Prøv avisen
Juridisk kønsskifte til børn

Politisk flertal vil give børn ret til juridisk kønsskifte

Siden 2014 har det været lovligt for personer over 18 år at få foretaget et juridisk kønsskifte. Foto: Inquam Photos / Reuters / Ritzau Scanpix

I dag skal man være fyldt 18 år for juridisk at skifte køn, men et politisk flertal vil give ikke-myndige personer samme mulighed. Man kan dog ikke forvente, at mindre børn er afklarede nok til at tage stilling til spørgsmålet, advarer medlem af Det Etiske Råd

Det har siden 2014 været lovligt for personer over 18 år at få et såkaldt juridisk kønsskifte, men et politisk flertal i Folketinget åbner nu for, at det også skal være tilladt for personer under 18 år. Enhedslisten, De Radikale, Socialdemokratiet og Venstre har således ønsker om at indføre en model, hvor ikke-myndige personer kan foretage et juridisk kønsskifte.

At børn og unge under 18 år ikke kan skifte køn juridisk er et presserende problem, siger Mai Villadsen, ligestillingsordfører hos Enhedslisten.

”For transkønnede børn og unge er det vigtigt, at der er mulighed for at få foretaget et juridisk kønsskifte, sådan at det er lettere for dig at være barn i en fodboldklub eller låne en bog på biblioteket. Vi ved, at det betyder meget for de børn, der ikke identificerer sig med det køn, der står på deres cpr-nummer. Det medfører ubehagelige oplevelser for dem,” siger Mai Villadsen.

Inspirationen kommer fra Norge, hvor det siden 2016 har været tilladt for børn at foretage et juridisk kønsskifte. Her er kravet, at man er fyldt seks år. Også i Malta har det siden 2015 været tilladt – her er ingen nedre aldersgrænse og heller ingen refleksionsperiode efter ansøgningen, hvor man kan fortryde.

Enhedslisten har ikke lagt sig fast på en aldersgrænse, men ifølge Mai Villadsen kunne det være ”interessant” at se på den norske model.

Sidste år nedsatte den daværende VLAK-regering et udvalg med henblik på at undersøge, om det bør være muligt for personer under 18 år at skifte køn juridisk. Dengang var Venstre og Liberal Alliance åbne, mens De Konservative var kraftigt imod – det samme var regeringens parlamentariske grundlag, Dansk Folkeparti.

Udvalget har endnu ikke afsluttet sit arbejde, men Eva Kjer Hansen, tidligere ligestillingsminister for Venstre, fortæller i dag, at partiet er klar til at sænke alderen for juridisk kønsskifte. Man vil dog med udgangspunkt i andre landes erfaringer drøfte, hvorvidt der eksempelvis skal være en aldersgrænse eller ej.

”Jeg synes, vi skal imødekomme de her børn og unge gennem en ændring af lovgivningen. Der bør være plads til at udvise tolerance over for de børn og unge, som har nogle problemer og nogle udfordringer, vi andre har rigtig svært ved at forestille os, hvor belastende kan være,” siger Eva Kjer Hansen.

De Radikales midlertidige politiske ordfører, Kristian Hegaard, bakker op og siger ligeledes, at partiet er ”meget åben” for en aldersgrænse på 15 år.

”Derfor håber vi også meget snart, at udvalget kommer med inputs med erfaringer fra andre lande,” siger han.

Hos regeringspartiet Socialdemokratiet er gruppeformand Flemming Møller Mortensen også positivt indstillet over for at sænke aldersgrænsen og fortæller, at man med fordel kan se mod Norge, når der skal indhentes erfaringer i arbejdet med, hvordan en løsning skal se ud.

”Det, man skal forstå, er, at det ikke går ud over nogen at give børn og unge denne mulighed. Det er kun et administrativt træk, som kan gøre, at de her unge mennesker føler sig meget mere i overensstemmelse med dem, de er. Hvis man én gang – og det har jeg gjort mange gange – har talt med forældre til transkønnede børn, ved man, at forældrene aldrig er i tvivl,” siger Flemming Møller Mortensen.

Mia Amalie Holstein, debattør, medlem af Det Etiske Råd og velfærdspolitisk chef i den borgerlig-liberale tænketank Cepos, mener dog, at det er ”uhørt”, hvis børn helt ned til seksårsalderen skal have mulighed for juridisk kønsskifte.

”Essensen for mig er at værne om det her barn. Der har vi bare et samfund, hvor det at passe ind i normalen er vigtigt. Den eneste, der kan afgøre, om man er landet i det rette køn, er én selv, og jeg er i tvivl om, hvorvidt alle seksårige ved det. Samtidig skal der være blik for de situationer, hvor det måske også bare er en fase eller en periode for barnet. Man kan jo knap nok læse, når man er seks år gammel. Jeg tror ikke, det er super afgørende for dem, hvad der står i deres pas,” siger Mia Amalie Holstein, der bedre ville kunne forstå en ændring af aldersgrænsen til 15 år, da det er ved denne alder, en person bliver lyttet til og taget med på råd i sundhedsvæsenet.

Christian Borrisholt Steen, der er debattør og tidligere medlem af Det Etiske Råd, er bekymret over ønsket om juridisk kønsskifte blandt børn. Det er et resultat af tidens identitetspolitiske bølge, mener han.

”Det er en symbolsk handling, og det er jo den der socialkonstruktivistiske strømning, der også ligger i det. Og så betyder biologi noget i forhold til, hvilke relationer vi har til hinanden, og hvordan vi ser os selv. Jeg har selvfølgelig fuld forståelse for, at man kan være i vildrede om, at man er havnet i den forkerte krop. Men jeg bryder mig ikke umiddelbart om den tanke, at det er noget, vi skal praktisere i forhold til børn,” siger Christian Borrisholt Steen.

Der bør være plads til at udvise tolerance over for de børn og unge, som har nogle problemer og nogle udfordringer, vi andre har rigtig svært ved at forestille os, hvor belastende kan være

Eva Kjer Hansen, tidligere ligestillingsminister for Venstre