Prøv avisen

Politisk undren: Hjemmeværnet står for corona-hotline

Coronavirussen brød ud i den kinesiske millionby Wuhan i december 2019. Virussen har indtil videre slået omkring 4000 mennesker ihjel. Foto: Adam Ihse/TT/Ritzau Scanpix

Sundhedsstyrelsens corona-hotline, som bekymrede borgere skal ringe til, besvares ikke længere af sundhedsfaglige, men i stedet af frivillige fra Hjemmeværnet. En borger fik besked på at skulle 14 dage i karantæne, men beslutningen viste sig at være forkert. Det er ikke betryggende, mener politikere

Oplever man symptomer på coronavirus eller har spørgsmål til, hvordan man undgår smittefare, så opfordrer Sundhedsstyrelsen borgere til at ringe til en særlig hotline. Alle opkald blev indtil i fredags varetaget af netop Sundhedsstyrelsen og besvaret af sundhedsfagligt personale.

Sådan forholder det sig ikke længere. Siden fredag eftermiddag er opkaldene i stedet blevet besvaret af frivillige fra hjemmeværnet og Beredskabsstyrelsen.

Hjemmeværnet bekræfter, at frivillige fra hjemmeværnet har passet hotlinen siden fredag. Konkret har 35 hjemmeværnsfolk de seneste dage siddet klar i callcentret fra klokken 7 til 23, mens 10 har besvaret opkald om natten. Til stede er også én læge til at svare på sygdomsrelaterede spørgsmål.

Adspurgt om de udvalgte hjemmeværnsfolk har særlige forudsætninger for at svare på spørgsmål angående coronavirus og smittefare, svarer presseafdelingen ”ikke som sådan”.

”De har modtaget et lille ’crash course’-kursus i at modtage opkaldene,” lyder det.

Crash-hvad for noget?

”Det er sådan en mini-indføring.”

Hvad består den mini-indføring i?

”Det kan jeg ikke sige noget om – ring til Rigspolitiet.”

I Rigspolitiet oplyser man, at medlemmerne af hjemmeværnet modtager en introduktion og et spørgsmål-svar-skema med hyppige spørgsmål.

Kristeligt Dagblad kom på sporet af oplysningen, da en bekymret borger rettede henvendelse. Borgeren – der ønsker at være anonym, men hvis identitet er bekendt af redaktionen – havde i går kontaktet hotlinen efter at have oplevet lette influenzalignende symptomer i weekenden. Her oplyste han, at han nogle dage forinden havde truffet en bekendt, der for nylig havde været i Milano i det nordlige Italien – det område i Europa, hvor der er konstateret flest smittetilfælde. Han kontaktede derfor hotlinen på opfordring fra egen læge.

”Undskyld, men jeg er altså ikke så stærk i geografi, så hvor er det nu, Milano ligger?”, spurgte medarbejderen og tilføjede, at han ikke var lægefagligt specialiseret.

De to fik imidlertid hurtigt geografien på plads, hvorefter borgeren – uden yderligere opklarende spørgsmål – blev informeret om, at han og hustruen skulle 14 dage i hjemmekarantæne.

Efter opkaldet undrede borgeren sig over forløbet og det faktum, at telefonpasseren havde virket en anelse uoplyst. Tilsvarende undrede han sig over, at han ikke var blevet spurgt til, hvornår hans bekendte var kommet hjem fra Milano. Han ringede til sin bekendte og fik at vide, at dette var over en måned siden, hvorefter borgeren tog kontakt til egen læge, der forklarede ham, at der ingen smittefare er, når der er gået så lang tid.

”Det er virkelig absurd – hvis jeg ikke havde forholdt mig kritisk, så havde min kone og jeg befundet os i karantæne,” siger borgeren.

Beslutningen om at udskifte telefonpasserne blev truffet som led i de skærpede anbefalinger vedrørende coronavirus og -smitte, som statsminister Mette Frederiksen (S) præsenterede på et pressemøde samme fredag. Her blev danskerne blandt andet anbefalet at stoppe med at give hånd, ligesom alle arrangementer med over 1000 deltagere blev anbefalet aflyst. Dette sammenfald vækker undring hos Enhedslistens sundhedsordfører Peder Hvelplund.

”Det virker paradoksalt, at myndighederne på den ene side skærper deres anbefalinger, samtidig med at man vælger at udskifte det sundhedsfaglige personale, der udgør forreste led i kampen for at bremse spredningen af smitten. Det overrasker mig meget. Samtidig ved vi jo ikke, hvorfor beslutningen er taget. Det kan jo være et spørgsmål om, hvordan man prioriterer ressourcerne bedst.”

Ingen af de tre sundhedsordførere, som Kristeligt Dagblad har været i kontakt med, var i går bekendt med beslutningen om at udskifte hotlinens telefonpassere.

”Det er klart, at det ikke er betryggende, hvis de, der er frontpersonalet i bekæmpelsen af virusspredningen, ikke har fået en grundigere indføring i sygdommen og forholdsreglerne. Vi skal selvfølgelig passe på med, at kritisere på baggrund af enkelthistorier, men vi skal som udgangspunkt sikre, at telefonpasserne har tilstrækkelig faglighed, så folk får den korrekte information. Ellers går det udover tilliden,” siger Peder Hvelplund (EL), der som udgangspunkt mener, at man bør gennemføre et grundigt kursus, før man vejleder borgere om corona.

Stinus Lindgreen fra De Radikale kalder det ”meget uheldigt”, at en borger har modtaget fejlagtige oplysninger.

”Først og fremmest så overrasker det mig, at det ikke længere er sundhedsfaglige personer, der passer hotlinen. Med hensyn til den konkrete sag lyder det meget uheldigt, og jeg ved af gode grunde ikke, om der findes flere tilfælde. Men selvfølgelig skal borgeren kunne stole på, at informationerne, man får, er korrekte. Både så vi sikrer, at de rigtige personer kommer i karantæne, og så vi undgår frygt.”

Liselott Blixt (DF) kalder sagen for ”problematisk”, selv om hun betoner, at vi endnu ikke ved, hvorfor hjemmeværnet har overtaget opgaven.

”Men jeg må indrømme, at jeg gerne ville have haft viden om beslutningen. Jeg forstår ikke, hvorfor myndighederne har været tilbageholdne med den information,” siger hun.

Video: Læge Torben Mogensen orienterer om coronavirussens konsekvenser