Prøv avisen

Politisk flertal vil undersøge tusinder af flygtninges ret til familiesammenføring

”Vi vil gøre alt, hvad vi kan, for at de familiesammenføringer fra 2015 og 2016 ikke kommer til at ske. Det vil være en katastrofe for integrationen, hvis de mennesker kommer til Danmark,” siger Christian Langballe, der sad med i forhandlingerne om de nye stramninger som medlem af udlændinge- og integrationsudvalget. Foto: arkiv/ Liselotte Sabroe/ ritzau scanpix

I en ny politisk aftale om familiesammenføring lægges der op til at undersøge retten til familiesammenføring for tusindvis af flygtninge med midlertidig opholdstilladelse i Danmark. Ikke nødvendigvis umuligt, siger professor i menneskerettigheder

Et hidtil overset element i en ny politisk aftale om familiesammenføringer kan føre til gennemgribende ændringer af dansk praksis på udlændingeområdet. En ny praksis vil kunne betyde, at tusindvis af flygtninge i Danmark må finde sammen med deres familie i udlandet – og ikke i Danmark.

Af den aftale om strammere regler for ægtefællesammenføring, som regeringen, Socialdemokratiet og Dansk Folkeparti blev enige om i sidste uge, fremgår det nemlig, at regeringen og Dansk Folkeparti er ”enige om straks at afsøge mulighederne for at intensivere undersøgelserne af, om herboende flygtninge reelt kan udøve familielivet i et andet land end det land, de er flygtet fra”.

Tanken bag undersøgelsen er blandt andet at få afklaret retsgrundlaget for de estimerede 10.000 familiesammenføringer, der finder sted i år og de kommende år efter flygtningekrisen i 2015 og 2016, hvor flygtninge med midlertidig beskyttelse fik udskudt retten til familiesammenføring i tre år:

”Vi vil gøre alt, hvad vi kan, for at de familiesammenføringer fra 2015 og 2016 ikke kommer til at ske. Det vil være en katastrofe for integrationen, hvis de mennesker kommer til Danmark,” siger Christian Langballe, der sad med i forhandlingerne om de nye stramninger som medlem af udlændinge- og integrationsudvalget:

”Det vil afgjort være et nybrud, men det er mærkeligt, at det ikke hidtil har været undersøgt,” siger Christian Langballe.

Socialdemokratiet er enige i denne hensigtserklæring, siger partiets udlændingeordfører, Mattias Tesfaye:

”Hvis en kvinde har fået midlertidig opholdstilladelse i Danmark, og manden opholder sig i Egypten, er det så ikke rimeligt at sige, at de udlever familielivet i Egypten frem for i Danmark? Det er vigtigt at få undersøgt, om de 10.000 mennesker pr. automatik skal familiesammenføres i Danmark,” siger Mattias Tesfaye.

Af de 21.316 flygtninge, der fik asyl i Danmark i 2015, fik 21 procent tildelt såkaldt midlertidig beskyttelsesstatus. I 2016 gjaldt det 33 procent af 6235 flygtninge. Det betyder, at de først fik mulighed for at søge om at få deres familie til Danmark tre år efter ankomsten til landet.

Der er af gode grunde ikke tal for, hvor mange de i alt 6533 flygtninge med midlertidig beskyttelsesstatus, som søger familiesammenføring i Danmark i år og de kommende år. Men i november 2017 sendte Udlændinge- og Integrationsministeriet et skøn til Folketinget for, hvor mange tilladelser til familiesammenføringer ministeriet forventede som følge af flygtningestrømmen i 2015 og 2016. I alt budgetterer ministeriet med, at der gives tilladelser til familiesammenføring af 11.200 personer fra 2018 til 2021. Alene i 2018 regner ministeriet med, at 3300 mennesker kan føres sammen med en flygtning i Danmark. Det svarer godt og vel til det samlede antal asylansøgere, der kom til i Danmark i 2017.

I sit nye udlændingeudspil ”Retfærdig og Realistisk” nævner Socialdemokratiet derfor, at der forventes op imod 10.000 mennesker, som familiesammenføres til flygtninge i Danmark inden for de næste tre år. Og det er altså på denne baggrund, at Mattias Tesfaye giver sin opbakning til en undersøgelse af, om familiesammenføringsreglerne kan ændres:

”Meget af flygtningedebatten handler alene om asyltallene. Men de tal alene siger ikke noget om de integrationsudfordringer, det danske samfund står over for de næste par år. Man bør også fokusere på familiesammenføringerne, og derfor opfordrer vi også kommunerne til at være opmærksomme på, at de første familier begynder at ankomme til Danmark om kort tid. Det er både ægtefæller og børn,” siger Mattias Tesfaye.

Hos Venstre vil udlændinge- og integrationsordfører Marcus Knuth ikke på nuværende tidspunkt udtale sig om, hvorvidt hensigtserklæringen skal bruges til at undersøge, om Danmark kan lade de estimerede 10.000 familiesammenføringer foregå i udlandet frem for i Danmark.

”Jeg vil nødig være for konkret. Men efter de tyske udmeldinger om familiesammenføringer har det været uklart, hvad der kan lade sig gøre rent juridisk. Vi skal have undersøgt, om vi er bundet af det nuværende system, eller om det er mere fleksibelt,” siger Marcus Knuth med henvisning til det flertal i Forbundsdagen i Tyskland, som har suspenderet retten til familiesammenføring for flygtninge med midlertidig opholdstilladelse frem til august, hvor der bliver indført et loft på maksimalt 1000 familiesammenførte personer om måneden:

”Man har længe antaget, at man ikke kunne skrue på familiesammenføringerne, men i lyset af de tyske udmeldinger skal vi have et servicetjek af juraen,” siger Marcus Knuth.

Ifølge professor Jens Vedsted-Hansen, der forsker i menneskerettigheder ved Aarhus Universitet, er det svært at vurdere den politiske hensigtserklæring, før der foreligger noget mere konkret i form af et udkast til lovforslag med nærmere udmøntning af aftalen.

”Helt generelt kan jeg dog sige, at der ikke nødvendigvis vil være noget til hinder for at henvise flygtninge til at udøve deres ret til familieliv i et andet land end Danmark. Men noget sådant forudsætter to ting, dels at der både formelt og reelt vil være mulighed for at etablere familielivet i det pågældende tredjeland, dels at dette land kan betragtes som et sikkert asylland for flygtninge. Det sidste kræver, at flygtningen dér vil være sikret de rettigheder, der følger af FN’s Flygtningekonvention og Den Europæiske Menneskerettighedskonvention. I hvert fald det sidste er muligvis tvivlsomt, hvad angår Tyrkiet, men dette afhænger igen af mere konkrete, opdaterede oplysninger,” skriver han i en e-mail til Kristeligt Dagblad.