Prøv avisen

Politisk polarisering nærer konspirationsteorier

Næsten 10 procent af danskerne tror ifølge en YouGov-undersøgelse helt eller delvist på, at USA’s regering stod bag 9/11-terrorangrebet i New York. Foto: Robert Clark/AP/Aurora/Ritzau Scanpix

Selvom den danske befolkning er relativt oplyst, viser undersøgelse fra Aarhus Universitet, at op mod halvdelen er villige til at tro på udokumenterede rygter. Ifølge professor er det afgørende ikke, om rygterne er sande, men om de passer ind i den enkeltes politiske verdensbillede

Her knap 50 år efter månelandingen i 1969 tvivler hver ottende dansker på, om den overhovedet fandt sted. Næsten hver tiende tror, at den amerikanske regering selv stod bag terrorangrebet 11. september 2001. Og forelægger man danskerne den udokumenterede påstand, at muslimske imamer opfordrer ikke-vestlige indvandrere til at begå socialt bedrageri, erklærer halvdelen, at de helt eller delvist tror på historien, mens yderligere 20 procent svarer hverken-eller.

Det viser en undersøgelse, som forskerne Michael Bang Petersen og Mathias Osmundsen fra institut for statskundskab på Aarhus Universitet har gennemført blandt 3367 18-65-årige danskere fra det såkaldte YouGov-panel, hvoraf i alt 1006 personer besvarede spørgeskemaet. Undersøgelsen er bygget således op, at borgerne skulle tage stilling til en række konspirationsteorier, som kunne være sande, men som ikke er understøttet af dokumentation.

Undersøgelsens formål er ikke at efterprøve, om oplysningerne er sande, men derimod om der trods mangel på bevis er vilje blandt danskerne til at tro på rygterne eller ligefrem sprede dem. Det viser undersøgelsen meget tydeligt, at der er, og ifølge professor Michael Bang Petersen er viljen særligt stor, når ”skurken” i historien tilhører den modsatte politiske fløj i forhold til svarpersonen selv. Derfor vurderer han, at det er tidens meget stærke politiske polarisering, der giver så stor opbakning til konspirationsteorierne.

”Vores undersøgelse viser, at mennesker ikke nødvendigvis går til de informationer, de støder på, ud fra en interesse for, om de er sande eller falske. Mange ser i stedet på, om informationerne er brugbare, fordi de passer ind i det verdensbillede, den enkelte i forvejen har dannet sig. Typisk er det et verdensbillede om, at man selv tilhører den gode side, mens andre kræfter i verden tilhører den onde side,” siger han.

Venstreorienterede er således særligt tilbøjelige til at tro på, at den amerikanske præsident George Bush selv angreb World Trade Center, eller at statsminister Anders Fogh Rasmussen (V) trak Danmark ind i Irak-krigen for at få en toppost i Nato. Højreorienterede tror til gengæld mere end gennemsnittet på, at tidligere statsminister Helle Thorning-Schmidt (S) fik særbehandling af Skatteministeriet, da hun i 2010 blev frifundet for skattesnyd, eller at tidligere finansminister Bjarne Corydon (S) solgte DONG billigt til Goldman Sachs for at sikre sig en toppost i et relateret konsulentbureau.

Michael Bang Petersen tilføjer, at hvor den klassiske strategi imod udokumenterede konspirationsteorier som de nævnte har været en øget indsats for at undervise i og oplyse om det, der faktisk lader sig dokumentere, så ser dette ikke ud til at være tilstrækkeligt i dag, blandt andet fordi internettet og sociale medier har givet befolkningen langt stærkere redskaber til at dele og sprede rygter.

”Netop fordi det ikke ser ud til at veje tungest for borgerne, om oplysningerne er rigtige eller forkerte, men om de er brugbare i en polariseret debat, ser metoder som faktatjek ud til kun i ringe grad at løse problemet. Langt mere effektivt ville det efter min opfattelse være, hvis vi kunne få det politiske polariseringsniveau med,” siger professoren.

Han konstaterer, at der i vor tid er nogle meget stærke brudflader i den offentlige debat, som dels går mellem traditionelt højre- og venstreorienterede, dels handler om synet på muslimer og indvandrere. Inden for det sidstnævnte konfliktområde kan man for eksempel se, at danske medier og journalister optræder på begge sider af skyttegraven. Hvis borgerne skal vurdere den påstand, at danske medier bevidst skjuler fakta om, hvor udbredt vold og kriminalitet er blandt indvandrere, tror 13 procent helt og 17 procent delvis på den. Er konspirationsteorien, at danske journalister fortier sandheden om racisme blandt danskere ved at undlade at bringe historier om vold mod muslimer, tror 7,5 procent helt og knap 17 procent delvis på dette. Overraskende nok er det blandt dem, der definerer sig til højre på den politiske skala, der findes størst vilje til at tro på begge dele.

Ingen af de konspirations- teorier, borgerne har skullet tage stilling til, er konstrueret af forskerne, men fundet i informationsstrømmene på internettet. Ud over, om de tror på dem, er borgerne også blevet spurgt, om de er villige til at bringe dem videre til andre ved at dele eller retweete dem. Her har det overrasket forskerne, at der findes en gruppe på op mod 10 procent, som ser ud til ligefrem gerne at ville dele rygter, de ikke selv tror på er sande.

”Vi ser en bestemt type person, en hård kerne, som er villig til at sprede stort set hvadsomhelst, hvis de vurderer, at det kan være med til at undergrave, hvad de ser som en ond, magtfuld instans i verden,” siger Michael Bang Petersen.