Prøv avisen

Politisk flertal: Domstole skal straffe hårdere

Kristeligt Dagblad kunne for nylig fortælle, at vold, voldtægt og pædofili straffes markant hårdere af domstolene end tidligere. Men der er stadig lang vej op til toppen af strafferammerne, viser nye tal fra Justitsministeriet. Foto: Mads Claus Rasmussen/Ritzau Scanpix

Nye tal viser, at der er langt fra gennemsnitsstraffen til toppen af strafferammerne. Venstre ønsker et opgør med domstolenes tradition for at dømme lavere, end loven giver mulighed for. S og DF bakker op. Men det er helt normal praksis ikke at dømme op til strafferammen, siger professor i strafferet

I maj 2017 overfaldt fire personer af afghansk oprindelse en landsmand i Tinglev i Sønderjylland.

Overfaldet var planlagt, og de fire udførte langvarig vold mod offeret. De slog og sparkede ham, ligesom de forsøgte at skamfere hans penis. Lægerne beskrev det som forsøg på penisamputering. Offeret har siden været på psykiatrisk hospital fire gange. Ifølge strafferammen kunne den af de fire, der fik den højeste straf, have fået ni års fængsel. Men han slap med tre år i landsretten i efteråret 2018.

Det er sager som denne og ”utallige” andre, der nu får Venstres retsordfører, Preben Bang Henriksen, til at kræve, at domstolene i højere grad udnytter strafferammen, end tilfældet er i dag.

”Det virker meget stødende på mig, at man ikke dømmer hårdere i en sag som den fra Sønderjylland. Det får mig til at spørge, hvad man egentlig skal skære af, før man når bare halvvejs op til strafferammen. Det er ubegribeligt for mig og misvisende i forhold til befolkningen, at vi vedtager strafferammer i Folketinget, som domstolene ikke følger. Forholdet mellem strafferammer og idømt straf skal være anderledes,” siger Preben Bang Henriksen, som ønsker, at en straffelovskommission skal se på forholdet mellem strafudmåling og strafferammer.

En sådan blev bebudet i regeringsgrundlaget i 2016, men er ikke nedsat.

”Men det fylder meget i Venstres retspolitik, og jeg er helt sikker på, at det også fylder hos ledelsen, når vores valgprogram skal eksekveres,” siger han.

Kristeligt Dagblad kunne for nylig fortælle, at vold, voldtægt og pædofili straffes markant hårdere af domstolene end tidligere. Men der er stadig lang vej op til toppen af strafferammerne, viser nye tal fra Justitsministeriet. Således er der ved voldtægt ”med anvendelse af vold eller trussel om vold” en strafferamme på otte år, men gennemsnitsstraffen lå i 2017 på under tre år. Tilsvarende er der ved såkaldt simpel vold en strafferamme på tre år, men gennemsnitsstraffen lå i 2017 på under et halvt års fængsel.

I et svar til Folketinget fra Justitsministeriet i sommeren 2018 kunne ministeriet ikke finde ét eneste eksempel på, at strafferammen på seks år var udnyttet i grove voldssager.

”Jeg tror slet ikke, at de eksempler findes,” siger Dansk Folkepartis retsordfører, Peter Kofod Poulsen:

”Det er helt klart et problem, at strafferammerne inden for særligt voldsforbrydelser aldrig nogensinde bliver brugt. Det er vi nødt til at se på,” siger han.

Også Socialdemokratiet ønsker, at domstolene bliver bedre til at møde de af Christiansborg fastsatte strafferammer:

”Der er noget absurd i, at vi fra Christiansborg bliver ved med at hæve strafferammen, når gennemsnitsstraffen samtidig ligger i den lave ende. Det må være et hint til domstolene om, at der er noget, man skal kigge på. Hvis de ikke selv gør det, må vi hjælpe dem på vej. Men mit indtryk er også, at domstolene har en oprigtig interesse i at agere efter det, som politikerne ønsker,” siger partiets retsordfører, Trine Bramsen.

Hos Den Danske Dommerforening undrer formand Mikael Sjöberg sig ”lidt” over Venstres forslag om strengere straffe. Han bemærker, at den borgerlige regering i forbindelse med strafskærpelser om blandt andet voldtægt og grov vold fra henholdsvis 2015 og 2017 har angivet, hvor meget man ønskede at forhøje straffen med, uden at man krævede strafferammen brugt fuldt ud.

”Det er et politisk valg, om man ønsker, at domstolene i højere grad dømmer op til strafferammen. Vi har fulgt anvisningerne fra regering og folketing. Jeg går derfor også ud fra, at det ikke er en kritik af, at domstolene straffer for lavt, når politikerne ikke tidligere har angivet, at vi skulle dømme op til strafferammen,” siger Mikael Sjöberg.

Venstres retsordfører Preben Bang Henriksen erkender, at regeringen ikke tidligere har angivet, at domstolene skulle dømme op til strafferammen.

”Det er ikke sådan, at vi fra den ene dag til den anden har villet fastslå, at nu skulle straffen sættes flere år i vejret. Det kræver en gennemgående undersøgelse af retspraksis, og det er det, vi vil gå i gang med nu,” siger han.

Venstres udtalte ønske om, at domstolene stadig oftere skal udnytte strafferammerne er et brud med den hidtidige tradition i dansk ret, siger Thomas Elholm, professor i strafferet ved Københavns Universitet.

”Man havde ikke set den slags forslag for 10 år siden, men på en lang række punkter er det blevet dagligdag, at man går imod traditionelle strafferetlige principper. Der er en lang tradition i Danmark for, at man på de fleste områder ikke udnytter strafferammen, men at gennemsnitsstraffen i stedet ligger på en tredjedel eller det halve af strafferammen,” siger Thomas Elholm.