Den traditionelle udviklingsbistand til fattigdomsbekæmpelse i Afrika kommer under hårdt pres de kommende år, fastslår flere eksperter forud for en konference på Christiansborg i dag om fremtidens danske udviklingsbistand.
”Der er pres på bistandsmidlerne i den forstand, at de i dag skal dække flere områder end for bare få år tilbage, samtidig med at der reelt bliver færre penge til bistanden,” siger forsker i udviklingsøkonomi Henrik Hansen, Københavns Universitet.
”En anden tendens er, at vi i stigende grad ser, at der bruges bistandskroner til svage stater som Somalia og Afghanistan.”
Han påpeger, at det er sværere at fastholde fokus på fattigdom, når man bruger mange penge på hjælp og projekter i Afghanistan, hvor det relativt set er dyrere at hjælpe end i flere af de historisk set fattigere lande i Afrika.
Alene i 2015 og 2016 afsætter Danmark 530 millioner kroner om året til at hjælpe udviklingen af Afghanistan.
En anden udfordring er, at der er afsat færre penge til bistand. I forhandlingerne om finansloven for 2015 lagde regeringen op til en besparelse på 2,5 milliarder kroner, men det endte med en besparelse på en milliard kroner for at dække ekstra udgifter til flygtninge i Danmark.
”Omvendt er det også svært at sige, at man så bare skal lave være med at hjælpe i Afghanistan. Samtidig er det vigtigt at huske, at Afrika trods alt er i en positiv udvikling flere steder. Grundlæggende går det ikke dårligt, men vi har stadig brændpunkter med krige, sult- og naturkatastrofer. Problemet ved at fortsætte med at udvide områderne, som bistanden skal dække, er, at der kan opstå nye brændpunkter, hvis man glemmer den udviklingsorienterede bistand,” siger han.
Netop vigtigheden af en mere langsigtet fattigdomsbekæmpelse understreger generalsekretær i Folke-kirkens Nødhjælp, Birgitte Qvist-Sørensen.
”Der er stort fokus på akutte humanitære kriser i bistandspolitikken for tiden, og det er selvfølgelig vigtigt. Man må bare ikke glemme, at den længerevarende hjælp også er meget vigtig, for netop udviklingsarbejdet er afgørende for at forebygge katastrofer fremadrettet. Derfor skal vi blive ved med at fokusere på fattigdomsbekæmpelsen med udviklingsmidlerne og prioritere den ved de lange seje træk, ” siger hun.
Troels Dam Christensen, der er koordinator i 92-gruppen, et netværk af 23 danske miljø- og udviklingsorganisationer, peger på, at udviklingsmidlerne i dag skal dække flere områder end tidligere. Samtidig mener han, at der i de senere år er sket et skifte i, hvordan de midler, der er, prioriteres.
”Det, vi oplever, er, at den danske bistandspolitik i dag er blevet mere optaget af, hvordan den kan gavne handelen herhjemme. Det er også tendensen, når man taler om, hvordan fremtiden bliver. Dermed ikke sagt, at handel er dårligt. Helt grundlæggende er det en udfordring, at man i dag tager penge til mange forskellige ting som for eksempel klimabistand fra de samme midler. Dermed er der færre penge til den direkte fattigdomsbekæmpelse,” siger han.
Knud Vilby er journalist, kendt udviklingsdebattør og tidligere formand for Mellemfolkeligt Samvirke. Han har lavet en analyse af fremtidens u-landsbistand for udviklingsorganisationen Ibis.
Ifølge ham er den generelle tendens over hele Europa, at bistandspolitikken i disse år er ved at udvikle sig på en måde, der kan begrunde en bekymring for den mere langsigtede og fattigdomsorienterede bistand.
”Bistanden er under pres, fordi der en tendens til, at den ses som en motor for eksportfremme. Den positive historie om bistanden i dag er, at flere lande er blevet rigere. Den mindre positive er, at de penge, der afsættes, skal bruges til stadig flere ting. Samtidig stiger bistanden ikke længere år for år. Man sætter bare i den nuværende politik ikke flere penge af til flere problemer,” siger han.