Efter en længere årrække med turbulente tronskifter på præsidentposten og uenigheder om den naturpolitiske kurs åbnes der for nye kræfter i Danmarks største forening for natur og miljø, Danmarks Naturfredningsforening. Det sker, når der til april er præsidentvalg.
Indtil videre står valget mellem folketingspolitiker fra Enhedslisten (EL) Maria Reumert Gjerding og Rune Kjærgaard Lange, der er hovedbestyrelsesmedlem i Danmarks Naturfredningsforening, mens nuværende præsident, Ella Maria Bisschop-Larsen, endnu ikke vil meddele, hvorvidt hun genopstiller. Tidligere på ugen gav hun dog sin opbakning til Maria Reumert Gjerding, da hun til altinget.dk gjorde det klart, at hun med ”ro i sindet” vil trække sig, når EL-politikeren stiller op.
Der venter en eventuel ny præsident en stor udfordring med at imødekomme de cirka 130.000 medlemmers forskellige interesser i Danmarks Naturfredningsforening. For dem er der mange af, og organisationens stærke stemme kan til tider virke udfordret af de interne stridigheder, siger Thomas Færgeman, der var stedfortrædende direktør i Danmarks Naturfredningsforening fra 1998 til 2007, og som stadig er medlem af foreningen. Han tegner tre forskellige fløje op.
”På den ene side er der de betalende medlemmer, der er interesseret i brede dagsordener som rent drikkevand, sunde fødevarer og økologi. På den anden side er der de aktive medlemmer, der er mere optaget af at frede naturen i deres konkrete lokalområder. De seneste år er der kommet en ny fløj ind: en biologfløj, der mener, at Danmarks Naturfredningsforening skal gøre alt, hvad den kan, for at biodiversiteten er i fokus,” siger Thomas Færgeman og tilføjer:
”En præsident skal kunne skræve over det hele. Der er mange modsatrettede interesser i Danmarks Naturfredningsforening, og det giver interne konflikter. Men sådan er det i en demokratisk organisation.”
Og konflikter har der da også været. I 2000 trak daværende direktør Lone Johnsen sig, ifølge Berlingske som følge af kritik af det naturpolitiske fokus. I 2006 trak daværende præsident Poul Henrik Harritz sig på grund af uenigheder med hovedbestyrelsen om kursen, hvorefter nuværende præsident, Ella Maria Bisschop-Larsen, blev valgt og har siddet siden.
Sidste år rettede det tidligere medlem Michael Stoltze, der stillede op mod Ella Maria Bisschop-Larsen i 2009 og 2012, ligeledes en skarp kritik i Dagbladet Information. Han mente, at Danmarks Naturfredningsforening (DN) har ”svigtet naturen”, og at kursskiftet mod økologi har været skadeligt og afvigende fra organisationens oprindelige mål.
”DN’s formål er at passe på naturen. Det går ikke så godt mere. Den store fejltagelse skete i 2006, hvor foreningen skiftede kampen for den rige natur ud med kampen for økologisk landbrug og en generel kamp mod konventionelt landbrug. En kamp, som – modsat, hvad mange tror – ikke har noget at gøre med at passe på naturen,” skrev Michael Stoltze i indlægget.
Danmarks Naturfredningsforening har historisk set været en ”alliance mellem landskabsæstetikere og rene naturbeskyttelsesfolk”, siger Hans Henrik Bruun, der er lektor i biologi på Københavns Universitet, og som forsker i økologi og biologisk mangfoldighed.
Men i 1970’erne og frem blev miljøbevægelsen stærkere, og derfor ændrede Danmarks Naturfredningsforening sig også. Det kan Hans Henrik Bruun godt forstå, men stiller samtidig spørgsmålet: Har man i den proces svigtet noget andet? Det er han ikke i tvivl om, at nogle mener.
”Ella Maria Bisschop-Larsen har lagt en linje, hvor hun har haft en helt klar profil om, at Danmarks Naturfredningsforenings profil var økologisk jordbrug og rent drikkevand. Klassisk naturbeskyttelse har stået noget længere nede på listen,” siger Hans Henrik Bruun og uddyber:
”Vi har en biodiversitetskrise. Folketinget har vedtaget en målsætning om at mindske tabet af biodiversitet (mangfoldighed af dyre- og plantearter, red.), men der har ikke rigtig været nogen, der har grebet den bold blandt de store ngo’er (frivillige organisationer, red.). Man kunne have haft en forventning om, at Danmarks Naturfredningsforening skulle gøre det, og det har de ikke gjort,” siger han.
Det stiller også nogle krav til en eventuel ny præsident.
”Danmarks Naturfredningsforening er jo en supertanker, der ikke sådan lige står til at vende. Der er også en tradition for, at man skal være bredt favnende. De nye kandidater står ikke for en radikal ændring, men jeg bemærker, at de begge har en mere naturorienteret profil. Jeg tror dog ikke, vi kommer til at se en ny præsident afsværge støtten til økologisk jordbrug. Maria Reumert Gjerding har sagt, at det er en del af pakken. Det har jeg ingen problemer med, så længe det at fremme bæredygtig jordbrugsproduktion ikke sker på bekostning af at prioritere naturen i de rigtige naturområder, hvilket det gør i dag,” siger Hans Henrik Bruun.
Ella Maria Bisschop-Larsen mener ikke, at man kan tale om fløje i foreningen og understreger, at hun har siddet i 12 år i en demokratisk organisation som Danmarks Naturfredningsforening, hvor hun er blevet genvalgt tre gange. Hun anerkender dog, at der er en skillelinje.
”Den fløjdannelse kan jeg ikke genkende. Jeg ved godt, at nogle tillægger mig den økologifløj, men jeg ville ikke have siddet i 12 år, hvis det var holdningen. Den linje, som foreningen har, bliver lagt af repræsentantskabet hvert år, og den linje, en præsident står for, bliver jo afprøvet ved hvert valg. Det er ikke en økologilinje, og det har det aldrig været. Skillelinjen går mere på, om vi skal være en bred natur- og miljøorganisation eller en smal biodiversitetsforening,” siger Ella Maria Bisschop-Larsen.
”Det er rigtigt, at der er et lille mindretal af kritikere, som Michael Stoltze har været fortaler for. Men jeg har været to gange i kampvalg med ham, og det korte af det lange er, at når der er afstemning enten til linjen eller til formandsposten, så er det et lille mindretal, der er imod. Der er forskel på, hvad nogle påstår, vi mener, og foreningens politik. Du kan slå op på vores hjemmeside. Det er simpelthen ikke det, foreningen står for,” siger hun.