Prøv avisen

Politisk nej til første borgerforslag

Folketingets tre store partier, Socialdemokratiet, Dansk Folkeparti og Venstre, holder fast i, at man ikke skal kunne tage flere uddannelser på samme niveau, selv om Danmarks første borgerforslag forsøger at komme af med det såkaldte uddannelsesloft. Uddannelsesordfører Mette Reissmann (S) er generelt skeptisk over for borgerforslag. Foto: Scanpix/Mads Claus Rasmussen/arkiv

Demokratisk sminke, lyder det fra studerende, der har brugt en ny mulighed for at få afskaffet forhadt uddannelsesloft. Formentlig uden succes.

På et døgn har danmarkshistoriens første borgerforslag samlet mere end 8000 af de 50.000 underskrifter, der skal til, for at Folketinget er forpligtet til at tage forslaget op.

Forslaget går ud på at afskaffe det såkaldte uddannelsesloft, også kaldet begrænsning af dobbeltuddannelse. Men selv hvis det skulle lykkes at nå op på de krævede 50.000 underskrifter, bliver forslaget næppe gennemført.

Både S, V og DF står fast på at begrænse dobbeltuddannelse, oplyser partierne til Ritzau.

Borgerforslag er en helt ny mulighed, Folketinget har åbnet for.

Her kan almindelige borgere pålægge Folketinget at tage en sag op ved at samle mindst 50.000 underskrifter. Men de kan ikke være sikre på, om Folketinget så også vedtager deres forslag.

Og hvad angår det første borgerforslag, er der ikke meget, der tyder på, at forslagsstillerne vil få held med at få afskaffet uddannelsesloftet.

- Som udgangspunkt vil vi selvfølgelig tage det op og diskutere det, når det kommer ind på den måde, siger Jens Henrik Thulesen Dahl, uddannelsesordfører for Dansk Folkeparti.

- Men grundlæggende mener jeg, at den aftale, vi lavede for godt et års tid siden, er fornuftig.

Politikerne besluttede i 2016, at man som udgangspunkt ikke skal kunne tage mere end en videregående uddannelse på samme eller lavere niveau. Loftet blev indført for at skaffe cirka 300 millioner kroner, som skulle bruges til at reparere på dagpengesystemet.

Og borgerforslaget, der er stillet af de danske elev- og studenterorganisationer, angiver ikke, hvor de penge så skal findes.

Det vil formentlig vise sig at være et generelt problem med borgerforslag, forventer Mads Fuglede, der er uddannelsesordfører for Venstre.

- Det er ret nemt at finde på ting, der koster penge, siger han.

- Vi skylder i hvert fald at rejse debatten, hvis 50.000 mennesker underskriver noget. Men når det er sagt, så tror jeg, at de etiske spørgsmål, der ikke kræver, at man banker så hårdt på hos finansministeren, har større chance for at få indflydelse.

Socialdemokratiets uddannelsesordfører, Mette Reissmann, mener, at de justeringer, der allerede er foretaget, reelt har løst de problemer, der var med det første uddannelsesloft.

- Jeg mener faktisk, at der er mulighed for at uddanne sig gennem hele livet. Og det går Socialdemokratiet 110 procent ind for, siger hun.

Reissmann er skeptisk over for selve idéen om borgerforslag.

- Jeg frygter, at vi kan komme til at behandle forslag, der ikke er tilstrækkeligt gennemarbejdede. Men jeg respekterer fuldt ud, at vi har vedtaget en mulighed for, at det kan prøves.

Hos Danske Studerendes Fællesråd (DSF) er der stor skuffelse over politikernes udmeldinger. Organisationen mener, at mange er kommet i klemme, da politikerne besluttede, at man ikke længere kunne tage flere uddannelser.

- Men nu er det ikke kun et spørgsmål om uddannelsesloftet. Det er også blevet et demokratisk spørgsmål, siger DSF-formand Sana Mahin Doost.

- Politikerne indfører et system med nærmest demokratisk sminke og pseudo-inddragelse. Det kan vi ikke acceptere.

/ritzau/