Den tale, som statsminister Helle Thorning-Schmidt (S) i dag holdt ved åbningen af Folketinget på Christiansborg, bød hverken på de store overraskelser eller markant ideologisk kant.
Mest vovet var det, at hun fastslog, at danskerne skal til folkeafstemning om EUs patentdomstol den 25. maj næste år, hvis ikke Dansk Folkeparti eller Enhedslisten inden da vælger at støtte forslaget om domstolen.
Sådan lyder vurderingen fra Kristeligt Dagblads politiske redaktør Henrik Hoffmann-Hansen, som her gennemgår de vigtigste pointer i statsministerens tale.
Thorning bebudede altså i talen, at hun vil lade danskerne stemme om noget så ufolkeligt som EUs patentdomstol samtidig med, at de skal stemme til Europaparlamentsvalget. Det kalder Henrik Hoffmann-Hansen for højt spil.
LÆS OGSÅ: Thorning sætter dato for folkeafstemning
Det er lidt dristigt af hende allerede nu at sige, at der kommer en folkeafstemning om patentdomstolen til maj næste år. Det er et sats. Danskerne har nemlig før brugt folkeafstemninger til at sige, hvad de mener om siddende regeringer. Og eftersom regeringen står temmelig svagt, løber hun en vis risiko, siger han.
For eksempel brugte mange danskere afstemningen om euroen i år 2000 til at protestere mod Nyrup-regeringen. På samme måde risikerer Helle Thorning-Schmidt, at folk stemmer nej til EUs patentdomstol alene for at protestere mod regeringen.
Når det overhovedet kommer på tale at stemme om patentdomstolen, er det fordi, det handler om at afgive suverænitet fra Danmark til EU. I dag er det en dansk ret at bestemme, hvem der kan få patent i Danmark, men det kan fremover blive en europæisk ret. Derfor skal forslaget til folkeafstemning, hvis ikke fem sjettedele af Folketinget bakker op om ideen. I denne situation vil det kræve, at enten Dansk Folkeparti eller Enhedslisten vælger at stemme for, hvilket det ikke tyder på.
LÆS OGSÅ: Det siger de om statsministerens åbningstale
Det er dog langt fra sikkert, at en eventuel afstemning vil ende som et nederlag for Thorning og regeringen. Der har nemlig været tradition for, at erhvervslivets ønsker har haft indflydelse på folkeafstemninger, fortæller Henrik Hoffmann-Hansen. Eksempelvis påvirkede landbruget i høj grad danskerne til at stemme ja til at komme ind i EF i 1972, ligesom erhvervslivet påvirkede danskerne til i 1986 at stemme ja til EF-pakken om mere åbne grænser for handel mellem medlemslandene.
På samme måde kan man forestille sig, at erhvervslivet vil forsøge at overbevise danskerne om at stemme ja til patentdomstolen, siger den politiske redaktør:
Samtidig skal der ret meget til, før et forslag bliver forkastet. Der skal både være flertal for et nej blandt de afgivne stemmer, og mindst 30 procent af alle stemmeberettigede danskere skal også svare nej. Hvis ikke det sker, bliver forslaget gennemført. Så der er en vis chance for, at Thorning får held med sit foretagende.
BILLEDSERIE: Politikerne ankommer til åbningsgudstjeneste
Snakken om patentdomstolen var altså det eneste vovede i åbningstalen, hvor et af de andre hovedpunkter var reformen af erhvervsuddannelserne.
Statsministeren slog også meget på det nye udspil, der skal få flere til at vælge og gennemføre en erhvervsuddannelse. Det er en reform, som går ret dybt ind og ændrer det system, vi har i dag, siger Henrik Hoffmann-Hansen.
Blandt andet kommer uddannelsen af faglærte tilsyneladende til at ligne gymnasieuddannelsen mere, fordi der vil blive satset på holdundervisning og færre hovedretninger, man kan uddanne sig indenfor.
Reformen af erhvervsuddannelserne er det sidste store skridt, som regeringen mangler at gennemføre for at nærme sig 2020-målene. Til dem hører, at 95 procent af en ungdomsårgang allerede i 2015 skal have en uddannelse. Der er den her brik meget vigtig for regeringen, siger Hoffmann-Hansen.
Reformen er hverken særlig rød eller blå, da dens formål dels er at hjælpe en dårligt stillet gruppe af unge, dels at sikre erhvervslivet kvalificeret, faglært arbejdskraft.
Så det er ikke nogen særlig rød mærkesag, siger Henrik Hoffmann-Hansen.
Mere ideologisk kant var der i det tredje emne, som fyldte meget i Thornings tale, nemlig Togfonden. En fond, der blandt andet skal sikre hurtigere tog mellem Aalborg, Aarhus, Odense og København, finansieret af højere beskatning af olieselskaberne.
Thorning sagde meget klart, at hun ikke kan forstå, at ikke alle partier bakker op om at gøre Danmark grønnere via Togfonden. Det er et område, der virkelig har noget ideologisk kant, fordi de borgerlige er imod at lægge ekstra skat på olieselskaberne.
Men uanset snakken om Togfonden, reformen af erhvervsuddannelser og afstemningen om EUs patentdomstol forventer Kristeligt Dagblads politiske redaktør ikke, at talen vil gøre statsministeren og regeringen mere eller mindre populær blandt vælgerne.
Jeg bliver overrasket, hvis den her tale flytter stemmer, siger han.