Politisk ståsted præger syn på naboer

Et nyt studie viser, at hver fjerde dansker føler ubehag ved at have en nabo med en anden politisk observans. Tendensen er stærkest blandt venstreorienterede. Intolerancen lever så sandelig også på venstrefløjen, mener tidligere folketingspolitiker Özlem Cekic, som i dag arbejder for at bygge bro mellem fløjene

Tidligere folketingsmedlem for SF Özlem Cekic er generalsekretær i foreningen Brobyggerne, der arbejder for at fremme dialog og styrke sammenhængskraften mellem befolkningsgrupper i Danmark. Arkivfoto.
Tidligere folketingsmedlem for SF Özlem Cekic er generalsekretær i foreningen Brobyggerne, der arbejder for at fremme dialog og styrke sammenhængskraften mellem befolkningsgrupper i Danmark. Arkivfoto. Foto: Linda Kastrup/Ritzau Scanpix.

De fleste sætter formentlig pris på et godt naboskab med alt, hvad det indebærer af hjælp til børnepasning og spontane grillaftener i haven. Det skulle man i hvert fald tro. Men et nyt forskningsstudie viser, at det ikke alene er venlighed og imødekommenhed, der sikrer et godt naboskab. Det afhænger også af naboens politiske overbevisning. Studiet fra Københavns Universitet viser således, at hver fjerde borger erklærer sig modvillig over at have en nabo med en anden politisk observans end sin egen.

I undersøgelsen har forskerne spurgt 1.864 borgere, der betegner sig som enten højre- eller venstreorienterede om deres modvilje mod at have en Enhedslisten-vælger eller en Dansk Folkeparti-vælger som nabo. Inddeler man videre de adspurgte i grupper ud fra deres politiske overbevisning, kan det konkluderes, at modviljen er størst blandt vælgere, der stemmer De Radikale, Alternativet, SF og Enhedslisten. Her ser gennemsnitligt 45 procent helst ikke, at deres nabo er Dansk Folkeparti-vælger. Blandt socialdemokrater gælder det godt og vel hver fjerde.

Ser man på højrefløjen ønsker knap hver tredje DF-vælger ikke at være nabo til en, der stemmer Enhedslisten, mens det gælder mindre end hver femte fra den øvrige højrefløj.

Det er vigtigt at understrege, at resultaterne, der baserer sig på partitilhørsforhold, rummer en væsentlig statistisk usikkerhed. Men trods usikkerheden mener det tidligere folketingsmedlem for SF Özlem Cekic, at undersøgelsen fastslår, at ”den politiske polarisering er et langt større problem, end vi har været bevidste om”.

I dag er det forhenværende folketingsmedlem generalsekretær i foreningen Brobyggerne. En forening, der netop arbejder for at fremme dialog og styrke sammenhængskraften mellem befolkningsgrupper i Danmark. Hun hæfter sig også ved, at rød bloks vælgere tilsyneladende har større modvilje mod at have en politisk modstander som nabo end omvendt.

”Jeg mener, der har været en tendens til at tro, at det især er højrefløjen, der dæmoniserer, men den her undersøgelse viser, at der så sandelig også eksisterer en venstrefløj, der dæmoniserer højrefløjen,” siger hun.

Personligt er det dog ikke overraskende, mener Özlem Cekic og remser flere eksempler op. Det seneste er i forbindelse med arbejdet i Brobyggerne. Her har hun kontaktet en lang række af venstreorienterede aktører, der i første omgang var lydhøre over for projektet. Stemningen vendte imidlertid, da hun fortalte dem, at Flemming Rose, der var kulturredaktør på Morgenavisen Jyllands-Posten under Muhammed-krisen, sidder i foreningens bestyrelse.

”I det øjeblik stopper deres tolerance,” siger hun og fortsætter:

”Ud fra de mange år, jeg har arbejdet med dialog på tværs af politiske skel, kan jeg konstatere, at den tolerance, som venstrefløjen ofte giver udtryk for, ikke står særligt stærkt. For deres tolerance gælder kun dem, der mener det samme.”

