En aktuel afgørelse fra Pressenævnet rammer direkte ned i et etisk dilemma: Skal artikler efterfølgende kunne slettes, anonymiseres eller gemmes væk af hensyn til den person de handler om, eller er det at fifle med historien og den offentlige hukommelse?
I den aktuelle sag har Pressenævnet givet en kvinde medhold i, at seks medier - Kristeligt Dagblad, DR, TV 2, Jyllands-Posten, Nordjyske og Fyens Stiftstidende - burde have føjet kvinden og afindekseret artikler, hvor hendes navn fremgår. Altså gøre det umuligt at søge på dem på nettet.
Artiklerne omtaler en straffesag tilbage i 2005, hvor kvinden ved Østre Landsret blev idømt otte års fængsel for i forbindelse med sit arbejde som sygeplejerske at have franarret en 88-årig patient 500.000 kroner – og for at have forsøgt at dræbe patienten ved at sætte ild på dennes hjem. Kvinden, der ved samme lejlighed fik forbud mod at arbejde som sygeplejerske, skiftede i øvrigt senere navn og hedder noget andet i dag.
I sin afgørelse lagde et flertal på tre ud af de fire medlemmer, der behandlede sagen i Pressenævnet, vægt på, at der var gået 16 år, siden der faldt dom, og at kvinden hverken indtager en fremtrædende stilling i samfundet eller er en offentlig person. Men det ene medlem, DR’s etikchef Anja Lundberg Andersen, mente altså, at medierne på grund af sagens alvor ikke bør hverken slette, anonymisere eller afindeksere artikler om drabsforsøget og dommen mod kvinden. Det siger hun i både afgørelsen og til Kristeligt Dagblad.
”Jeg har lagt vægt på, at der er tale om forhold af væsentlig offentlig interesse,” siger hun, ligesom det faktum, at de strafbare forhold fandt sted i forbindelse med kvindens hverv som sygeplejerske, vejede tungt.
Og netop sagens alvor har fået flere avisers redaktører og redaktionschefer til at erklære sig uenige i nævnets beslutning.
"Artikler er sådan set samfundets kollektive hukommelse," siger Kristeligt Dagblads redaktionschef Jeppe Duvå og fortsætter:
"Vi har et hensyn til den offentlighed, vi betjener, som skal afvejes mod hensynet til den dømte persons privatliv. Og der er vi som medier klart af den opfattelse, at når det drejer sig om meget alvorlige sager, så viger hensynet til den dømtes privatliv."
Danske Mediers chefjurist Holger Rosendal mener da også, at Pressenævnet bør genoverveje den omstridte afgørelse.
”Det er klart, at der kan være kendelser, man er uenig i og tager til efterretning alligevel. Og så er der kendelser, som man er voldsomt uenig i og føler trang til at reagere på overfor Pressenævnet. Og det tror jeg nok, man må sige, at denne kendelse er,” siger han.
Med en afindeksering lader man artiklen ligge på nettet, men instruerer søgemaskiner om, at de ikke skal hente den frem, hvis der søges på ord, der indgår i artiklen. Så i forhold til den bredere offentlighed er der stort set tale om, at artiklen ikke længere kan findes, forklarer Holger Rosendal.
”Hvis artiklen handlede om, at Hans Jensens hus blev påkørt for ti år siden, kan det muligvis være ligegyldigt, om den kan ses af offentligheden. Men naturligvis er det ikke ligegyldigt for offentligheden at kunne finde en artikel om en natsygeplejerske, der har franarret et ældre sårbart menneske et meget stort beløb, hvorefter hun har forsøgt at sætte ild på det menneskes lejlighed og dermed begå drab. Den artikel skal – undskyld udtrykket – dæleme være tilgængelig,” siger Holger Rosendal, der sådan set tror, at Pressenævnet har haft den rigtige intention, men har taget fejl af, hvad virkemidlerne indebærer, da en afindeksering er et langt videre skridt at tage end for eksempel en anonymisering af et navn.
Når artiklen "forsvinder" er man inde og pille ved historiens gang?
”Ja, det kan man godt sige. Det er selvfølgelig en artikel, man skal kunne finde, fordi den har en væsentlig offentlig interesse.”
Hun har udstået sin straf – skal hun så stadig sidde i gabestokken på nettet?
”Jeg mener ikke, det er en gabestok, at man kan finde en artikel frem, som handler om, hvad hjælpeløse mennesker kan blive udsat for, hvad det er for kriminalsager, der involverer sygeplejersker eller hvad, man nu søger på. Man kan godt tale for, at pågældende ikke behøver blive nævnt ved navn. Men det er ikke det, Pressenævnet lægger op til. Der er modsatrettede hensyn, men vi har alle sammen interesse i, at oplysninger om, hvad der foregår i vores samfund, er tilgængelige.”
Advokat med speciale i medieret Vibeke Borberg vurderer, at Pressenævnet i sin afgørelse har lænet sig op af EU-domstolens praksis i fortolkningen af presseetiske regler fra 2013, hvor B8 - populært kaldet retten til at blive glemt - kom med.
"Den beskyttelse, der lå i at aviser blev brugt til at pakke fisk ind i dagen efter, er jo væk. Det betyder, at informationer ligger på nettet og kan søges frem ofte bare med et navn. Og når det ikke drejer sig om personer af offentlig interesse, har man altså krav på, at det ikke skal ligge en til last resten af livet, at man på et tidspunkt har gjort et eller andet," siger hun.
Det er usædvanligt, at Danske Medier kritiserer Pressenævnets kendelser. Men i denne sag opfordrer man til, at Pressenævnet genovervejer kendelsen.