Presset på retten til omskæring af drenge øges

To ud af tre regeringspartier har nu besluttet at fritstille deres medlemmer ved drøftelse af borgerforslag om aldersgrænse for drengeomskæring. Konservatives Naser Khader vil selv stemme for en aldersgrænse. Trossamfund og ekspert advarer imod konsekvenserne

Regeringspartiet Konservatives værdiordfører Naser Khader fortæller, at partiet har besluttet at sætte sine medlemmer fri i forbindelse med den mulige politiske behandling af et borgerforslag, som vil betyde, at der indføres en aldersgrænse for omskæring af drenge på 18 år. Liberal Alliance følger trop.
Regeringspartiet Konservatives værdiordfører Naser Khader fortæller, at partiet har besluttet at sætte sine medlemmer fri i forbindelse med den mulige politiske behandling af et borgerforslag, som vil betyde, at der indføres en aldersgrænse for omskæring af drenge på 18 år. Liberal Alliance følger trop. Foto: Ritzau Scanpix/Iris.

Presset på retten til religiøst begrundet omskæring af drenge synes større end nogensinde.

Regeringspartiet Konservatives værdiordfører Naser Khader fortæller nu, at partiet har besluttet at sætte sine medlemmer fri i forbindelse med den mulige politiske behandling af et borgerforslag, som vil betyde, at der indføres en aldersgrænse for omskæring af drenge på 18 år.

”Vi har taget den beslutning om at fritstille medlemmerne, fordi der er tale om et etisk dilemma og ikke en gruppedisciplin,” siger Naser Khader, som fortæller, at den konservative folketingsgruppe tæller både fortalere og modstandere af borgerforslaget, som 35.446 borgere i skrivende stund har skrevet under på. Naser Khader er dog ikke i tvivl om, at en aldersgrænse er vejen at gå:

”Religiøse ritualer, der medfører smerter, bør ikke accepteres i et moderne samfund,” siger han.

Da også Liberal Alliance har besluttet at fritstille sine medlemmer ved den mulige behandling af borgerforslaget, er der altså pres på Venstre i spørgsmålet.

Sundhedsminister Ellen Trane Nørby (V) har dog ikke villet tage stilling til, hvordan regeringen samlet set forholder sig til borgerforslaget. Hos Dansk Folkeparti oplyser sundhedsordfører Liselott Blixt, at partiet stemmer samlet, men at man endnu ikke har afgjort, hvordan man stemmer. Liselott Blixt har dog ved flere lejligheder udtrykt, at hun personligt støtter et forbud mod drengeomskæring.

”Men jeg tror, at vi som mange andre partier er delte,” skriver hun i en sms til Kristeligt Dagblad, hvor hun også fortæller, at partiet afventer et samråd om spørgsmålet i næste uge, hvor hele fem ministre vil deltage, nemlig udenrigsminister Anders Samuelsen (LA), justitsminister Søren Pape Poulsen (K), forsvarsminister Claus Hjort Frederiksen (V), kirkeminister Mette Bock (LA) og sundhedsminister Ellen Trane Nørby (V).

Socialdemokratiet har endnu ikke drøftet borgerforslaget i folketingsgruppen, siger sundhedsordfører Flemming Møller Mortensen.

”Derfor kan jeg ikke give dig et svar på, om vi vil blive fritstillet eller ej, hvis det kommer til en afstemning i salen. På nuværende tidspunkt vil jeg ikke give udtryk for min personlige holdning, men vi har givet udtryk for, at vi synes, at drengeomskæring kun er rimeligt, hvis det er medicinsk begrundet,” siger Flemming Møller Mortensen.

Også de øvrige partier på Venstrefløjen er principielt set imod drengeomskæring. Alternativet har fritstillet sine medlemmer.

Naser Khader er da heller ikke i tvivl om, at borgerforslaget vil få flertal, hvis det skal behandles i Folketinget:

”Jeg tror, at hvis alle partier fritstiller deres medlemmer, vil der være en aldersgrænse for omskæring,” siger han.

Om borgerforslaget imod drengeomskæring skal behandles i folketingssalen afhænger af, om Folketingets Administration vurderer, at forslaget er i strid med religionsfriheden. Det har administrationen endnu ikke gjort. Men i et svar fra Justitsministeriet til Folketinget den 26. marts lød det om et sådant forslag:

”Efter Justitsministeriets opfattelse kan det ikke afvises, at lovgivningsmagten – hvis der måtte være et politisk ønske herom – inden for rammerne af grundlovens § 67 (der sikrer religionsfriheden, red.) vil kunne indføre begrænsninger i adgangen til at lade drengebørn omskære, forudsat at dette ikke er begrundet i en afstandstagen fra den pågældende trosretning, men i et sagligt hensyn til at beskytte barnet.”

Et eventuelt forbud eller indførelse af en aldersgrænse vil dog få konsekvenser, vurderer religionssociolog Brian Arly Jacobsen ved Københavns Universitet. Hvilke er dog svært at sige, da der ikke er indført lignende forbud andre steder.

”Både muslimer og jøder vil givetvis finde andre steder i verden og få foretaget omskæring der. Men også det kan man forbyde i loven, og så vil rettroende ortodokse jøder være tvunget til i et eller andet omfang at migrere. Det samme med muslimer, der omskæres. Man kan også frygte, at det kan ske i det skjulte, såkaldte køkkenbordsomskæringer. Det har helbredsmæssige risici. Et forbud vil vække meget stor international opstandelse og bevågenhed – jeg tror ikke, man kan forestille sig, hvor stor en opstandelse,” siger Brian Arly Jacobsen.

Det Jødiske Samfund i Danmark ønsker ikke at kommentere de nyeste politiske udmeldinger. Men trossamfundet sendte den 5. april et brev til medlemmer af Sundheds- og Ældreudvalget, Kirkeudvalget, Retsudvalget samt Social-, Indenrigs- og Børneudvalget i Folketinget, hvor formand Dan Rosenberg Asmussen advarer imod det omtalte borgerforslag.

”De danske jøders vellykkede integrationshistorie hænger snævert sammen med, at man altid har villet det danske samfund, og at samfundet har vist sig tolerant over for de religiøse traditioner. Et brud med denne lange danske demokratiske tradition vil derfor have store konsekvenser for danske jøders mulighed for at udøve deres religion,” skriver Dan Rosenberg Asmussen.