne skal, om ikke forkæles, så i hvert fald plages mindre end hidtil. Man bevæger sig fra Thorning-Schmidts reform-amok til reformer nok.
De Radikale, der ellers har været reformpolitikkens bannerførere, har affundet sig med, at et lavere reformtempo er prisen, hvis der overhovedet skal være en chance for at genvinde magten. Derfor har partiet også holdt lav profil i den aktuelle ministerrokade.
Set i helikopterperspektiv er rokaden et blidt sving mod venstre. Blandt andet bliver Nikolaj Wammen (S), der oprindeligt tilhørte den mere ventreorienterede såkaldte Auken-fløj, nu forfremmet fra europaminister til forsvarsminister.
Mens den socialdemokratiske Nyrup-fløjs grand old man, Henrik Dam Kristensen, forlader regeringen og Transportministeriet for at blive gruppeformand.
På integrationsområdet skal Annette Vilhelmsen svinge taktstokken, og hun vil være under pres fra sit bagland for at lempe integrationslovgivningen yderligere. En central kilde i regeringen peger dog på, at en socialdemokratisk strammer i udlændingepolitikken, justitsminister Morten Bødskov, stadig har ansvaret for rets-, asyl- og indvandringspolitikken.
Derfor bliver der i praksis ikke ændret meget på den samlede udlændingepolitik, lyder det.
Men rokadens overordnede budskab er ikke til at tage fejl af. Vælgerne skal stryges lidt mere med hårene de kommende år.
regeringsrokade side 4
leder side 16
mennesker side 18