Prøv avisen

Præst fængslet for ikke at udlevere sin datter

Københavns Politigård - Politigårdens fængsel.

En præst er på 14. døgn fængslet for at skjule sin to-årige datter for den eksmand, hun mener er psykopatisk. Lignende konsekvenser af den tre år gamle forældreansvarslov vælter nu frem, advarer advokater

35-årige Tine Jensen er præst, forfatter og landskendt debattør, men hun er også fængslet, fordi hun frygter for sit toårige barns velbefindende. Loven tvinger hende nemlig til at udlevere datteren til faderen 15 timer ugentligt – og det tør hun ikke, fordi hun mener, han er psykopatisk. Nu har myndighederne afgjort, at Tine Jensen skal sidde i fængsel i op til et halvt år, eller indtil hun fortæller, hvor datteren er.

Sagen er blot en af mange og endnu et eksempel på de uhensigtsmæssige konsekvenser af den såkaldte forældreansvarslov fra 2007, advarer flere advokater og fagfolk. Det nye i loven er, at medmindre der er tungtvejende beviser imod, så skal forældremyndighed og samværsret som udgangspunkt deles lige, når forældrene går fra hinanden.

LÆS OGSÅ: Det er ikke lovens, men forældrenes skyld

Opstår der problemer, opfordres forældrene til selv at løse dem. Den ordning fører i stigende grad til kontroverser, og sagerne bliver stadig grovere, oplever blandt andre Vivian Jørgensen, der er advokat for Tine Jensen.

"Jeg har aldrig før oplevet en fængsling i skilsmissesager, men de seneste måneder har jeg fået to. Der er også en stigende tendens til, at kvinder må flygte ud af landet for at kunne passe på deres barn. Jeg har hele tiden været kritisk over for loven, men nu kører det virkelig af sporet, og selv meget velfungerende, respekterede mennesker og deres børn bliver ramt," siger hun.

I det faglige netværk Barnets Tarv Nu arbejder godt 200 advokater, børnepsykologer og andre fagfolk på at få politikerne til at ændre forældreansvarsloven. Her oplever man også, at det på det seneste er gået fra slemt til katastrofalt i omfanget og typen af samværssager, hvor forældrene ikke kan samarbejde til tydelig skade for børnene.

LÆS OGSÅ: Kunsten at dele et barn

Allerede i 2008 endte tre gange så mange sager om forældremyndighed og samvær i statsforvaltningerne, som man havde forventet inden forældreansvarsloven. Og uenighederne ender stadig oftere i særlige fogedsager, hvor op til otte personer, typisk en foged, børnepsykologer, sagsbehandlere og politifolk, møder op i hjemmet for fysisk at hente børnene.

Børnepsykolog gennem 35 år Margrethe Brun Hansen mærker udviklingen gennem et øget antal henvendelser fra forældre, der direkte nævner forældreansvarsloven som årsagen til deres børns problemer.

"Der kommer vel otte-ni stykker om måneden, og det skyldes jo, at loven er rettet mod flertallet af velfungerende skilsmisseforældre. Dem uden overskud gør man en bjørnetjeneste ved at overlade dem alt ansvaret," siger hun.

Også Børns Vilkår mærker, at de negative konsekvenser af lovgivningen bliver mere tydelige. Både børn og forældre ringer for at få hjælp i samværssager, der er kørt ud af kontrol, fordi forældrene ikke magter at finde ud af tingene, siger leder af foreningens rådgivningstilbud Bente Boserup. Hun var med i det ekspertudvalg, som daværende familie- og forbrugerminister, Lars Barfoed (K), nedsatte forud for loven. Her advarede man netop mod standardløsninger og mod at tro, at staten kunne tvinge forældrene til enighed. Men anbefalingerne blev ikke fulgt.

"Vi var flere, der blev fortørnet over, hvordan politikerne pludselig kom rullende ind over og gjorde det hele til en ligestillingsdiskussion frem for et spørgsmål om barnets tarv. Nu lider børnene under, at loven i praksis simpelthen ikke fungerer. Og det bliver kun værre" siger hun.

Tine Jensens navn er opdigtet af hensyn til familien.