Prøv avisen

Portræt af Jelved - den lavmælte værdikriger

Marianne Jelveds håndtaske har fået nærmest ikon-status, fordi hun angiveligt svinger med den for at overbevise andre. Marianne Jelved fik denne forsølvede håndtaske på Radikale Venstres landsmøde i 2007. Foto: Rudy Hemmingsen.

Marianne Jelved (R) er som ny kulturminister parat til at svinge håndtasken for at værne om værdipolitik og folkeoplysning. Med sine 25 år i dansk politik har hun udviklet sig fra en tør skolelærertype til en skarp kommunikatør og benhård forhandler

Det er med rolig hånd, at hun lægger gaven fra den netop afgåede kulturminister fra sig og finder sin egen tale frem.

Hun takker først Uffe Elbæk (R) og fortæller så om sine visioner som minister for kulturlivet i Danmark. Om de værdier hun finder vigtige for kulturen, som eksempelvis folkeoplysning og Grundtvig. Det hele sker i et roligt, sikkert og erfarent toneleje uden antydningen af skræk i øjnene over de mange fotografer, journalister og kamerafolk omkring hende.

Genert er hun ikke. Længere.

LÆS OGSÅ: Velkommen til kulturministeren

Med sine mange år i dansk politik har 69-årige Marianne Jelved for længst måttet overvinde sin angst for at tale i store forsamlinger. En last, som næsten fik hende til at besvime af nervøsitet, da hun som ung skulle holde en tale ved sin fars runde fødselsdag.

I dag, mange personlige og politiske taler senere, kan Marianne Jelved kalde sig en af de mest erfarne politikere på Christiansborg.

Politik har været hendes arbejde igennem tre årtier, og den politiske magt, hvor der gøres en forskel, har altid været hendes mål, lyder det fra både tidligere kolleger og iagttagere. Posterne har været mange, fra de 17 år som partiformand til forskellige ministerier og titlen gruppeformand, som det ikke tog hende mange minutter at opgive, da tilbuddet om at blive landets nye kulturminister kom på bordet.

Efter den seneste tids skandaler i Kulturministeriet er der blevet satset på et sikkert kort til at rydde op.

Hvor den detroniserede Uffe Elbæk ikke evnede de politiske spilleregler på Christiansborg og havde svært ved at samle Folketingets partier om sig, kender den rutinerede Marianne Jelved parlamentet som sin egen inderlomme og vil fra start indgyde respekt hos sine politiske modstandere. Det er farvel til Uffe Elbæks mere brede tankegang, og goddag til Marianne Jelveds mere klassisk kulturpolitiske.

At Marianne Jelved er en dybt respekteret politiker på tværs af politiske skel, blev hurtigt tydeligt, da borgerlige modstandere kommenterede den nye minister i går. Der var ros fra begge fløje, heriblandt fra De Konservatives formand og kulturordfører, Lars Barfoed, som kaldte hende en dygtig og erfaren politiker, som kan skabe ro på kulturområdet efter den hektiske tid med Uffe Elbæk.

Den store tillid fra både folketings- og partimedlemmer understreger ifølge tidligere udenrigsminister Niels Helveg-Petersen (R) den enestående tillid, der er til Marianne Jelved. Og den tillid har hun ikke uden grund, tilføjer han. Fra deres tidligere samarbejde i partiet husker han hende særligt for hendes redelighed og flid, som er så gennemført, at der sjældent er mange fingre at sætte på hendes kommentarer. Samtidig har hun en god evne og vilje til at lytte og bruge det, hun får at vide, siger han.

Hun gør sig umage med at sætte sig ind i andre menneskers synspunkter, forstå hvad der driver dem og derudfra finde punkter, hvor holdninger kan mødes. Det er en forudsætning for at være en god forhandler.

Og god forhandler er hun ifølge Niels Helveg-Petersen bestemt. Både på grund af sin evne til at lytte og på grund af sin vedholdenhed.

Hun holder fast i sit, hun ved, hvad hun vil have, og hun kommer aldrig tomhændet hjem fra en forhandling.

Det kan blandt andre Mogens Lykketoft (S) tale med om. Som finansminister i Nyrup-regeringen fra 1993 til 2001 havde han et tæt samarbejde med Marianne Jelved, som dengang var økonomiminister, men den tidligere Socialdemokratiske formand karakteriserer dog deres forhold som mere end kollegialt.

Vi er gamle venner. Jeg har stor respekt for hende. Både for hendes vedholdenhed, stædighed og enorme flid. Og også veludviklede evne til at indgå kompromisser. Hun er meget bevidst om sit politiske projekt og de interesser, hun repræsenterer.

