Præster er sikret bedre løn med overenskomst

Også præsternes overenskomst kom i hus i weekenden efter langstrakte forhandlinger. Med aftalen sikres præsterne bedre løn og bedre regler for flyttegodtgørelse, mens biskoppernes ønske om at blive lønnet som styrelsesdirektører ikke blev opfyldt

Da den sidste aftale lørdag aften faldt på plads for det statslige område i de langstrakte overenskomstforhandlinger, kom præsterne ikke alene med i den generelle lønforbedring på 8,1 procent over tre år, men undgik også, at forårets konfirmationer blev berørt af en arbejdsmarkedskonflikt.
Da den sidste aftale lørdag aften faldt på plads for det statslige område i de langstrakte overenskomstforhandlinger, kom præsterne ikke alene med i den generelle lønforbedring på 8,1 procent over tre år, men undgik også, at forårets konfirmationer blev berørt af en arbejdsmarkedskonflikt. . Foto: Jens Nørgaard Larsen/Ritzau Scanpix.

Præsteforeningens formand Per Bucholdt Andreasen er en glad mand.

Da den sidste aftale lørdag aften faldt på plads for det statslige område i de langstrakte overenskomstforhandlinger, kom præsterne ikke alene med i den generelle lønforbedring på 8,1 procent over tre år, men undgik også, at forårets konfirmationer blev berørt af en arbejdsmarkedskonflikt. Flere præster har de seneste mange uger været ude og mene, at præster netop af hensyn til menigheden ikke burde deltage i arbejdsnedlæggelser.

”Men det kom ikke så vidt, og vi har været glade for at være del af det store faglige fællesskab. Det viste sig jo også at bære frugt,” siger Per Bucholdt Andreasen.

Den største frugt er, at landets omkring 2200 præster er omfattet af den generelle lønforbedring på 8,1 procent over de næste tre år. Men der er også sat andre aftryk på overenskomsten, siger Per Bucholdt Andreasen og nævner en regulering af flyttegodtgørelsen i forbindelse med tjenesteboliger.

”Der er ikke mange andre offentligt ansatte, der bor i tjenestebolig, derfor har det været et vigtigt område for os. Og vi har nu fået en ens-artet takst for familier og for enlige. Tidligere fik enlige en del mindre, og det fandt vi uretfærdigt.”

På tjenestemandsområdet er der også sket forbedringer af gruppelivsordningen, hvor der er tilført flere penge.

”Men ellers er der ikke så meget mere, jeg kan sige, for nu skal vi nærlæse overenskomsten i de kommende uger. Her bliver der også mulighed for organisationsforhandlinger, så vi er ikke helt i mål med, hvordan det hele udmøntes. Men jeg synes, at vi har fået et godt udgangspunkt.”

Man skal ikke kun se på det, man har fået igennem, men også på det modparten ikke fik igennem, mener Per Bucholdt Andreasen.

”Finansministeriet havde en idé om, at der skulle være en mere individuel lønudvikling på det statslige område, herunder folkekirken. Det betød, at den enkelte præst nærmest skulle forhandle sin egen løn, og det krav blev afvist af fællesskabet. En meget individuel løndannelse ville ikke passe til den arbejdsopgave, vi løfter som præster. Så det er en stor gevinst, at det er taget af bordet.”

Under forhandlingerne har flere præster sagt, at de ikke ville strejke eller lockoutes, hvis det kom dertil, og at faglig kamp ikke er noget for præster. Men det mener Præsteforeningens formand ikke har svækket overenskomstforhandlingerne.

”Jeg har tværtimod oplevet en enorm opbakning blandt landets præster til vores si-tuation i OK18.”

Nogle præster har dog meldt sig ud af Præsteforeningen i protest?

”Ja, fem. Men der er 22, der har meldt sig ind,” siger Per Bucholdt Andreasen, som mener, at forhandlingerne og resultatet viser, at sammenholdet har vundet, og at netop truslen om en storkonflikt har været med til at skaffe resultatet.

Sognepræst ved Viborg Domkirke samt Tjele og Nr. Vinge Kirker, Merete Bøye, var en af dem, der i medierne talte imod, at præster skulle ligge under for lockout. Men er hun ikke glad nu?

”En lønstigning er der vel ikke nogen, der kan være sure over, og det er ikke, fordi jeg er imod, at præster får en ordentlig løn,” siger hun.

”Men jeg syntes, vi var nødt til at prioritere anderledes, end Præsteforeningen opfordrede til. Vi arbejder først og fremmest for Gud, sekundært for menigheden, og hvis vi skal tale om solidaritet, kommer staten altså i tredje række. Man kan da ikke lade de døde ligge i en bunke og vente på, hvornår vi er færdige med at strejke.”

Merete Bøye mener også, at præster skal være forsigtige med ikke at funktionærgøre sig – ligesom lærerne.

”Hvis jeg skulle vælge mellem at være folkeskolelærer i dag og for 30-40 år siden, ville jeg vælge dengang, hvor man havde en frihed og et kald, og hvor man selv var herre over, hvornår man forberedte sig. I stedet for i dag hvor alting er blevet så gennemreguleret for dem,” siger Merete Bøye.

Et af de krav, der ikke kom med i overenskomsten var biskoppernes ønske om en lønforhøjelse, der skulle bringe dem på niveau med direktører for offentlige styrelser.

”Kravet om at nogle biskopper skal op i en højere lønklasse, blev ikke imødekommet. Men i de kommende uger og inden for overenskomstperioden vil vi se videre på mulighederne. I forhold til andre offentlige chefer har biskopperne haft et lønefterslæb og har faktisk ikke fået tillæg i 10 år, så det er noget af det, vi skal arbejde på nu,” siger Per Bucholdt Andreasen.

Så der er håb for biskopperne?

”Ja”.