Skal en uhelbredeligt syg indsat i et fængsel have mulighed for at blive løsladt, så han kan tilbringe den sidste tid som en fri mand, selvom han har alvorlige forbrydelser på samvittigheden?
Det mener de pårørende til den 55-årige Barselaj Ertaq, der døde af cancer den 29. januar i år efter flere måneders sygdomsforløb.
Barselaj Ertaq havde siddet 17 år i forvaring i Herstedvester Fængsel, dømt for forbrydelser begået i Grønland. Selvom familien forsøgte at få Barselaj Ertaq prøveløsladt, nåede retten i Grønland aldrig at behandle sagen.
Fængselspræst Benny Birk Mortensen fra Herstedvedvester Fængsel vil ikke kommentere den konkrete sag. Men han fremhæver, at han personligt inden for de seneste 10 år har oplevet et par bisættelser og flere dødsfald blandt indsatte.
”Det burde ikke have været kommet dertil. Vi har haft den holdning, at det er uværdigt, at et menneskes dødsleje skal være i en celle eller i et fængsel. Hvis vi skal fastholde den holdning, er der grund til, at myndighederne i højere grad arbejder på at få indsatte med en terminal sygdom udsluset af fængslet, for selvfølgelig betyder tanken om at dø i frihed noget for den enkelte,” siger Benny Birk Mortensen.
Tal fra Kriminalforsorgen viser, at der de seneste 10 år er sket 43 dødsfald og 36 selvmord blandt indsatte i danske fængsler. Og Benny Birk Mortensen henviser til, at der i disse år kommer flere ældre i fængslerne. Siden årtusindskiftet er antallet af 60-79- årige, der er kendt skyldige i lovovertrædelser, nemlig vokset fra 6817 personer i 2000 til 16.092 i 2015. Det viser tal fra Danmarks Statistik. Og mens det danske retsvæsen de seneste år har afsagt et faldende antal fængselsdomme, så bliver flere ældre idømt en fængselsstraf.
”Det stigende antal ældre i fængslerne kan betyde, at vi vil se flere alvorligt syge indsatte. Samtidig har vi indsatte, der har siddet 20 eller 30 år i fængsel, og hvis helbred langsomt er blevet nedbrudt. Det giver ingen mening, at de skal dø i fængslet,” siger Benny Birk Mortensen.
Han forklarer, at en del af de indsatte ikke passer ind i fængslernes regelrette udslusningspraksis.
”Der er brug for vilje og fantasi til at skabe utraditionelle forhold. For eksempel særlige institutioner, hvor de alvorligt syge indsatte kan være. Jeg siger ikke, at det er enkelt, men alternativet er uværdigt både for de indsatte og samfundet,” mener Benny Birk Mortensen.
Juraprofessor emer. Eva Smith fra Københavns Universitet peger på, at selvom idealet i fængselsvæsnet i mange år har været, at indsatte skulle dø i frihed, er det ikke en rettighed.
”Det er ikke altid muligt for retssystemet at nå at løslade en syg indsat. Og det er nok heller ikke altid den slags sager, der prioriteres højest.”
Hun mener, at samfundets generelle holdning til kriminelle har ændret sig de seneste 20 år, og at denne holdningsændring måske indirekte kan være med til at påvirke holdningen til prøveløsladelse og benådning af syge fanger.
”Da jeg begyndte som formand for Det Kriminalpræventive Råd for 20 år siden, var det den almindelige opfattelse, at når indsatte kom ud, så havde de overstået deres straf. I dag er det en almindelig politisk holdning, at så længe indsatte sidder inde, så begår de ikke noget kriminelt,” siger Eva Smith.
Forvaringsdømte grønlændere kan ifølge den grønlandske lovgivning ikke benådes, men kun prøveløslades.
Anja Eliassen, der er juridisk fuldmægtig i Kriminalforsorgen i Herstedvester Fængsel, oplyser, at danske myndigheder normalt forsøger at arbejde for en benådning, når alvorligt syge danske indsatte er idømt en tidsbestemt straf eller livstid.
”Benådning er som regel en langvarig proces, og derfor kan benådning ikke garanteres. Det vil være en vurdering i den enkelte konkrete sag. I nogle tilfælde kan en syg indsat få straffeafbrydelse med henblik på igen at afsone straffen, hvis vedkommende bliver rask.”