Politiske partier nedprioriterer sundhedsetik

Socialdemokratiet har helt droppet at skrive noget om abort, aktiv dødshjælp, genmanipulation og andre sundhedsetiske dilemmaer i sit nye princip-program. Og partierne kan roligt nedprioritere de svære spørgsmål, så længe vælgerne ikke er optagede af dem, lyder det fra forsker

Der står ikke et ord om de sundhedsetiske dilemmaer i Socialdemokratiets nye principprogram.
Der står ikke et ord om de sundhedsetiske dilemmaer i Socialdemokratiets nye principprogram. Foto: Jens Dresling/ritzau.

”Befolkningen har ret til at vide, hvad Socialdemokraterne står for også i etiske spørgsmål.”

Sådan stod der i Socialdemokratiets principprogram Hånden på hjertet fra 2004. Sætningen indgik i et større afsnit om sundhedsetik, der imidlertid er forsvundet i det nye principprogram Fælles om Danmark. Det vedtog partiet på sin kongres sidste weekend. Der står ikke et ord om de sundhedsetiske dilemmaer – til stor fortrydelse for nogle af partiets lokalforeninger og medlemmer.

Folketingskandidat Charlotte Holtermann (S) fra Ballerup ville for eksempel have holdt fast i sundhedsetikken i principprogrammet. Op til kongressen havde hun sammen med partifæller skrevet en tekst til programmet om, at det enkelte menneske selv er i stand til at træffe ”afgørende beslutninger vedrørende til- og fravalg ved livets tilblivelse, begyndelse, midte og afslutning.” En procedurefejl gjorde, at ændringsforslaget slet ikke kom til debat.

Ifølge Charlotte Holtermann handler det blandt andet om det personlige valg vedrørende aktiv dødshjælp, donation af menneskelige æg, genmanipulation og abort, som ellers har været nævnt i principprogrammet i mange år.

”Alle de ting om de etiske dilemmaer er pillet ud, og det er vi meget kede af her i Ballerup. Det er trist,” siger Charlotte Holtermann.

Regionsrådsformand Sophie Hæstorp Andersen (S) fra Region Hovedstaden har siddet med i sit partis principprogramudvalg, og hun forklarer, at der de seneste to år har været en debat om det, også på den foregående kongres. Det har været en åben proces, hvor medlemmerne har kunnet byde ind, men debatten om sundhedsetik var ikke den, der ”var mest gang i”.

”Det trak mere over i retning af at handle om det klassiske spørgsmål om ulighed i sundhed, og vi endte med nogle meget overordnede visioner for hele samfundet. Så var det svært at blive specifik om, hvad vi mener om ægsortering, rugemødre, aktiv dødshjælp og den slags,” siger Sophie Hæstorp Andersen.

Socialdemokratiet er dog langtfra ene om ikke at gøre det store ud af de svære sundhedsetiske dilemmaer i sit principprogram. Kristeligt Dagblad har gennemgået alle folketingspartiernes programmer, og kun Alternativet og Venstre berører temaet. Flere andre partier har dog også taget stilling til mange af spørgsmålene, men det er typisk skrevet ind i de knapt så principielle arbejdsprogrammer.

Venstre skriver i sit principprogram fra 2006 i et afsnit om ”den etiske udfordring” blandt andet, at ”menneskelivet er ukrænkeligt. Enhver har ret til liv, til frihed og til at råde over sin egen krop”. Programmet beskriver de folkevalgtes ansvar for at sætte grænser og sikre valgfriheden, og partiet er indstillet på at bruge bio- og genteknologier til at behandle sygdomme og til at råde bod på barnløshed.

Venstres politiske ordfører, Jakob Ellemann-Jensen, forklarer, hvorfor programmet er holdt i så runde vendinger.

”Venstre er jo et politisk parti. Vi er ikke en etisk sammenslutning. Vi er ikke en religiøs sammenslutning. Årsagen til, at vi skiller tingene ad i principprogrammet, er, at vi er gået sammen om et politisk projekt, ikke om et etisk eller moralsk projekt. Så der skal være plads til forskellighed.”

Alternativets partiprogram indeholder et meget langt afsnit med titlen Helbred og helhed. Der er afsnit om alt fra lovliggørelse af medicinsk cannabis over anerkendelse af transkønnedes ret til selvbestemmelse til accept af aktiv dødshjælp.

Postdoc Rasmus Tue Pedersen fra Copenhagen Business School, CBS, er ikke overrasket over, at netop Alternativet udtaler sig meget mere udførligt om sundhedsetik i sit program end de ”gamle partier” i deres.

”De klassiske partier er dannet på et tidspunkt og ud fra ideologier, som i høj grad var bundet op på økonomi. Så har vi fået de nye ikke-økonomiske spørgsmål som for eksempel aktiv dødshjælp, hvor partierne ikke er bundet til en ideologisk ortodoksi. Man kan ikke slå op i den socialdemokratiske ideologi eller grundtanke og finde ud af, hvad man skal mene om aktiv dødshjælp,” siger han.

Partiet som sådan har dog hidtil været modstander af aktiv dødshjælp.

Han sammenligner partiernes holdning til de sund- hedsetiske dilemmaer med politiske holdninger på udlændingeområdet.

Her var der i mange år heller ikke klare forskelle på højre og venstre, og stort set alle gik ind for at modtage flere flygtninge og emigranter. Først da det blev et varmt politisk emne, udkrystalliserede partiernes holdninger sig.

”Lige nu er der ikke meget pres for, at partierne skal tage stilling til sundhedsetikken. Aktiv dødshjælp popper op engang imellem, men når man spørger vælgerne, hvad der er afgørende for deres kryds, betyder aktiv dødshjælp ikke meget. Hvis det betød mere, ville partierne også begynde at arbejde for at finde en position,” siger han.