Præster registrerede tyskerbørn i kirkebøger under krigen

Ny DR-serie om tyskerkvinder og tyskerbørn under Anden Verdenskrig viser blandt andet, at en nordjysk præst registrerede børn af tyske fædre med små hagekors i kirkebogen

Over 50.000 kvinder forelskede sig i tyske soldater under besættelsen. I dokumentarserien "Min mor var tyskertøs” fortæller deres børn om at være barn af tyskertøser. Foto: Frank Gerwien.
Over 50.000 kvinder forelskede sig i tyske soldater under besættelsen. I dokumentarserien "Min mor var tyskertøs” fortæller deres børn om at være barn af tyskertøser. Foto: Frank Gerwien. . Foto: DR.

”Avlet i hor. Ægtemanden har ikke været i Danmark siden 5. april 1940. Barnet døde 3. januar 1944.”

Sådan står der om et barn i en kirkebog fra Hals Sogn i Nordjylland. Men det virkeligt opsigtsvækkende er, at præsten længere nede på siden har tegnet et lille, sort hagekors.

Hele 15 sorte hagekors kan faktisk findes i kirkebogen fra Hals, tegnet i årene 1940-1945 ud for børn født i sognet. Nogle børn har fået et enkelt hagekors, mens der ved andre er tegnet hele tre. Og som det ses af ovenstående, blev hagekorset altså også tegnet ved børn, der af den ene eller anden grund døde, mens de var ganske små.

Kirkebogen fra Hals vises frem i en ny dokumentarserie, ”Min mor var tyskertøs”, som begynder på DR K på onsdag.

I serien fortæller børn af de såkaldte ”tyskerpiger” under Anden Verdenskrig om den stigmatisering, de og deres mødre har oplevet fra samfundet under og efter krigen.

Bogen står som et stærkt eksempel på, at danske præster flere steder registrerede, hvem af de fødte børn i sognet, der havde en tysk far. Langt de fleste steder er præsterne dog ikke gået så vidt som præsten i Hals, men har blot skrevet for eksempel ”tysk soldat” der, hvor man ellers ville have oplyst faderens navn, oplyser foreningen Danske Krigsbørns Forening, der formidler kontakt mellem børn, der er født som resultat af krigen og hjælper med slægtsforskning.

5579 personer født i årene 1940-1945 er registreret som havende en tysk far. Antallet skønnes dog reelt at være næsten dobbelt så stort, fordi registreringen har været mangelfuld.

For historikere er præsternes praksis en interessant detalje, men for de børn, der blev født af ”tyskerpigerne” under krigen, er hagekorset noget, der rammer dybt også i dag, siger Arne Øland, der er formand for Danske Krigsbørns Forening.

”Det lille hagekors har jo kæmpestor betydning, som meget mere end bare en lille vignet. Det er eksistentielt,” siger han.

”Hele spørgsmålet om tyske fædre har været enormt tabuiseret. Det er jo ingen krigsforbrydelse at have en tysk far, men på grund af stemningen i krigsårerne og efter blev mødrene chikaneret. Og det har ramt de børn, der er vokset op i en mærkelig atmosfære af ikke at kunne få noget at vide.”

På den anden side har præsternes praksis haft en positiv betydning for børnene med tyske fædre, idet den senere i livet har gjort det muligt at få klarhed over noget, deres mor måske ikke ønskede at fortælle dem, påpeger Arne Øland.

Journalist Anne Røgilds er én af tilrettelæggerne bag den nye serie om tyskerpiger. Hun mener, at kirkebogen viser, hvor omhyggeligt samfundet har gjort opmærksom på, at nogen havde en tysk far. Og ikke på en god måde.

”Jeg synes ikke, det er særligt rart. Det viser, at der blev holdt øje med børn af tyske fædre. Og hvem har glæde af at vide, at barnet havde en tysk far, når det er dødt? Det er utroligt så stor umage, man har gjort sig med at få det noteret,” siger hun.

Lektor i besættelseshistorie ved Syddansk Universitet Therkel Stræde er ikke stødt på fænomenet før og mener, der kunne have været andre måder at gribe sagen an på.

”Præsterne fører jo en offentlig embedshandling i fødselsregistret, og den neutrale måde at gøre det på havde jo været at skrive ’fader ukendt’. Men nogen har åbenbart syntes, at et hagekors eller ’tysk soldat’ har været den mest præcise måde at gøre det på,” siger han.

Under Besættelsen blev der råbt ”tyskertøs” efter kvinder, som havde tyske kærester, når de gik på gaden. Og det skete endda, at der blev råbt ”tyskersvin” efter de tyskere, der modarbejdede nazisterne, påpeger Therkel Stræde. Han mener, det er vigtigt at huske på, at danskerne, også præster, har været under et stort følelsesmæssigt pres i årene 1940-1945.

”Objektivt set var Tyskland jo fjenden. Den følelse af, at der gik nogle iblandt os, som valgte at gå i alliance med fjenden, er baggrunden for, at danskerne faldt over disse kvinder og endda deres børn. Det retfærdiggør ikke, at man har opført sig primitivt og krænkende. Men vi er nødt til at forstå, at Besættelsen nærmest tvang danskerne til et polariseret syn på tyskerne. Og det ramte også mennesker, der ikke fortjente det.”