Præster skal klædes på til at forebygge selvmord

De fleste præster kommer i kontakt med mennesker med selvmordstanker, men mange er i tvivl om, hvordan de skal hjælpe, viser ny undersøgelse. Derfor skal præster nu uddannes i selvmordsforebyggelse

Sognepræster, hospitalspræster, gadepræster, feltpræster og fængselspræster er i tæt kontakt med de mennesker, som er i stor risiko for at udvikle selvmordsadfærd. Det viser ny forskning fra Center for Selvmordsforskning. Genrefoto
Sognepræster, hospitalspræster, gadepræster, feltpræster og fængselspræster er i tæt kontakt med de mennesker, som er i stor risiko for at udvikle selvmordsadfærd. Det viser ny forskning fra Center for Selvmordsforskning. Genrefoto. Foto: Paw Gissel.

En faggruppe, der sjældent fokuseres på, når der tales om selvmordsforebyggelse, er præster. Men det bør der laves om på, for sognepræster, hospitalspræster, gadepræster, feltpræster og fængselspræster er i tæt kontakt med de mennesker, som er i stor risiko for at udvikle selvmordsadfærd. Det viser ny forskning fra Center for Selvmordsforskning.

84 procent af undersøgelsens 914 præster har været i kontakt med selvmordstruede personer, viser den nye rapport. Men selvom mange præster er i kontakt med selvmordstruede mennesker, følger deres viden ikke med. Derfor er der på baggrund af forskningen udarbejdet undervisningsmateriale, støttet af Velux Fonden, der skal gøre præster bedre rustet til at tale med selvmordstruede og forebygge selvmord.

”Baggrunden er en tidligere undersøgelse om selvmordsviden blandt forskellige faggrupper som præster, sygeplejersker og politi, hvor det viste sig, at præsterne var dem, der vidste mindst om selvmordstruede mennesker, og det undrede os meget,” siger Lilian Zøllner, der er centerleder ved Center for Selvmordsforskning.

Det satte gang i den netop offentliggjorte undersøgelse, der er dykket ned i præsternes manglende viden.

”Omkring halvdelen af præsterne henviste til myter om selvmord, som ikke er rigtige, såsom, at hvis en person taler om selvmord, så udfører personen det ikke, eller at selvmord smitter, og at man opfordrer til selvmord, hvis man taler om det. Generelt er de meget usikre på, hvordan de skal tale med selvmordstruede personer. Informationen om, hvad præster synes er svært, har vi brugt til at finde ud af, hvad vi skulle lægge vægt på i undervisningsmaterialet,” siger Lillian Zøllner.

I undersøgelsen er præsterne også blevet spurgt ind til relationer til selvmord i deres privatliv. Her har 28 procent svaret, at der har været selvmord i deres familie og 22 procent, at de selv har haft selvmordstanker.

Men at præsterne selv har haft selvmord inde på livet, er ikke en dårlig ting, men nærmere en styrke, mener Lilian Zøllner.

”Man går på arbejde som præst, men man er stadig et menneske med egne erfaringer, som man tager med sig og bruger i samtaler med selvmordstruede,” siger hun.