Corona kostede sidste efterår minkbranchen i Danmark livet. Det var en regeringsbeslutning, at alle mink skulle aflives for at begrænse smittespredning til både dyr og mennesker. Om eftermiddagen den 4. november tonede statsminister Mette Frederiksen (S) frem på tv-skærmen med den dystre besked til minkavlerne om, at aflivningen ville blive sat i gang med det samme. Desværre for regeringen var lovgrundlaget for at slå millioner af raske mink ihjel ikke på plads, og nu er Folketingets Granskningskommission i fuld gang med at undersøge, hvordan det kunne gå til.
Frem til den 9. december skal 61 embedsmænd og ministre afhøres af kommissionen i retslokalerne på Frederiksberg med Mette Frederiksen (S) som det indtil videre sidste vidne i rækken.
Efter de første to dages afhøringer står det klart, at der blandt embedsmænd ikke var tvivl om, at det ville være ulovligt at beordre raske mink aflivet, uden at lovgivningen blev ændret. Det gjorde de klart, både før og efter statsministerens pressemøde. Så sent som om formiddagen forinden samledes en lang række afdelingschefer fra forskellige ministerier for at drøfte sagen, og her understregede for eksempel afdelingschef i Miljø- og Fødevareministeriet Tejs Binderup, at der ikke i epidemiloven var hjemmel til at aflive alle mink i Danmark. Dagen forinden havde han sendt en mail til den daværende erhvervspolitiske direktør i Erhvervsministeriet Line Nørbak om, at loven skulle ændres, før regeringens beslutning kunne føres ud i livet.
Samme Tejs Binderup fortalte, at man havde gjort regeringens koordinationsudvalg, hvor de centrale ministre sidder, opmærksom på, at der ikke var lovhjemmel til at slå dyrene ihjel. Det vidste regeringen godt, sagde han.
Det kom også frem ved afhøringerne, at politiet dagen efter statsministerens pressemøde bliver gjort opmærksom på, at der ikke er hjemmel til at slå dyr ihjel uden for den smittezone på 7,8 kilometer omkring besætninger med smittede dyr. Alligevel fortsætter politiet ufortrødent arbejdet med at få aflivet dyr i hele landet, og uden for Granskningskommissionens regi fik Folketingets granskningsudvalg i går en advokatundersøgelse af Rigspolitiets indsats, som bliver kritiseret hårdt på en række punkter.
Flere borgerlige politikere vil nu også have Granskningskommissionen til at se på politiets indsats, selvom det oprindelig ikke var en del af kommissoriet for kommissionens arbejde. Det skal være færdigt på rekordtid, nemlig senest den 1. april næste år.
Netop fordi undersøgelsen skulle gå hurtigt, valgte det brede politiske flertal bag kommissionen at udelade for eksempel undersøgelsen af politiets actioncards.
Ud over ministerielle embedsmænd er både tidligere faglig direktør Kåre Mølbak og Sundhedsstyrelsens direktør Søren Brostrøm blevet afhørt af kommissionen, men ingen af dem var inde over spørgsmålet om, hvorvidt der var hjemmel til at slå dyr ihjel. Deres bidrag handlede primært om, hvad der ville være det rigtige at gøre – skulle alle dyr aflives, kunne man lade avlsdyrene overleve og sætte erhvervet i dvale, skulle man nøjes med at slå smittede besætninger ned, eller var der slet ikke grund til at gøre det. Statens Serum Institut stod her for den mest restriktive linje og advarede mod, at smitten i mink kunne udvikle nye varianter, som risikerede at gøre vaccinerne mindre effektive. Netop den advarsel var Søren Brostrøm dog ikke tilhænger af, fremgik det.
Det spørgsmål, der står og blinker rødt over retten på Frederiksberg, er, hvorfor regeringen ikke fik lovgrundlaget på plads, inden aflivningen af mink blev sat i værk. Man var allerede langt inde i pandemien, og tidligere var hastelovgivning gennemført på 24 timer. Intet talte for, at det ville blive et problem at få politisk flertal for en lovændring med de argumenter, regeringen havde på hånden. Som minimum måtte støttepartierne forventes at stemme for en lovændring, selvom der lå enorme økonomiske omkostninger forude, hvis et helt erhverv skulle sættes i dvale, eller måske endda helt lukkes.
Sagt mere direkte mangler minksagen det helt essentielle i enhver kriminalsag – motivet. En forklaring kunne være, at ministrene aldrig fik besked, trods embedsværkets klare overbevisning om, at der var behov for ny lovgivning. I så fald er der tale om et problem, der rækker langt ud over minksagen. Afhøringerne de kommende uger, ikke mindst af ministre, vil muligvis bringe større klarhed over sagens store paradoks – at regeringen handlede åbenlyst ulovligt, trods embedsmændenes advarsler – men tilsyneladende uden at have et motiv for ikke at indføre den nødvendige lovgivning.