Prøv avisen

Politisk flertal vil bevare dansk-lektorer i udlandet

Støtten til undervisning i dansk sprog og litteratur i udlandet skal måske ikke halveret alligevel, da ordningen er yderst gavnlig for kendskabet til dansk kultur og danske forhold i udlandet, mener Venstres Esben Lunde Larsen. Foto: Jens Nørgaard Larsen Denmark

Regeringens plan om at halvere støtten til undervisning i dansk sprog og litteratur på udenlandske universiteter ser nu ud til at blive rullet tilbage

I regeringens finanslovsudspil er der lagt op til, at den såkaldte lektoratsordning for danskundervisning ved universiteter i udlandet over to år skal skæres ned til mindre end det halve. Men netop i disse dage er finansieringen af ordningen til forhandling mellem partiernes ordførere for forskning og videregående uddannelser, og der tegner sig nu et flertal for alligevel at lade lektoratsordningen slippe for sparekniven.

LÆS OGSÅ: Trøstebrev til de nye universitetsstuderende

Lektoratsordningen er en god ordning, og den er ikke dyr set i forhold til de resultater, vi får ud af den. Derfor arbejder vi sammen med de øvrige regeringspartier på at få landet forhandlingerne, så vi kan bevare ordningen på niveauet for 2012, siger Mette Reissmann, forskningsordfører for Socialdemokraterne.

Meldingen er opsigtsvækkende, fordi der ellers var lagt op til, at de danske lektorater i udlandet skulle beskæres fra et budget på cirka ni millioner kroner i 2012 til cirka seks millioner i 2013 og kun cirka fire millioner om året fra 2014. Morten Østergaard, radikal minister for forskning, innovation og videregående uddannelse, vil ikke udtale sig om de igangværende forhandlinger, men han har tidligere skrevet i et svar, at antallet af lektorer skal målrettes og beskæres fra i dag 19 til kun 11 lektorer i 2014:

LÆS OGSÅ: Skal jubilæumsfesten for dansk i udlandet aflyses?

Målretningen af bevillingen til lektoratsordningen er ikke et udtryk for kritik. Det er derimod et udtryk for en politisk prioritering i den nuværende økonomiske situation, erklærede ministeren den 17. september.

Men i forhandlingerne om fordelingen af den såkaldte forskningsreserve, som omfatter midler til en lang række forskningsområder, ser der nu ud til at være stor vilje til at finde de manglende millioner, så der kan blive undervist uændret i dansk på de udenlandske universiteter. Både Venstre, Dansk Folkeparti og De Konservative giver lektoratsordningen højeste prioritet i forhandlingerne.

Lektoratsordningen er yderst gavnlig for kendskabet til dansk kultur og danske forhold i udlandet, og den bidrager til, at danske virksomheder kan rekruttere folk i udlandet, som forstår den danske måde at drive virksomhed på, siger Venstres Esben Lunde Larsen.

Dansk Folkepartis forskningsordfører, Jens Henrik Thulesen Dahl, er enig heri og erklærer, at han har svært ved at se sit parti være med i et forlig, hvor lektoratsordningen beskæres.

LÆS OGSÅ: 46.000 danskere hæver pensionen i udlandet

Ifølge den konservative forskningsordfører, Mai Henriksen, er ordningen hjerteblod for hendes parti. Hun vurderer, at så mange mennesker fra universitetsverdenen og så mange politikere i den seneste tid har ytret sig til fordel for ordningen, at ministeren har læst skriften på væggen.

Enhedslistens forskningsordfører, Pernille Skipper, tøver dog med at give lektoratsordningen højeste prioritet. Sagen er nemlig, at forskningsreserven skal beskæres med adskillige hundrede millioner, som staten ganske enkelt ikke har:

Der er bred enighed om, at det er en god ordning. Men det kan blive en forhandling om, hvor vi skal vælge, om vi fortsat vil have 19 lektorer i udlandet, eller om vi overhovedet skal have økologiforskning i Danmark.