Prøv avisen
LUK

Det ser ud som om at du ikke er logget ind

Log ind for at dele artiklen

Glemt adgangskode? Klik her.

Poul Nyrups far kom på åndssvageanstalt som 14-årig

Da Oluf Nyrup Rasmussen blev indskrevet på åndssvageanstalten, fik han taget ”forbryderbilleder”, så man kunne eftersøge ham, hvis han flygtede. – Foto: ”Billeder fra en anden verden”, Gads Forlag

Den tidligere statsministers far blev af sin mor og kredslægen sendt på åndssvageanstalt. Efter syv år blev han lukket ud i samfundet igen, men livet på anstalten hindrede Oluf Nyrup Rasmussens livsudfoldelse og var indirekte årsag til, at han meldte sig ind i nazistpartiet

Det var en speget sag. 14-årige Oluf Nyrup Rasmussen var anklaget af sin mor for at stjæle 28 kroner fra søsterens bankbog, en af familiens sølvskeer og et fotografiapparat. I sagsakterne kan man se, at drengens lærer talte pænt om Oluf Nyrup Rasmussen. Men kredslægen talte moderens sag og bedømte drengen til at være sinke og klar til at komme på åndssvageanstalt. Og sådan blev det.

Historien om tidligere S-statsminister Poul Nyrup Rasmussens far er gravet frem af lektor i historie på Aalborg Universitet Poul Duedahl, der er aktuel med en ny bog om åndssvageforsorgen: ”Billeder fra en anden verden – De Kellerske Anstalters historie”.

En betragtelig del af beboerne på anstalterne var ikke udviklingshæmmede i nutidig forstand, men derimod normalt begavede personer. Men på grund af dovenskab, uopdragenhed eller fattigdom mente myndighederne alligevel, at det var bedst, at børnene kom på en anstalt for livet.

Oluf Nyrup Rasmussen blev født i 1909 som sidste barn i en søskendeflok på seks. Han blev født for tidligt og kunne ligge i en cigarkasse. Da drengen var fire år, forlod faderen familien. Moderen sled derfor fra morgen til aften for at tjene penge til familien. Imens gik Oluf Nyrup Rasmussen for lud og koldt vand, og både fysisk og mentalt udvikledes han langsomt.

Drengen kom i hjælpeskole, men fulgte ikke med og skulkede ofte. Desuden lavede han drengestreger. Ifølge Poul Duedahl ansøgte moderen om at få anbragt Oluf i åndssvageforsorgen, allerede fra drengen var 10 år. Men efter anklagen om rapseri blev 14-årige Oluf Nyrup Rasmussen sendt direkte på De Kellerske Anstalters filial på Livø. Afdelingen på øen i Limfjorden var for de ”farligste” af de åndssvage. For dem, hvis gener i særlig grad skulle hindres i at blive udbredt.

”Det pudsige var, at der ikke blev foretaget en intelligenstest. Det var nok at gå i sinkeklasse og blive beskyldt for tyveri. Så blev han erklæret åndssvag og fik frataget alle sine rettigheder,” siger Poul Duedahl.

Overlægen fra De Kellerske Anstalter kom på besøg på Livø og tilså den nyankomne. Han skrev i protokollen, at Oluf gav et forkælet indtryk og intet begreb havde om pligter. Lægen noterede dog også, at drengen kunne være fejlanbragt. For at jage dovenskaben ud af teenageren straffede personalet ham med at være sengeliggende. Drengen fik simpelthen ikke lov at stå op. Det fik efterhånden Oluf Nyrup Rasmussen til at adlyde og blive pligtopfyldende. Inspektøren på Livø anede dog, at drengens forstand ikke fejlede noget, og Oluf fik lov at gå til hånde for inspektørparret som en slags plejebarn.

Som 20-årig kom Oluf Nyrup Rasmussen på prøve på et mejeri i Løgstør. Grundet pladsmangel på anstalterne ville ledelsen gerne udsluse de mest velfungerende i samfundet igen. På mejeriet tilbød kollegerne ham øl, og Oluf blev for første gang beruset og flygtede tilbage til Esbjerg. Men næste dag angrede han og skrev et brev til overlægen, hvori han bad om lov til at komme tilbage til Livø. Men overlægen besluttede, at Oluf godt måtte blive i Esbjerg.

”Hvis de levede regelret, ikke frekventerede det modsatte køn og ikke var på kant med loven, så kunne de blive billig arbejdskraft hos en landmand. På den måde øgede man antallet af pladser i forsorgen uden at opføre nye bygninger. Det var en billigere form for opsyn,” fortæller Poul Duedahl.

Men forsorgen slap ikke opsynet med de tidligere indsatte. Overlægen kom efter to år på uanmeldt besøg og noterede blandt andet, at Olufs tøj var lagt nydeligt sammen. Til sidst blev Oluf Nyrup Rasmussen udskrevet fra forsorgen.

På grund af rygtet som åndssvag havde Oluf svært ved at få rigtigt arbejde, og han måtte heller ikke tage et kørekort. For at bevise, at han ikke var mentalt tilbagestående, tog han i 1939 en intelligenstest på Den Kellerske Anstalt i Brejning. Oluf Nyrup Rasmussen svarede rigtigt på samtlige spørgsmål. Efter tre klager til politiinspektøren fik han endelig sit kørekort.

I 1940 var der endelig godt nyt. Der var ledige jobs i København. Selvom jobbet var på et hvervekontor for nazisterne, tog Oluf som 31-årig imod sit første rigtige job. Af praktiske grunde meldte han sig derfor ind i nazistpartiet. Efter en tjans i Kiel vendte han efter et år igen tilbage til Esbjerg og lod derefter være med at betale kontingent til NSDAP og blev automatisk meldt ud.

Oluf Nyrup Rasmussen kom snart efter i mesterlære, stiftede familie og levede herefter et normalt liv. Men hele sit liv forblev han i nær brevkontakt med overlægen fra tiden under forsorgen.