Privat hjælp til hjemløse østeuropæere

Staten afviser at hjælpe østeuropæiske hjemløse i Danmark. Udsigten til frosthårde nætter får private organisationer til at genetablere nødherberg

En tallerkenfuld suppe, en sovepose og et tag over hovedet vil de næste tre måneder blive tilbudt hjemløse østeuropæere af en række private organisationer.

Det sker i protest mod, at regeringen nægter at hjælpe østeuropæiske hjemløse med kost og logi. Initiativet blev etableret akut for et år siden, da østeuropæerne befandt sig på gaden trods frost og slud og blev afvist ved de statsstøttede herberger. Behovet for den private hjælp er så stort, at hjælpen gentages i år, og åbningstiden udvides fra en måned til tre af årets koldeste fra januar til marts.

Mange af dem er så dårligt fungerende, at de ikke er i stand til at rejse hjem, som regeringen gerne vil have. Typisk er de efter et mislykket eventyr i Danmark blevet misbrugere, og når vi kan se, at de er i nød, så bør vi som samfundsborgere hjælpe dem, siger Susanne Torgard, sognemedhjælper i Københavns Domkirke, initiativtager og en af de frivillige, som hver nat uddeler suppe og soveposer.

Nødherberget er blevet oprettet i Oasen på Nørrebro i København, og initiativet er blevet til via private penge og organisationerne, som står bag den årlige hjemløsedag.

En del af de gæster, som sidste år benyttede nødherberget, lever fortsat på gaden i Danmark. Det stiller spørgsmål ved, om nødhjælpen har været med til at fastholde østeuropæerne i Danmark i stedet for at tilskynde dem til at rejse hjem.

Grænsen mellem at hjælpe folk og ikke fastholde dem i elendighed er hårfin. Vi tager derfor ofte diskussionen og har et meget skarpt øje for, at vores hjælp er akut og absolut nødvendig, siger Susanne Torgard.

Det er regeringens udlændingelov, som er årsag til det private initiativ. Velfærdsminister Karen Jespersen (V) ønskede i går ikke at lade sig interviewe om emnet, men oplyser i en e-mail, at borgere fra et andet EU-land kun har lovligt ophold i Danmark, hvis de kan forsørge sig selv. Hun fortæller endvidere, at herbergerne kan miste den statslige støtte, hvis de hjælper EU-borgere med kost og logi. Derfor er initiativet udelukkende finansieret med private penge, og Torben Larsen, der som formand for Oasen er med til at invitere de østeuropæiske hjemløse indenfor, finder regeringens politik uværdig for et ellers humant samfund.

Det er for ringe, at regeringen intet har gjort. Særligt når den har været bekendt med problemet i mindst et år. Uanset hvordan man er havnet på gaden, så har man krav på menneskelig omsorg, når man lever i ren elendighed, siger han.

Han er enig i regeringens grundholdning om, at østeuropæerne skal hjælpes hjem, når de ikke kan forsørge sig selv. Men indtil de er i stand til det, bør man hjælpe dem, mener han.

Det er Københavns socialborgmester Mikkel Warming, Enhedslisten, enig i. I september spurgte han velfærdsminister Karen Jespersen om lov til at hjælpe østeuropæerne med pleje og antabus i et såkaldt transit-herberg, mens deres papirer på ambassaden blev gjort klar. Men også dengang var svaret fra Karen Jespersen afvisende. Dog oplyser hun, at kommunerne ifølge aktivloven kan hjælpe EU-borgere med hjemtransport.

For et år siden anslog socialmedarbejdere i Københavns Kommune, at cirka 250 østeuropæere opholder sig på gaden i Danmark. Årsagen er, at de efter EU-udvidelsen frit har kunnet rejse ind i landet og søge arbejde.

hall@kristeligt-dagblad.dk