Det mest overraskende ved Venstres landsmøde i weekenden var, at tidligere statsminister Anders Fogh Rasmussen (V) højlydt meldte sig i debatten om et regeringssamarbejde mellem Venstre og Socialdemokratiet.
Normalt holder tidligere partiformænd lav profil, når det handler om vanskelige, aktuelle politiske sager, og Fogh har stort set ikke udtalt sig om dansk politik, siden han forlod statsministerposten i 2009 for at blive generalsekretær for Nato. I lørdags lod han imidlertid forstå i et stort interview med Politiken, at han mente, at Venstre burde gå efter det brede regeringssamarbejde med Socialdemokratiet.
Det lå i tråd med den tale, partiformand Jakob Ellemann-Jensen selv holdt på landsmødet i Herning lørdag formiddag. Her skrinlagde han meget kontant idéen om, at der skulle findes en regeringsduelig borgerlighed. Splittelsen er alt for stor mellem de blå partier, vælgerne har klart fravalgt blokken, og Mette Frederiksen (S) bliver statsminister igen. Uanset hvad.
Venstre vil nu gerne stå "i egen ret" og undersøge, om hun faktisk er parat til gennemgribende økonomiske reformer og på andre områder lægge kursen om i forhold til de foregående tre år. I så fald kan der måske skabes et regeringssamarbejde mellem Socialdemokratiet og Venstre.
Det sidste kræver tid at afklare, måtte man forstå. Tilliden mellem Socialdemokratiet og Venstre halter efter den seneste valgperiode, og tillid er ikke noget, man kan aftale at have, lød det fra partiformanden. Den tager tid at opbygge.
Men måske er tillid lige præcis noget, man må aftale at have, i hvert fald i politik. Tv-stationerne har ikke haft svært ved at finde klip, hvor Jakob Ellemann-Jensen de seneste år har udtalt stor mistillid til statsminister Mette Frederiksen (S), især for hendes håndtering af minksagen og sagen om Forsvarets Efterretningstjenestes ledelse. I valgkampen blev retorikken særlig hård.
Det vil kræve noget af et hukommelsestab, hvis de skarpe konfrontationer skal kunne glemmes de næste tre-fire uger, som det ventes, at Mette Frederiksen vil bruge på at danne en regering. Et sådant hukommelsestab får selvfølgelig hverken Mette Frederiksen eller Jakob Ellemann-Jensen uden at beslutte det.
Interessant er imidlertid Anders Fogh Rasmussens idé om, hvordan netop de to sager kan fjernes fra den politiske dagsorden. Han foreslår simpelthen, at partierne skal lægge dem begge bag sig. Mette Frederiksen må erkende, at hun har begået fejl i minksagen, og så kan man droppe yderligere overvejelser om en advokatvurdering af, om der er grundlag for en rigsretssag.
FE-sagen har justitsministeren bemyndigelse til at skrinlægge, mener Fogh Rasmussen, fordi det vil være skadeligt for Danmarks samarbejde med andre landes efterretningstjenester, at retssagerne mod tidligere chef for Forsvarets Efterretningstjeneste Lars Findsen og tidligere forsvarsminister Claus Hjort Frederiksen føres til ende.
Der har ellers hidtil været et politisk flertal for, at FE-sagen skulle kulegraves i en ny kommission, men den vil næppe se dagens lys, hvis man skulle følge Foghs tankegang.
Kristeligt Dagblad har spurgt den tidligere statsminister, hvad partierne egentlig skal gøre for at få tillid til hinanden. I den daværende SV-regering fra 1978 til 1979 havde de to partier såkaldte kontrolministre, der skulle følge hinanden tæt på tværs af partiskellet, så regeringen kun stillede forslag, som begge partier kunne acceptere. Den model kalder Fogh "en dræber", som byggede på mistillid. I SV-regeringen førte det til, at alt sandede til, siger Fogh og advarer mod, at et nyt SV-samarbejde ender i en "Bermudatrekant" af handlingslammelse.
Fra talerstolen advarede et par delegerede mod det brede regeringssamarbejde, men de indlæg fik kun sporadiske klapsalver. Så Jakob Ellemann-Jensen fik det mandat på landsmødet, han kom efter og virkede tydeligt lettet i sin afsluttende replik søndag.
Landsmødet var dog den letteste del af den færd, han har kastet sig ud i. Den bliver vanskelig, især hvis han i løbet af de næste uger beslutter sig for at have tillid til Mette - og det bliver han nødt til, hvis SV-projektet skal realiseres.
På sin opslagstavle har han skrevet "Danmark, Venstre, Jakob" som rækkefølge for sine politiske prioriteringer. Ender det med et regeringssamarbejde med Socialdemokratiet, bliver det mest risikabelt for Venstre og ham selv og formentlig mindst for Danmark.
Bliver det en succes, vil Mette Frederiksen sandsynligvis løbe med vælgergevinsten og cementere et socialdemokratisk styre mange år frem. Bliver det derimod en fiasko, rammer det almindeligvis lillebror i en koalition, det vil sige i dette tilfælde Venstre. Med det andet skarpe farvel til den borgerlige blok siden Lars Løkke Rasmussens i 2019 får han heller let ved at genoplive den, hvis SV-ideen slår fejl.
Om det brede regeringssamarbejde så overhovedet kan flyve, vil de næste tre uger vise.
Dette er en politisk analyse.