En af forskerne bag studiet er Frederik Georg Hjorth, adjunkt ved institut for statskundskab på Københavns Universitet. Han ønsker grundet den statistiske usikkerhed ikke at konkludere på forholdet mellem højre- og venstrefløjen, men konstaterer i stedet, at uviljen mod politiske modstandere eksisterer på tværs af ideologiske skel.

Han forklarer, at polariseringen er en tendens, vi ser i det meste af den vestlige verden, og fremhæver blandt andet et nyere studie fra USA, hvor hver anden republikaner og demokrat ikke ønskede sig, at deres børn skulle finde sammen med en fra modsatte parti. Og polariseringen kan få store konsekvenser:

”Øget politisk polarisering omsætter sig i vores adfærd. For eksempel viser et amerikansk studie, at borgere diskriminerer jobansøgere med tilknytning til politiske partier, man ikke deler observans med, ligesom et dansk studie viser, at borgere diskriminerer legatansøgere på baggrund af politisk observans. Den politiske polarisering kan altså ende i diskriminerende adfærd.”

Spørgeskemaundersøgelsen fandt sted i 2017. På det tidspunkt var tilslutningen til Nye Borgerlige betydeligt lavere end ved valget, ligesom de færreste var bekendt med partiet Stram Kurs. Af den grund vurderer forskeren, at den politiske polarisering kan have vokset sig større:

”Al den stund at Nye Borgerlige og Stram Kurs er mere yderligtgående partier, er det forventeligt, at udviklingen vil blive mødt med stærkere reaktioner, hvis vi gennemfører en tilsvarende undersøgelse i dag,” siger han.

Karsten Hønge, politiske ordfører i SF, kalder udviklingen for ”ekstremt trist”. Personligt har han altid været ”fløjtende ligeglad med, hvem han havde som nabo”:

”Faktisk vil jeg hellere bo ved siden af et rart menneske på højrefløjen end en sur socialist, hvis det var tilfældet”.

Alligevel nikker Karsten Hønge genkendende til problemet, som undersøgelsen rejser. Han husker personligt en gang, hvor han roste den afgående Venstre-minister Jørn Neergaard Larsen i et takkebrev, da denne forlod Folketinget. Efterfølgende modtog han mails og beskeder, hvor han blev beskyldt for at være ”en forræder” og sågar ”racist”.

”Jeg kan dermed godt genkende lidt af tendensen fra nogle på venstrefløjen. Men jeg vil gerne understrege, at det drejer sig om nogle få, der kan være lige lovligt selvsmagende eller frelste. Nogle der simpelthen ser sig selv som bedre mennesker, og det er til at brække sig over.

Men det er jo ikke kun ”nogle”? Det er hver fjerde dansker og op imod 44 procent fra rød blok minus Socialdemokratiet, der udtrykker modvilje over at have en nabo med en anden politisk observans?

”Ja, jeg fatter det simpelthen ikke – og derfor har vi også selv et ansvar. Vi skal blive bedre til at skabe en god tone, og så mener jeg, at vi skal rekruttere bredere til Christiansborg, så vi opnår større forskellighed og dermed bedre forståelse for hinanden,” siger han.

I Enhedslisten kalder demokratiordfører, Rosa Lund, undersøgelsen for ”lidt bekymrende for demokratiet”. Hun fastslår samtidig, at hun personligt intet ville have imod at være nabo til en med en anden politisk observans.

Kan du genkende undersøgelsens resultatet?

”Nej, det kan jeg ikke”

Har du for eksempel aldrig oplevet en diskussion med partifæller, hvor nogen har sagt, at de ikke gad omgås højreorienterede?

”Nej, det har jeg ikke. Og jeg har selv mange venner, der stemmer anderledes, end jeg selv gør”