I denne uge viste TV 2 dokumentarfilmen om den 16-årige asylsøger Rokhsar Sediqi, der flygtede for seks år siden fra Afghanistan sammen med sin familie. I dag har den ellers så velintegrerede teenager måttet opgive sin fodboldklub og sin skolegang i Give, fordi den langstrakte asylsag har tæret hårdt på psyken. Rokhsar Sediqi er en af de godt 7000 afghanere, der har søgt asyl i Danmark siden 2010. En opgørelse fra Udlændingestyrelsen viser, at lidt under 40 procent af afghanerne fik asyl i 2014 og 2015. Dertil kommer, at Flygtningenævnet i 2015 omgjorde en femtedel af alle afslag på asyl til afghanere. Men tilbage står en gruppe afviste asylansøgere, der skal forlade Danmark. Udlændingestyrelsens seneste opgørelse fra 2015 viser, at 123 afviste asylansøgere fra Afghanistan ventede på at blive sendt ud af landet, og at 56 afghanske asylansøgere blev sendt retur.
Beslutningen om at hjemsende afviste afghanske asylansøgere er problematisk, fordi sikkerhedssituationen i landet er den værste i mange år. Det mener flere eksperter med kendskab til Afghanistan. Timor Sharan er analytiker for Crisis Group i Kabul, en uafhængig organisation, der arbejder på at forebygge krig og konflikt og er støttet af 15 vestlige regeringer.
”Beslutningen afspejler ikke de sikkerhedsmæssige realiteter i Afghanistan. Det seneste år er situationen forværret betydeligt. Der er flere selvmordsangreb i de større byer, og veje, der for halvandet år siden blev betegnet som sikre, er det ikke længere,” skriver Timor Sharan i en mail fra Kabul.
I Norge, der frem til november sidste år har sendt omkring 800 afghanere tilbage, har den afghanske ambassadør, Shukria Barakzai, bedt den norske regering om at standse hjemsendelsen af afghanske asylansøgere med den begrundelse, at sikkerheden i landet er forværret.
EU modtog i alt 180.000 asylansøgere i 2015, og i oktober sidste år indgik EU en politisk aftale med Afghanistan om at sende 80.000 afviste afghanske asylansøgere tilbage.
”De europæiske planer kommer samtidig med, at både Pakistan og Iran sender flygtninge tilbage i stor stil. Hvis vi begynder at deportere alt for mange flygtninge, kan det vise sig at virke stik mod hensigten. Udover at være problematisk rent humanitært, så vil tilbagesendelsen næsten 100 procent sikkert skubbe Afghanistan i retning af større destabilitet,” vurderer Martin Lemberg-Pedersen, der forsker i flygtningepolitik ved Global Refugee Studies på Aalborg Universitet.
Han henviser til, at der har været flere dødsfald blandt hjemvendte fra Europa. I Danmark har det vakt debat, at en 16-årig dreng angiveligt døde, efter at han i 2015 var blevet sendt tilbage til Afghanistan sammen sin storebror.
Dansk Flygtningehjælps generalsekretær, Andreas Kamm, er ikke entydigt imod hjemsendelse af afghanere, så længe der er tale om en frivillig og ikke om en tvangsmæssig hjemsendelse.
I Folketingets integrationsudvalg afviser både SF og Venstre, at den spændte situation i Afghanistan bør rokke ved beslutningen om at sende afviste afghanske asylansøgere tilbage. Til gengæld efterlyser SF’s integrationsordfører, Holger K. Nielsen, ”mere bæredygtige hjemsendelser”, så det sikres, at myndighederne tager imod de hjemsendte.
”Vi skal også have større sikkerhed for, hvad der sker med hjemvendte afviste asylansøgere,” siger Holger K. Nielsen.
Venstres integrationsordfører Marcus Knuth fremhæver, at der både er fredelige og meget ustabile områder i Afghanistan.
”Problemerne skal løses lokalt. Vi løser ikke problemerne i Afghanistan, Mellemøsten eller Nordafrika ved at hive halvdelen af befolkningen til Danmark. Men asylansøgere sendes ikke tilbage til åben krig. Det er nu engang vigtigt at sende et signal til befolkninger i Somalia og Afghanistan om, at vi sender folk tilbage. Ellers kommer der bare flere og flere,” siger Marcus Knuth.