Et politisk flertal tegner sig nu for, at en fri uddannelsesinstitution fra skoleåret 2022/23 kan begynde at undervise kommende lærere til frie skoler og folkeskolen.
Uddannelsesstedet kommer til at ligge i Herning, men målet er at tiltrække studerende fra hele landet, som ønsker at blive lærere, men på en mere dannelses- og myndighedsorienteret måde end på de statslige professionshøjskoler.
”Vi mener, at der er god grund til at støtte en læreruddannelse, som vil prioritere historie, dannelse, kristendom og europæisk oplysningstradition, og som samtidig stræber efter et højt fagligt niveau med eksaminer og prøver svarende til andre læreruddannelser,” siger Kristian Jensen, fri- og efterskoleordfører for Venstre. Han har stillet sig i spidsen for et beslutningsforslag, som netop er fremsat i Folketinget i samarbejde med Radikale Venstre, Dansk Folkeparti, Konservative og løsgængeren Simon Emil Ammitzbøll-Bille. Forslaget pålægger regeringen at ændre loven om professionshøjskoler, så den nye uddannelse er mulig.
Forslagsstillerne repræsenterer imidlertid kun 89 mandater tilsammen og har derfor ikke i udgangspunktet flertal, men dette flertal lover Liberal Alliances uddannelses- og forskningsordfører Henrik Dahl over for Kristeligt Dagblad, at hans parti vil sikre.
”På vores sidste gruppemøde inden jul nåede vi til at diskutere dette forslag, og vi vil gerne lægge vores beskedne tre stemmer til. Jeg kan personligt godt lide, at uddannelsen ser ud til at få et præg af gammeldags seminarietradition. Desuden glæder det mig, at uddannelsen er værdibaseret, at vi kan medvirke til en større geografisk spredning på uddannelses-landkortet, og at det monopol på didaktisk tænkning, som DPU Aarhus Universitet har haft, bliver udfordret,” siger Henrik Dahl.
Hovedkraften bag initiativet er Morten Kvist, grundtvigiansk valgmenighedspræst og tidligere forstander på Askov Højskole. Han bakkes op af en række kendte dannelsesdebattører og skolefolk som forstander Thue Kjærhus fra Rønshoved Højskole, lektor Michael Böss fra Aarhus Universitet, og lektor Thomas Aastrup Rømer fra DPU. Desuden står en kreds af lokale skolefolk fra Herning bag — og frem til sin død i 2018 var teologen og filosoffen Peter Kemp også en hovedkraft med sine tanker om en skole, der uddanner danske verdensborgere.
”Vi vil gerne uddanne lærere, som kan give et tilskud af dannelse til både frie skoler og folkeskolen. Vi har en skole, som har gennemgået en stor reform for at kunne klare sig i konkurrencesamfundet, men intet tyder på, at det er lykkedes. Derfor siger vi: Hvorfor ikke starte forfra og trække på det potentiale, der er i vores egen tradition?”, siger Morten Kvist.
Han tilføjer dog, at den nye uddannelse ikke bare er en tilbagevenden til fortidens seminarier, for tiden kan ikke bare skrues tilbage.
”Vi kan ikke lade som om, de seneste 20-30 års udvikling ikke har fundet sted. Men der er nogle elementer fra seminarierne, vi gerne vil fortsætte, først og fremmest, at vi vil være selvejede med den større pædagogiske frihed dette giver mulighed for,” siger Morten Kvist, som tilføjer, at læreruddannelsen efter hans opfattelse er blevet en del af et for stort og bureaukratisk system, efter at den blev samlet med blandt andet pædagoguddannelsen og en række andre uddannelser på professionshøjskoler eller såkaldte university colleges .
Der eksisterer allerede en mangeårig, alternativ grundtvig-koldsk uddannelse, nemlig Den Fri Lærerskole i Ollerup på Fyn. Men hvor denne skole helt forsager prøver, så de færdiguddannede skal tage en tillægsprøve bagefter for at få deres lærereksamen, er Herning-initiativet indstillet på, at karakterer og prøver er med til at skærpe fagligheden, påpeger Morten Kvist, som håber at projektet er virkelighed om halvandet år:
”Vi håber, det lykkes at komme i gang i 2022. Der forestår i hvert fald et kæmpe arbejde med at skaffe penge og etablere et samarbejde med Herning Kommune.”