Prøv avisen
Interview

Præst: Terroren får danskere i Frankrig til at søge kirken

Frankrig er synligt blevet et land med terror, og det har også ændret kirkens rolle. Vi er nu ud over at være et samlingspunkt for troen også blevet et sted, hvor de lokale kan mødes og tale om, hvordan man lærer at leve i den nye virkelighed, siger Carl Bjarkam.

For at bearbejde frygt og sorg over de seneste terrorangreb søger mange turister og fastboende danskere i Frankrig til kirken. Det fortæller Carl Bjarkam, der er præst ved Dansk Kirke i Sydfrankrig tæt ved Nice

Den seneste række af terrorangreb har ændret grundlæggende på livet for ikke alene de lokale franskmænd, men også de udenlandske tilflyttere og turister.

Den lille gruppe af omkring 2500 fastboende danskere i Sydfrankrig har måttet vænne sig til at leve med frygten og bevæbnede myndigheders daglige påmindelse om virkelighedens barske realiteter. Hver gang, de handler ind, tjekkes tasker igennem, og mange steder er bevæbnet militær en del af gadebilledet.

Carl Bjarkam, der er præst ved Dansk Kirke i Sydfrankrig, godt 20 kilometer fra Nice, hvor 84 mennesker torsdag aften blev dræbt, fortæller, at kirken er blevet samlingspunkt for at bearbejde tragedien.

”For mange er sorgen og den daglige bekymring svær at håndtere, og derfor har vi oplevet, at mange vender sig til os for at søge hjælp. Efter angrebet i efteråret i Paris havde vi fuld kirke til gudstjenesten to dage efter, og det viser, hvor vigtigt det er, at danskere har en kirke i Frankrig,” siger han.

Carl Bjarkam og flere andre i kirken har siden torsdag aften været travlt beskæftiget med at hjælpe danskere i kontakt med Udenrigsministeriet og prøvet at få kontakt med medlemmer af kirken, som har været i området omkring Nice torsdag aften.

Ud over den praktiske funktion bruger Carl Bjarkam også meget tid på sjælesorgssamtaler med de omkring 200 aktive kirkegængere i området.

”Frankrig er synligt blevet et land med terror, og det har også ændret kirkens rolle. Vi er nu ud over at være et samlingspunkt for troen også blevet et sted, hvor de lokale kan mødes og tale om, hvordan man lærer at leve i den nye virkelighed,” siger præsten.

Han fortæller, at han ved gudstjenesterne beder for terrorofrene, og at han ved prædiken lægger vægt på, at bekymringen ikke må tage over.

”Frygt ikke, siger englene julenat til hyrderne, og den lærdom skal vi bære videre. Vi skal som mennesker rationelt erkende faren, men ikke lade den tage over vores følelser. Vi skal holde fast,” siger han.

Ud over de praktiske ændringer i hverdagslivet oplever Bjarkam, at der er sket en mærkbar udvikling i debatten om religion efter de mange terrorangreb, der har ramt Frankrig. Både i kirken og det øvrige samfund er debatten om islam skærpet.

”Der er ingen tvivl om, at mange er kritiske over for islam, og tonen er blevet hårdere. Det gør også, at jeg ofte føler mig nødsaget til at pointere, at terroren ikke er udtryk for, hvad islam er, men er radikaliserede galninges værk. Terroristerne bekender sig til en forskruet udgave af islam,” siger den 43-årige præst.

Han forklarer, at det øgede fokus på religion har banet vej for en større diskussion af, hvad kristendommen er og står for.

”Jeg bruger debatten om religionskonflikt til at tale om, at vi skal tage ansvar for kristendommen. Hvis folk er så bekymrede for deres værdier, mener jeg, det bedste man kan gøre, er at gå i kirke og manifestere det kristne grundlag. Vi har en pligt til at videregive de værdier og troen til de kommende generationer,” siger Carl Bjarkam.