Det politiske engagement begyndte i skoleverdenen. I 1967 blev Marianne Jelved uddannet folkeskolelærer og arbejdede efterfølgende i i alt 20 år som lærer. Senere blev hun først medlem og derefter formand for bestyrelsen i Dansklærerforeningens folkeskolefraktion, og i 1982 trådte hun ind i kommunalbestyrelsen i Gundsø nær København for Det Radikale Venstre.

I sine første år måtte Marianne Jelved arbejde hårdt for at komme væk fra at være den tørre lærertype med den stive overlæbe og den dårlige medietække, siger Erik Holstein, der er journalist og forfatter til bogen Jelved En politisk biografi fra 2005.

Hun var en håbløs kommunikatør i starten, da hun havde en tendens til at udtrykke sig kringlet eller bruge indforståede referencer, siger han og tilføjer, at hun dog kom efter det.

Man opdagede, at den vrisne lærer i den grad kunne finde ud af at svinge håndtasken ved forhandlinger og debatter, og ved karrierens højdepunkt valget i 2005, hvor partiet fik 17 mandater - var Marianne Jelved ifølge Erik Holstein både en skarp kommunikatør og retoriker.

Den tørre lærertype havde dog også sine fordele. Fra lærerværelset tog Marianne Jelved en stor faglighed med sig ind i Folketinget og udviklede ligesom eleverne fortsat en stor viden inden for centrale emner.

Lærerfaconen betyder dog også, at hun kan være stædig. Ifølge Erik Holstein har hun en tendens til at reducere politiske uenigheder til et spørgsmål om kommunikation.

Hvis folk er uenige, tror hun ofte, at det er, fordi de ikke har forstået problemstillingen. Det gjaldt i forhold til euroen, og det gælder udlændingeområdet, hvor Jelved har været meget uvillig til anerkende problemernes omfang, siger Erik Holstein.

Successen i 1990erne, hvor Marianne Jelved blandt andet var med bag store reformer på arbejdsmarkedet, endte definitivt, da hun i 2006 stillede op som statsministerkandidat og kom med flere ultimative krav på udlændingeområdet. Det gjorde hun efter at have haft stor fremgang i meningsmålingerne, men det førte siden til en splittelse af Radikale Venstre og dannelsen af Ny Alliance. Året efter tog Marianne Jelved konsekvensen og gik af som partiets leder.

Én ting er, om Jelved kan skabe ro omkring kulturpolitikken og de uløste opgaver, Elbæk efterlod sig, hvilket gælder en ny museumslov og en omlægning af støtten til trykte medier. En anden ting er ifølge Erik Holstein, hvorvidt den principfaste politiker vil blande sig i værdipolitikken. Selv ser hun Kulturministeriet som et værdiministerium, og hun har på førstedagen udtrykt ønske om at udnytte det.

Hendes værdier er rodfæstet i en mere klassisk kulturforståelse, og hun er humanist til fingerspidserne, fortæller forfatter, journalist og politisk debattør Bjarke Larsen, som i 2006 udgav bogen Jelveds Danmark.

Hun har en tro på menneskerettigheder, ligestilling, menneskelige værdier og individets værdier. Det er fundamentalt for hende. Hun er klassisk radikal og tror på, at folkeoplysning og dannelse er vigtigt for menneskets liv.

Derudover spiller den kristne tro også en væsentlig rolle for Marianne Jelved, hvilket hun sjældent skilter med. I interview har hun dog tidligere fortalt om sin religiøsitet,og om, hvordan hun i barndommen var overbevist om, at præsterne kunne give hende stof til eftertanke i hverdagen. Hun ser sin søgen gennem livet som afgørende for sin integritet og selvforståelse i dag.

Da jeg var teenager, var der en, som gav mig en sætning, der har siddet i mig siden: Jesus har kun dine øjne at se med. Og det blev for mig et billede på en fordring: At der findes noget, der er større end mig, billedet på en betingelsesløs kærlighed. Og at jeg havde ansvar for at handle og tage ansvar for det, jeg ser og kan agere i forhold til, siger hun i samtalebogen Troen giver mening fra 2005.

Til Kristeligt Dagblad har hun tidligere også fortalt om sin inspiration fra Søren Kierkegaard.

Jeg har læst Kierkegaard i min studietid og senere, og i hans udlægning er pligten et positivt ord for mig. Det er en pligt, du har at efterleve i kraft af, at du er et menneske. Ifølge Kierkegaard bliver du først et menneske i det øjeblik, du kan erkende, at du skal tage pligten på dig, siger Marianne Jelved om pligten til at tage sig af samfundets udsatte grupper og fortsætter:

Nogle ser individet på det frie marked som den største frihed. For mig er det den største tomhed.

Ligesom med troen foretrækker Marianne Jelved at holde sit private liv med manden Jan Jelved og deres datter privat.