I 2016 viste et britisk studie, at 70 procent af de 18-årige oplever, at det at se porno på internettet kan være skadeligt for deres sexliv og parforhold. Samme studie viste, at sandsynligheden for, at unge handler seksuelt aggressivt over for andre er seks gange så stor, hvis de samtidig ser porno, der involverer vold.
En australsk undersøgelse viser en markant stigning i antallet af sager med børn, der krænker andre børn seksuelt, i takt med internettets fremkomst. Og internettet og internetpornoens fremkomst har tilsvarende øget antallet af rejsningsproblemer i et omfang, så specialister har opfundet diagnosen ”Porn Induced Erectile Dysfunction” (PIED), pornoskabte sexproblemer.
Dette er en del af baggrunden for, at det canadiske parlament i december 2016 besluttede at betragte den massive udbredelse af porno via internettet som en mulig sundhedsmæssig risiko og bad den nationale sundhedskomité udarbejde en rapport herom. Når rapporten foreligger i juli i år, vil verden dermed have, hvad eksperter i både Danmark og mange andre lande længe har manglet: solid dokumentation for hvordan pornoens udbredelse har påvirket folkesundheden.
”Strategien er ikke at kriminalisere porno, men at arbejde bevidst på at gøre det lige så socialt uacceptabelt som rygning er i dag. Hvis vi kan gøre det i Canada, kan I også gøre det i Danmark,” erklærer Arnold Viersen, canadisk parlamentsmedlem og initiativtager til den såkaldte M-47 resolution om porno og sundhed, som i begyndelsen blev mødt med overbærende smil, men endte med at blive vedtaget af et enstemmigt parlament.
Tidligere på ugen gæstede Viersen Danmark i forbindelse med en konference i København om pornoens konsekvenser, arrangeret af foreningen Porno&Samfund. Ved samme lejlighed var der premiere på amerikaneren Justin Hunts dokumentarfilm ”Addicted to porn – Chasing the cardboard butterfly”, som beskriver virkningen af internet-pornoafhængighed både med indblik i det enkelte menneskes hjerne og ved at vise konsekvenserne for en familie og et helt samfund.
Heidi Als Ringhein, formand for Porno&Samfund, bliver ofte spurgt, hvad problemet egentlig er. Det er snart 50 år siden, billedpornografien blev frigivet i Danmark, og mange anser det for forholdsvis harmløst, at moderne mennesker har adgang til at se sex på billeder og film.
Men når voksne danskere smiler eller trækker på skuldrene, er det ifølge formanden, fordi de ikke ved, at internetporno også er noget, et voksende antal danskere får en sygelig afhængighed af, at man også i Danmark ser en fremvækst af PIED-problemer, og at fem-seks-årige danske skolebørn kan risikere at blive tvunget af kammerater til at se pornofilm, de slet ikke er modne til at kunne afkode, og som derfor kan gøre dem meget bange.
”Problemet er, at folk ikke kan se, at der er et problem,” siger hun.
Arnold Viersen fremhæver, at det, der kunne bringe hans personlige initiativ hele vejen til en enstemmig vedtagelse i parlamentet, var, at fokus ikke er bredt på porno. Ikke hele den store internet-pornoindustri, som omsætter for 90 milliarder dollars om året, og hvis film, verdens borgere, ifølge Viersen, bruger mere tid på end internetgiganterne Netflix, Amazon og Twitter tilsammen.
Det er specifikt den sundhedsmæssige risiko ved ”online violent degrading sexual explicit material”, der skal undersøges. Altså ikke bare de bløde pornofilm, der antyder eller viser ligeværdig sex mellem to voksne mennesker og er rettet mod et voksent publikum, men film, der gengiver elementer af vold, tvang, udnyttelse og nedværdigelse af kvinder. Og fokus er på børn, kvinder og mænd i dén rækkefølge.
”Min påstand er, at det at se den form for porno skaber seksuel vold i virkelighedens verden. Begrundelsen imod at gå meget mere aktivt til værks for at informere og føre kampagne imod porno er altid, at den forskningsmæssige dokumentation for, at der er et problem, er utilstrækkelig. Derfor er jeg glad for, at vi nu for første gang i mere end 30 år gør noget for at dokumentere det i Canada,” siger Arnold Viersen, hvis personlige engagement blev vakt efter sagen om Rehtaeh Parsons, en ung pige i hans lokalområde, der i 2011 som 15-årig blev gruppevoldtaget til en fest, hvorefter billeder af voldtægten blev delt på internettet. Det førte til, at pigen blev massivt mobbet, mens ingen nogensinde blev dømt for handlingerne. To år efter tog Rehtaeh Parsons sit eget liv.
”Jeg er personligt overbevist om, at vi har en krise i samfundet, som hænger sammen med den enorme udbredelse af internetporno,” siger Arnold Viersen.