I skyggen af den store underskriftindsamling orkestreret af Fagbevægelsens Hovedorganisation (FH), der indtil videre har fået 302.000 underskrifter, står et borgerforslag, som også har medvind i sejlene.
Borgerforslaget, der blev stillet den 2. januar, som nu har over 45.000 støtter, slår ligesom FH’s underskriftindsamling et slag for, at store bededag skal bevares. Men borgerforslaget har også et andet formål.
Den 23-årige forslagsstiller Michaela Rosenberg Teper Pedersen, der til dagligt arbejder på et værtshus i Marielyst og i et forsamlingshus nær Næstved, vil nemlig også have folketingspolitikerne til at gå 10 procent ned i løn. Om Christiansborg-politikerne siger hun:
”De har tilsyneladende svært ved at finde pengene. Men landets politikere har jo ret gode lønninger, og ministrene kører rundt i ministerbiler og får ministerpension-, vederlag og eftervederlag. Jeg siger ikke, at en lønnedgang på 10 procent kan dække hele det økonomiske hul, som politikerne forsøger at fylde ud. Men det kunne da være et sted at begynde. Og nej, 10 procent er da slet ikke nok. Det ved jeg. Men det ville være en måde at signalere på, at de også bidrager.”
Efter at have haft lommeregneren fremme må Kristeligt Dagblad give Michaela Rosenberg Teper Pedersen ret. En lønnedgang på 10 procent er ikke nok.
Ifølge en nylig vurdering fra Finansministeriet vil afskaffelsen af store bededag sikre 3,2 milliarder kroner hvert år. Hvis folketingspolitikerne derimod valgte at gå 10 procent ned i løn, som det foreslås i borgerforslaget, ville det sikre omtrent 15,7 millioner kroner hvert år.
At politikerne angiveligt også skal på arbejde på store bededag, såfremt denne blive afskaffet, forholder Michaela Rosenberg Teper Pedersen sig ikke til i hendes borgerforslag. Men det er sådan set heller ikke pointen.
For når Michaela Rosenberg Teper Pedersen har valgt at indsende borgerforslaget, skyldes det, at hun er bange for, at afskaffelsen af store bededag kan bane vej for, at endnu flere hellig- og fridage kan blive sløjfet i fremtiden.
”Jeg vil da være ked af, hvis vi fremover ikke kan holde konfirmationsfester i forsamlingshuset, fordi store bededag bliver sløjfet. Men det er ikke dét, der ligger mig mest på sinde,” siger hun, inden hun stiller en række retoriske spørgsmål:
”For hvad bliver det næste? Ryger en af påskedagene måske? Og har vi helt almindelige borgere overhovedet noget at skulle have sagt i den her sag?”
Hun fortæller i samme ombæring, at borgerforslaget ikke er en hævntogt over politikernes – set med hendes øjne – høje lønninger. Hun efterlyser blot ”lidt mere retfærdighed” hos politikerne.
”Det, jeg ønsker af en regering, er, at den kæmper for Danmark - og ikke for sig selv. Set i lyset af den økonomiske krise, synes jeg, at deres lønninger og mange fordele viser det modsatte,” siger hun.
Når et borgerforslag runder 50.000 underskrifter, skal partierne tage stilling til, hvem der vil fremsætte forslaget som et egentligt beslutningsforslag i Folketinget. Herfra kan der ske to ting. Enten overgår det til Folketinget, hvorefter der vil blive stemt om dets vedtagelse. Folketinget kan dog også beslutte at afslutte borgerforslaget – og altså ikke at stemme om det. I så fald vil dét folketingsudvalg, som har behandlet forslaget, præsentere sine konklusioner i en beretning.
Ifølge Borgerforslag.dk er der kun seks forslag, som er overgået til Folketinget, mens 37 er blevet afsluttet i Folketinget. Der er i alt, siden idéen om borgerforslag blev implementeret i begyndelsen af 2018, blev stillet 1469 borgerforslag.
Michaela Rosenberg Teper Pedersen er derfor med god grund lidt skeptisk over, om hendes borgerforslag vil blive taget op til afstemning. Hun er også loren ved, om borgerforslaget vil blive stemt igennem, hvis det ender med en afstemning.
Men der kan trods alt spores en smule håb hos hende:
”Jeg tror ikke, at flertallet vil gå med til at gå ned i løn. Men måske kan nogle se en idé i det. Jeg tror, at nogle vil anerkende, at en lønnedgang på 10 procent ikke vil ramme dem særligt hårdt,” siger hun og tilføjer:
”Jeg havde bestemt ikke regnet med, at borgerforslaget ville nå så bredt ud. Jeg holder løbende øje med borgerforslag. Man hører jo desværre sjældent, at de kommer igennem. Men man skal aldrig sige aldrig.”