Præster tæller pladser i landets kapeller

Folkekirkens præster har af Rigspolitiet fået besked på at opgøre, hvor mange kister de kan have på køl, hvis coronakrisen skulle udvikle sig voldsomt i Danmark

Inden torsdag var mange præster rundt omkring i landet allerede blevet bedt om at tælle sognets kølepladser og formidle tallet videre til deres provst.
Inden torsdag var mange præster rundt omkring i landet allerede blevet bedt om at tælle sognets kølepladser og formidle tallet videre til deres provst.

Torsdag modtog sognepræst Christian Roar Pedersen og hans nordjyske kolleger en noget anderledes mail fra deres provst. Hvis det var muligt, lød det i mailen, skulle de straks undersøge, hvor mange kølepladser de havde i kapellet på sognets kirkegård og sende ham oplysningerne samme eftermiddag.

I mailen kunne sognepræsten i Hals og Hou videre læse, at forespørgslen kom fra Rigspolitiet, som via landets stifter prøver at danne sig et overblik over kapaciteten, hvis coronasituationen herhjemme pludselig skulle betyde, at mange dør på samme tid.

”På en eller anden måde satte det tingene lidt i perspektiv. Jeg tror, mange af os har set billederne af de lastbiler i Italien, der kørte af sted med kister, der ikke var plads til på den lokale kirkegård. Normalt tænker vi ikke over, om vi har kapacitet til at begrave folk eller holde kister på køl. For begravelsen skal typisk ske inden for en uge, så det er ikke noget problem. Men hvis der kom mange dødsfald samtidig, er det ikke sikkert, at kapaciteten er stor nok,” siger Christian Roar Pedersen.

At den globale coronakrise kan blive en udfordring for kapeller og krematorier, har man de seneste dage kunne se flere udenlandske eksempler på. Særligt i Italien er mange mindre byer udfordret af, at krematorierne ikke kan følge med det stigende dødstal, og i Spaniens hovedstad, Madrid, meldes der ligeledes om mangel på plads.

Det vides ikke, hvilket tænkt fremtidsscenarie, Rigspolitiet ønsker at forberede sig på, men ud fra WHO’s vurdering af coronavirussens dødelighed har et bud lydt, at mellem 1.680 og 5.600 danskere kan dø af smitten i alt. Til sammenligning dør der årligt mellem 50.000 og 55.000 danskere.

Inden torsdag var mange præster rundt omkring i landet allerede blevet bedt om at tælle sognets kølepladser og formidle tallet videre til deres provst. Det gælder blandt andet i Aarhus Vestre Provsti, som har godt 83.000 indbyggere. Her har provst Esben Andersen registreret 20 kølepladser i alt. Pladserne er fordelt på forskellige kølerum, hvor der typisk kan være op til fire kister samtidig – men så er pladsen også brugt, siger han.

”Det billede, der tegner sig, er, at hvis man forestiller sig mange dødsfald over en kortere periode, så er det i hvert fald ikke i vores regi en mulighed, at man i større stil kan begynde at udsætte tingene. Kapellerne er ment til, at kister skal stå der i få dage, ikke i længere tid,” siger provsten.

Allerede inden coronasmitten brød ud i Danmark, har landets biskopper haft planer om at kortlægge kølekapaciteten i landets kapeller. Det fortæller biskop over Ribe Stift Elof Westergaard.

”Vi har endnu ikke et overblik, men mit indtryk er, at kapaciteten i vores stift i hvert fald ser fin ud, og at det også er tilfældet på sygehusene og krematorierne. Jeg synes, det viser ansvarlighed, at politiet har øje for kølekapaciteten, hvis situationen skulle udvikle sig på en ulykkelig måde. Men det er vigtigt, at vi ikke jager skræk i folk. Der er tale om rettidig omhu,” siger han.

For at sikre sig, at begravelser kan foregå under de nuværende omstændigheder, har biskopperne også åbnet for, at man nu kan få en afdød kremeret med det samme og så først foretage en ceremoni med jordpåkastelse efterfølgende i stedet for inden begravelsen eller kremeringen. Elof Westergaard finder det dog vigtigt at understrege, at denne mulighed ikke sætter de almindelige begravelsesformer ud af kraft.