Prøv avisen

Praktisk læring løfter elever

18-årige Martin Enggard kunne godt tænke sig at blive kok. Derfor er han i øjeblikket elev på den frie fagskole Struerskolen for at få en smagsprøve på, hvad der kræves i den branche. Foto: Petra Theibel Jacobsen

Ikke alle unge trives i et klasselokale med opmærksomheden rettet mod en tavle. Struerskolen er en af de frie fagskoler, hvor den praktiske undervisning er i fokus for at tilgodese unge, der lærer bedst med hænderne

Lægger man vejen forbi Struerskolen i Vestjylland, finder man hurtigt eleverne mange andre steder end i klasselokalerne. Gennem vinduerne i jordhøjde skimter man en håndfuld elever iført sort hovedbånd og forklæde kokkerere nede i køkkenet.

Midt i dampen står 18-årige Martin Enggard og rører i en wok-ret, mens 18-årige Maria Kodal befinder sig ved vasken omgivet af grøntsager og i færd med at rense og skære en regnbue af peberfrugter. Udenfor i de højere luftlag står 15-årige Mac-Tim Bech på et stillads i færd med at ordne skolens tagrender.

Struerskolen er en af de frie fagskoler. Lige som på en efterskole er skolen kostskolebaseret, men her er skoleforløbet især målrettet unge, der vil videre til en erhvervsuddannelse. For elever som Martin Enggard, Maria Kodal og Mac-Tim Bech betyder det, at en stor del af undervisningen er praktisk.

Ifølge Maria Kodals skema skal hun derfor bruge det meste af tiden i køkkenet de tre første dage i løbet af ugen. De to efterfølgende dage har hun primært teoretiske fag som matematik og engelsk. Idéen er ifølge Rasmus Hansen, der er teamleder for linjen Parat til Erhvervsuddannelse på Struerskolen, at give eleverne et realistisk indblik i det erhverv, som de stræber efter.

”Det handler om at få lavet projekterne så virkelighedsnære som muligt. Det er ikke særlig motiverende for eleverne, hvis de bruger tid på et eller andet tænkt eksempel,” siger han.

Ud over at eleverne gennem den daglige praktiske undervisning er med til at holde skolen ved lige, har de også selv fået lov til at dekorere gangene, hvor de har værelse. Pigerne holder til på første sal og drengene nedenunder. På de hvide vægge har de malet inspirerende citater af kendte personer. Ude foran Maria Kodals værelse pryder Abraham Lincolns ansigt væggen sammen med citatet: ”De fleste mennesker er lige så lykkelige, som de beslutter sig for at være.”

På den måde får eleverne mulighed for at sætte deres eget præg på skolen, forklarer Rasmus Hansen. Han fremhæver, at de også forsøger at hive nogle af de mere teoretiske fag ud af klasseværelset, så de kobles på den praktiske undervisning.

”Vi vægter den praktiske anvendelighed meget højt. Med de elever, der skal være tømrere, er det vigtigt at bruge mere tid på trigonometri, fordi det er meget relevant, når man eksempelvis skal lave et tag eller andre ting med skrå flader. Andengradsligninger er derimod ikke lige så relevante. På den måde kan vi betone emnerne efter, hvad eleverne skal videre med bagefter,” forklarer han.

Mac-Tim Bech er søgt ind på Struerskolen for at hæve sin folkeskolekarakter. Han håber på engang at blive maskinfører. For både Maria Kodal og Martin Enggard har drømmen om at blive kok gjort, at de har lagt vejen forbi Struerskolen for at blive klar til senere hen at tage en erhvervsuddannelse.

”Der er en mere individuel vinkel her og en større rummelighed. Eleverne skal ikke i så høj grad passes ind i et skema. Her er det i højere grad skemaet, der tilpasses eleven,” uddyber Rasmus Hansen. Fælles for mange af eleverne på skolen er, at de har haft vanskeligheder i løbet af deres folkeskolegang.

”Det er en bred vifte af vanskeligheder, som kan have faglige, sociale eller personlige årsager. Vi har ikke nogen elever, der er tunge på alle fronter, men de fleste af vores elever har en eller anden grad af udfordringer med på en af fronterne. De har alle nogle individuelle projekter, som skal stykkes sammen i et undervisningsforløb. Der er nogle, som er dygtige til både det faglige og håndværksmæssige, men som har vanskeligt ved at begå sig socialt. Andre kan være rigtig godt kørende socialt, men har det svært ved for eksempel det faglige,” siger han.

Ifølge forstander Else Marie Markvorsen handler det derfor om at skabe et læringsrum, hvor elevernes styrker kan komme til deres ret.

”Det er nogle unge mennesker, der ikke har kunnet profitere optimalt af den undervisning, de har fået i folkeskolen. Vi ser, at der er rigtig mange, hvor det viser sig, at når de kommer ud i en anden kontekst, så er der nogle helt andre talenter at bygge på,” siger hun. Klasserne er typisk små, så det er muligt at tilgodese den enkelte elevs behov og sætte ind på de områder, hvor eleven har det svært, og bygge videre på de talenter, som eleven har.

”Det handler om at tænke kreativt, for alle mennesker kan lære. Vi skal finde en ramme for undervisningen, der gør, at de unge mennesker er motiverede, og at læringen giver mening,” uddyber hun.

For Maria Kodal var tiden i folkeskole svær, fordi hun er ordblind. Især engelsk og dansk voldte hende problemer, og hun har derfor fokus på nogle af disse fag i den teoretiske undervisning. Men efter at have gået på både efterskole og nu på Struerskolen har hun erfaret, at hendes styrker ligger i køkkenet.

”I dag skal jeg ned og præsentere maden for eleverne. Det gør jeg som regel hver tirsdag,” siger hun, inden hun begiver sig ad trappen og mod køkkenet, hvor hun har været med til at lave frokost til skolens 60 elever.