Politisk redaktør: Minksag ligner alle politiske skandalers moder

Minkkommissionens hårde rapport skader statsminister Mette Frederiksen (S) voldsomt – selv hvis et flertal friholder hende for et juridisk ansvar for at have optrådt ”groft vildledende” på minkpressemødet den 4. november 2020

Folketingets Granskningsudvalg til et møde, hvor Minkkommissionens beretning afleveres på Christiansborg torsdag den 30. juni 2022.
Folketingets Granskningsudvalg til et møde, hvor Minkkommissionens beretning afleveres på Christiansborg torsdag den 30. juni 2022. Foto: Mads Claus Rasmussen/Ritzau Scanpix.

Skandale er en kliché, man næsten ikke mere kan bruge om politiske konfliktsager, dertil har der været alt for mange. Men det er svært at komme uden om det med den beretning, Granskningskommissionen præsenterede for Folketinget i går. Indtil videre ligner minksagen alle skandalers politiske moder.

Ikke færre end 10 højtstående embedsmænd modtager skarp kritik af kommissionen. Tidligere fødevareminister Mogens Jensen (S) løj angiveligt over for kommissionen om, hvornår han fik besked om, at der ikke var et lovgrundlag for på et pressemøde at beordre alle mink i landet, syge som raske, aflivet.

Ej heller var der hjemmel, økonomisk og juridisk, til at love minkejerne en såkaldt tempobonus for hurtigt at aflive deres mink. Den kom først senere. Mette Frederiksen gav på pressemødet den 4. november 2020 instruksen, som ifølge kommissionen var ”groft vildledende og klart ulovlig” – om end det ”vurderes, at statsministeren subjektivt ikke havde viden herom eller hensigt hertil”.

Netop den linje i beretningen om statsministerens manglende forsæt til at begå noget ulovligt, giver umiddelbart Enhedslisten og SF grundlag nok for ikke at ville erklære mistillid til hende. Eller til at kræve en advokats vurdering af, om der bør rejses en rigsretssag mod statsministeren eller andre ministre. Interessant for det videre politiske forløb er dog, at det radikale medlem af Folketingets granskningsudvalg, Andreas Steenberg, er knap så klar i mælet. Han og den radikale gruppe vil først nærlæse kommissionens beretning, før de konkluderer noget om de politiske konsekvenser.

Det kan blive et langstrakt forløb hen over sommeren og måske ind i efteråret. De Radikale kommer under et massivt pres fra de borgerlige partier for som minimum at støtte en advokatvurdering af beretningen.

Hvis en sådan vurdering gennemføres, og den når frem til, at der ikke er grundlag for en rigsretssag, hverken mod Mette Frederiksen eller mod Mogens Jensen, vil det ganske vist blive en alvorlig streg i regningen for de borgerlige partier. Men den risiko er de parate til at løbe.

Nye Borgerlige har endda selv bedt om en vurdering fra de samme advokater, som tilbage i 2020 vurderede, om der var grundlag for en rigsretssag mod Inger Støjberg i Instrukskommissionens rapport.

Forventningen er, at den nye vurdering kan ligge klar til august, og partiet samler penge ind til at dække advokatregningen, som man dog vil betale af partikassen under alle omstændigheder, selv hvis der ikke skulle komme penge nok ind.

Minksagen svækker statsministeren voldsomt. Ikke alene må hun nu forvente at skulle betale en højere politisk pris til sine støttepartier for fortsat støtte til regeringen. Mette Frederiksen kan også se frem til en valgkamp, hvor de borgerlige partier vil bruge minksagen til at tordne løs med påstande om hendes magtfuldkommenhed. Kommissionens beretning kan føre til, at hun tillige må afskedige sin departementschef, Barbara Bertelsen, hvis hun da ikke selv vælger at træde tilbage. Departementschefen har ellers været Mette Frederiksen en solid støtte både før, under og efter coronakrisen.

Mette Frederiksens store projekt med at skaffe sig et mere politisk lydhørt embedsværk er sat markant tilbage. Det store og ubesvarede spørgsmål, som blinker hen over Christiansborg, er jo, hvordan det kunne gå til, at en lang række ledende og meget dygtige embedsmænd er endt i et så kritisk lys.

Hvordan kunne flere departementschefer, herunder Barbara Bertelsen, ja, selv rigspolitichef Thorkild Fogde, ifølge kommissionen ”begå tjenesteforseelser af en sådan grovhed,” at man bør undersøge, om de kan retsforfølges for at have medvirket til brud på sandhedspligten og legalitetsprincippet?

Svaret kunne være, at de såkaldte embedsmandsdyder kom til kort, da Mette Frederiksen i de hektiske dage med coronasmitte på minkfarmene centraliserede magten hos sig selv i et hidtil uhørt omfang. Hvordan hun ser på spørgsmålet, og om det giver anledning til at holde igen med det politiske pres på embedsværket i fremtiden, får man måske svar på, når hun fredag formiddag igen holder pressemøde i Statsministeriet – denne gang om Minkkommissionens beretning.