Prøv avisen

Portræt: Udviklingsministeren, der blev afviklet

Nu tidligere udviklingsminister Christian Friis Bach (R)under gårsdagens pressemøde. – Foto: Keld Navntoft/.

Christian Friis Bach (R) fyrede i går sig selv som udviklingsminister efter et speget spil i miseren om klima-organisationen GGGI. Han var ellers en vidende og populær minister

Christian Friis Bach stak en sort notesbog i jakkens inderlomme og satte sin iPhone på lydløs. Han gik de få skridt fra døren hen til den lille pult, løftede blikket og sagde:

Mange tak for at I er kommet.

Og så forklarede han kortfattet, hvorfor han så sig nødsaget til at forlade sin højt skattede post som udviklingsminister. Han havde fejl-informeret Folketinget og offentligheden i sagen om klimaorganisationen GGGI ved at hævde, at han som bestyrelsesmedlem i GGGI aldrig havde godkendt at lade organisationens skiftende formænd rejse på første klasse. Men det havde han faktisk på et bestyrelsesmøde i maj 2012 på et underpunkt til et underpunkt.

Det var han ikke klar over, det havde hans embedsmænd ikke oplyst ham om, og det havde han først fået at vide onsdag eftermiddag i denne uge.

LÆS OGSÅ: En ministers unødvendige, men nødvendige exit

Sådan lød forklaringen fra Christian Friis Bach i går i Eigtveds Pakhus ved siden af Udenrigsministeriet i København. Fra pakhuset kunne Friis Bach hvis han havde overskud til det kigge op mod sjette sal i Udenrigsministeriets bygning, hvor han indtil i går havde kontor. På dette kontor fortalte han for tre uger siden Kristeligt Dagblad, at han så det som en fordel at have faglig ballast som udviklingminister. Og det havde han.

Inden han i oktober 2011 tog plads som udviklingsminister, havde han i 15 år arbejdet i udviklingsbranchen. Blandt andet med fem år som international chef i Folkekirkens Nødhjælp, konsulent for Verdensbanken og i EU og som adjungeret professor i international økonomi og udvikling på Københavns Universitet.

Det var en vidende minister, embedsmændene i Udenrigsministeriet fik som chef. Så vidende, at han mod sædvane sendte rapporter og andet papirarbejde tilbage til embedsmændene efter selv at have læst det. I går blev der spekuleret i, om fortørnede og forbitrede embedsmænd bevidst havde tilbageholdt de informationer, som førte til hans afsked.

Politisk var Christian Friis Bach ingen nybegynder, da han tiltrådte som minister. Siden sin ungdom havde han været engageret i De Radikales bagland, men først i 2011 blev han valgt ind på Christiansborg. Ind til politikere, som kender det politiske spil langt bedre end han.

Da Kristeligt Dagblad for nylig interviewede ham, sagde han, at han har stor respekt for de politikere, som går målrettet efter at gøre politik til en levevej og på den måde bliver eksperter i at navigere i det politiske spil. Netop navigationens kunst i det politiske alle mod alle-spil blev, måske, akilleshælen for Friis Bach.

Inden det kom hertil, nåede Christian Friis Bach dog at modernisere den danske lov om udviklingsbistand, og han gjorde det til en mærkesag at ændre folks opfattelse af udviklingsbistand. Fra at have en klang af almisser til at være et spørgsmål om menneskers globale rettig-heder. Det har han fået ros for fra udviklingsorganisationer, regeringskolleger og selv fra oppositionens verbale skarpskytter som Venstres Søren Pind. Han er yderst kompetent og vidende som udviklingsminister, har det samstemmende lydt. Også i går.

Men også anonym og uden evne til at indfri målsætninger, mener nogen.Flere gange er Friis Bach kåret som den mindst kendte af regeringens ministre, og han har været nødt til at udskyde regeringens formulerede ambition om, at én procent af det danske bruttonationalprodukt skal gives i udviklingsbistand. Årsagen har været den pressede danske økonomi.

LÆS OGSÅ: Den grønne bro mellem velstand og klima

For to dage siden var Christian Friis Bach selv presset. En embedsmand ringede til ham, mens han var på ministeriel rundrejse i Israel og Gaza, med beskeden om, at Friis Bach faktisk havde godkendt 1. klasses flyrejser i GGGI. Skaden var sket, og den var så alvorlig, at han så sig nødsaget til at trække sig som minister, forklarede han på gårsdagens pressemøde.

Dermed forlod en særegen minister sin post. En minister, som stolt har fremvist en særlig dolk, han har fået foræret fra en minister i Niger. En minister, som tager sin bambuscykel med i de københavnske s-tog. En minister, som under et officielt besøg i Sydsudan sidste år kunne observeres løbe rundt på kobberfarvede jordveje i de tidligste morgentimer for at holde sig i form. Nu er der bedre tid til at holde formen ved lige på det lille økologiske landbrug i Ganløse uden for København, hvor han bor med sin kone og parrets tre børn.

Knap 30 kilometer fra Ganløse, i Eigtveds Pakhus, trak Christian Friis Bach i går sin sorte notesbog frem fra inderlommen og foldede et par papirer ind i den. Pressemødet havde varet tre kvarter og var slut. Det var hans tid som minister også. Til stor ærgrelse for blandt andre partileder og økonomi- og indenrigsminister Margrethe Vestager (R), som med våde øjne sagde:

Jeg tror, at alle er meget berørte, for Christian er en super kammerat og en god minister.