Prøv avisen

Politisk vilje til at hjælpe tidligere psykisk syge af med diagnosen

Trine Torp (SF). Foto: Keld Navntoft/Ritzau Scanpix

En tidligere psykisk diagnose må ikke resultere i forskelsbehandling af borgere. Det er alle Folketingets partier enige om

En tidligere psykisk lidelse som depression eller skizofreni må ikke spænde ben for drømmen om at adoptere et barn eller få et job i politiet. Det mener SF, der i efteråret fremsatte et beslutningsforslag, der skal forhindre, at personer, der tidligere har været ramt af en psykisk lidelse, risikerer forskelsbehandling, når de for eksempel ansøger om et kørekort, tegner en forsikring eller gerne vil aftjene værnepligt. Og den problemstilling skal da også løses, lød det fra ordførerne fra de øvrige partier i Folketinget, da beslutningsforslaget blev behandlet i går.

SF vil med forslaget indføre retten til at blive erklæret rask for sin psykiatriske diagnose, når man ikke længere har symptomer på lidelsen og ikke har haft det i en periode. Det skal ske ved, at patienten får mulighed for at få indført en form for raskmelding i patientjournalen, forklarer psykiatriordfører Trine Torp (SF), og altså ikke ved at slette diagnosen fra journalen, som alle partier i øvrigt var enige om ville være en rigtig dårlig idé.

”Det skal fremgå af journalen, at man har haft lidelsen, men også, at man ikke længere opfylder betingelserne for at få diagnosen. På den måde får man et stykke papir, hvor det står sort på hvidt, at man er rask, så man ikke risikerer forskelsbehandling,” siger hun og fortsætter:

”Der er flere, der har hæftet sig ved ordet ’rask’, og vi kan diskutere, om vi skal finde et andet udtryk.”

I går blev forslaget førstebehandlet i Folketinget, hvor ordførere fra alle partier gav udtryk for, at de er enige om, at problemet skal løses, så man gør op med forestillingen om psykisk sygdom som kronisk, uden dog at være helt enige om løsningen.

Ordførerne fra regeringspartierne Venstre, Liberal Alliance og De Konservative anerkender problemet, men vil ikke umiddelbart støtte SF-forslaget. Men sundhedsminister Ellen Trane Nørby (V) vil sætte gang i et større arbejde for at afdække problemerne på området og undersøge mulige løsninger og implementeringen af dem.

For problemet kan i visse tilfælde også findes i officielle vejledninger, der ikke tager højde for den nyeste viden på området, som det eksempelvis er tilfældet med vejledning for, hvem der kan tage et kørekort, og derfor skal de endevendes. Ministeren påpegede også, at der allerede findes en mulighed for at anføre i patienters journal, at de er symptomfri, men at vi skal blive bedre til at benytte den.

Den fremgangsmåde var psykiatri- og sundhedsordfører Flemming Møller Mortensen (S), som heller ikke støttede forslaget med den begrundelse, at man skal undersøge problemerne mere grundigt, enig i. Han kom også med det alternative forslag, at der indføres en fast formulering, som de praktiserende læger kan benytte sig af, når de udformer en lægeerklæring for at gøre det klart, at patienten ikke har symptomer.

Hos De Radikale vil man også gerne arbejde videre på området og betragter forslaget som et godt skridt på vejen. Det samme var tilfældet hos Enhedslisten, Alternativet og DF, der dog holdt fast i, at man har brug for faglig ekspertise for at finde en passende form.

Til Ritzau stiller Poul Videbech, der er professor i psykiatri på Psykiatrisk Center Glostrup, sig dog kritisk over for det konkrete forslag, da det ifølge ham ikke er lægefagligt muligt at raskmelde patienter.

”Det er et meget sympatisk forslag, men det er temmelig naivt uden forståelse for, hvordan verden er. Der er ikke noget, der hedder raskmelding. Det findes ikke. Man kan hverken blive raskmeldt for en psykisk eller en legemlig sygdom,” siger Poul Videbech til Ritzau.