Prøv avisen

Politisk redaktør: Der blev ikke lovet for meget i valgkampen

Krisebevidstheden er slået igennem i den kommunale valgkamp. Det er småt med dyre løfter fra politikerne. – Foto: .

Kommunal- og regionsrådsvalgkampen har ikke givet vælgerne mange konkrete løfter at holde politikerne op på

Så er den kommunale og regionale valgkamp 2013 nået til vejs ende. I morgen taler vælgerne. Men hvad har de egentlig at forholde sig til?

Kristeligt Dagblad stillede forud for valgkampen landets borgmestre en række spørgsmål om deres syn på økonomi, velfærd, kultur og religionens plads i kommunale institutioner.

Ikke alle 98 borgmestre svarede, men besvarelserne fra 30 af dem blev alligevel til en klar stikprøve. Den gav et billede af, at kommunernes centrale fokus er at tiltrække arbejdspladser og indbyggere i den erhvervsaktive alder. Hvorimod værdipolitiske temaer som integration og kultur ikke fylder meget.

LÆS OGSÅ: Få ministre har brugbar erhvervserfaring

Årsagen er formentlig, at tiltrækning af skatteyderere og arbejdspladser er den afgørende forudsætning for at kunne klare de velfærdskrav og -forventninger, som mange borgere har til fremtiden.

Et godt eksempel er, at borgmestrene blev spurgt, om de i den kommende valgperiode vil arbejde for at øge den andel af kommunens udgifter, der bruges på ældreområdet. Halvdelen svarede nej. Og den anden halvdel svarede Ja, jeg vil arbejde for en moderat øgning.

Det interessante er, at flere anførte bemærkninger om, at udgifterne vil stige af sig selv, hvis man ikke gør noget. Det bliver en stor udfordring bare at holde ældreudgifterne på samme niveau, fordi der bliver flere ældre at forsørge i fremtiden. Af samme grund vil et stort flertal af borgmestrene gerne have mere såkaldt velfærdsteknologi i ældreplejen, det vil sige robotstøvsugere og lignende.

LÆS OGSÅ: Dårlig erfaring med imam-uddannelse i EU-lande

En medierådgiver ville formentlig har rådet borgmestrene til at give nogle lidt andre svar, hvis de ville have de ældres stemmer. Men eksemplet afspejler, at krisebevidstheden i den grad er slået igennem i den kommunale valgkamp. De regerende partier har taget CD-stifteren Erhard Jakobsens gamle valgsprog til sig om, at mit parti lover absolut intet. Til gengæld holder vi det til punkt og prikke.

Bemærkelsesværdigt er det også, at kommunerne op til valget ikke bare har overholdt de økonomiaftaler, de indgik med regeringen i 2011. De har holdt mere igen end aftalt, så kommunekasserne nu bugner med en kassebeholdning på 34 milliarder kroner og et overskud på 5 milliarder kroner for sidste regnskabsår. Det er usædvanligt, for normalt slår kommunerne gækken løs op til et valgår.

Eller tag Københavns overborgmester Frank Jensens (S) valgslogan Her bor vi mere respekt for København. Der er et stykke vej til de gyldne løfters slogan Gør gode tider bedre.

Nu kan man indvende, at en valgkamp ikke alene tegnes af borgmestre. Der er oppositionspolitikere, som gerne byder sig til med dyrere løfter. Blandt andet har en del borgerlige partier ført valgkamp på, at boligskatterne skal sænkes. Ligesom Enhedslisten og Dansk Folkeparti gerne vil bruge mange flere penge på de ældre.

Skal man tro meningsmålingerne, står begge sidstnævnte partier til at få gode valg i morgen. De får dog næppe magt til i praksis at ændre den stramme kurs, som kommunerne hidtil har udstukket.

De centrale borgmesterpartier efter valget vil fortsat være Socialdemokraterne og Venstre, og på lokalt niveau er det svært at skelne deres politik i praksis.

Inden valget blev udskrevet, stod Venstre til en massiv valgsejr, men Venstreformanden Lars Løkke Rasmussens bilags- og rejsesag har været den dominerende landspolitiske sag under hele den kommunale valgkamp, og det har ifølge flere meningsmålinger fået en tydelig effekt.

Der er nu udsigt til et tættere opløb mellem de to blokke. I forhold til den kommunale dagsorden synes der dog ikke at være megen tvivl: Uanset hvem der vinder flest borgmesterposter, venter der fire stramme år uden udsigt til velfærdsforbedringer eller skattelettelser af betydning i kommuner og regioner.