Prøv avisen

Kræftsagen presser andre sygdomme ud

Der er omkring 200 sygdomsbekæmpende organisationer, og Kræftens Bekæmpelse har en særstatus i alle henseender. Men Kræftens Bekæmpelses størrelse afspejler også volumen af en sygdom. Arkivfoto. Foto: Preben Madsen

Kræftens Bekæmpelse er Danmarks største og mest magtfulde patientforening. Det er godt for kræftpatienterne, men betyder, at andre patientgrupper får mindre politisk opmærksomhed og færre ressourcer, lyder kritik

Hvert år får 35.000 danskere at vide, at de lider af en kræftsygdom.

Kræft er den hyppigste dødsårsag i Danmark og en sygdom, som alle danskere kender til og frygter. Kræftens Bekæmpelse har derfor helt særlige muligheder for at samle penge ind og opnå indflydelse, og organisationen er i dag Danmarks suverænt største patientforening med 425.000 medlemmer og indtægter, der rundede 756 millioner kroner i 2015. Til sammenligning havde de to næststørste patientforeninger, Hjerteforeningen og Gigtforeningen, sidste år indtægter på henholdsvis 158 millioner kroner og 233 millioner kroner.

Succesen gavner kræftpatienterne, men en række andre patientgrupper som psykisk syge, sklerosepatienter og KOL-patienter betaler en høj pris på grund af den store fokus på kræft. Sådan lyder meldingen fra både patient-organisationer, sundhedsøkonomer og Danske Regioner.

Jakob Kjellberg, professor og programleder ved Det Nationale Institut for Kommuners og Regioners Analyse og Forskning, Kora, betegner Kræftens Bekæmpelse som en organisation med ”en betydelig påvirkning af den danske sundhedspolitik”.

”Den almindelige KOL-patient har slet ikke samme mulighed for at få et pakkeforløb på hospitalet som brystkræftpatienten. Der er en synergi. Folk er optaget af kræft, og politikerne fokuserer på de sygdomme, som folk er optaget af,” siger Jakob Kjellberg.

Hans kollega, professor i sundhedsøkonomi Kjeld Møller Pedersen fra Syddansk Universitet peger også på, at Kræftens Bekæmpelse er en magtfaktor, politikerne lytter til.

”Men den store indflydelse har også den utilsigtede konsekvens, at andre sygdomme bliver nedprioriteret,” siger Kjeld Møller Pedersen.

Scleroseforeningen repræsenterer 14.000 danskere, der lider af den kronisk fremadskridende og svært invaliderende sygdom. I modsætning til kræftpatienter har sklerosepatienter ingen behandlingsgaranti.

”Når man som Kræftens Bekæmpelse er meget synlig, så er man også i stand til at tiltrække flere midler. Politikerne er nødt til at være opmærksomme på de mekanismer og også tænke på andre patientgrupper, når de laver sundhedsaftaler,” siger direktør i Scleroseforeningen Klaus Høm.

Knud Kristensen, der er formand for landsforeningen Sind, understreger, at hans organisation ikke ønsker at kritisere Kræftens Bekæmpelse.

”De er dygtige. Men det største problem er, at prioriteringen af midler i sundhedsvæsenet afhænger af lobbyvirksomhed. Der er kun begrænsede midler, og stærke organisationer som for eksempel Kræftens Bekæmpelse gør det sværere for de psykisk syge at få del i midlerne. Det er et dilemma,” siger Knud Kristensen.

Professor Peter Munk Christiansen fra Institut for Statskundskab ved Aarhus Universitet forsker i private organisationers indflydelse. Professoren anerkender, at der er en såkaldt Matthæus- effekt blandt sygdomsbekæmpende organisationer, hvor de, der i forvejen har midler, får endnu flere.

”Der er omkring 200 sygdomsbekæmpende organisationer, og Kræftens Bekæmpelse har en særstatus i alle henseender. Men Kræftens Bekæmpelses størrelse afspejler også volumen af en sygdom. Næsten alle familier rammes af kræft på et eller andet tidspunkt. Man kan også spørge, hvad alternativet ville være? Hvis alle de aktiviteter, Kræftens Bekæmpelse organiserer, skulle foregå i offentligt regi, er jeg ikke sikker på, at det ville være i samfundets interesse. Det er sundt, at for eksempel sorggrupper for børn organiseres af det civile samfund, men det er samtidig vigtigt, at politikerne forholder sig kritisk til de store sygdomsbekæmpende organisationer,” siger Peter Munk Christiansen.

Formand for Danske Regioner Bent Hansen (S) opfordrer politikere til at holde armslængde til Kræftens Bekæmpelse og andre stærke interesseorganisationer.

”Det er farligt, hvis vi som politikere mener, at Kræftens Bekæmpelse har en særlig ret til at udtale sig og blive hørt. I det hele taget er der brug for, at vi i stigende grad også retter fokus mod andre patientgrupper,” siger Bent Hansen.

Kræftens Bekæmpelses direktør Leif Vestergård af- viser, at kræftområdet har fået forrang.

”Jeg kan godt forstå, at nogen synes, de bliver overset. Jeg kan ikke se, at kræftområdet får forrang. Jeg kan sagtens se, hvor man burde gøre mere eller gøre noget anderledes inden for både kræft og andre sygdomme,” siger Leif Vestergård, der understreger, at Kræftens Bekæmpelse er meget opmærksom på, at de tiltag, organisationen foreslår, er til gavn for mange patientgrupper.

Der er omkring 200 sygdomsbekæmpende organisationer, og Kræftens Bekæmpelse har en særstatus i alle henseender. Men Kræftens Bekæmpelses størrelse afspejler også volumen af en sygdom. Arkivfoto. Foto: Steffen Ortmann