Prøv avisen

Problemramte børn står i kø til julemærkehjem

Mange børn må vente længe på at få en plads på et af landets julemærkehjem. Modelfoto Foto: .

Tusinder af børn med overvægt og sociale problemer står på venteliste til et ophold på julemærkehjem. Men hjemmene har ikke råd til at udvide

2700 børn har fra 2009-2013 kunnet vente mere end et år på at få hjælp til en bedre hverdag uden mobning, isolation og selvmordstanker.

Disse børn har stået på venteliste i op til 15 måneder til et ophold på et af landets fire julemærkehjem, som hjælper børn med ovennævnte problemer. Julemærkehjemmene i Hobro og Skælskør og ved Frederiksværk og Kruså har plads til i alt 150 børn i alderen 6-14 år, som ofte har overvægt til fælles, men også mangler venner og føler sig ulykkelige.

Vi oplever en kæmpe efterspørgsel og har i øjeblikket en venteliste på over 500 børn. Det viser desværre, at alt for mange børn bliver omsorgssvigtet, for overvægt er tegn på omsorgssvigt. Det er rystende, at så mange børn i et samfund som det danske oplever de her problemer, og vi burde sætte bedre ind mod overvægt og mobning, siger Søren Ravn Jensen, direktør i Julemærkefonden, som driver julemærkehjemmene.

LÆS OGSÅ: Det udfordrede julemærke(hjem)

500-700 børn har årligt været på venteliste til et gratis julemærkeophold de seneste fem år, hvilket er en kraftig forøgelse i forhold til de 300-400 børn, som stod på venteliste i årene 2006-2008. Et ophold varer 10 uger, hvor børnene dagligt har skemalagt motion, socialt samvær og et par timers skole. En læge skal indstille, før et barn kan få plads på et julemærkehjem.

Julemærkefonden vil gerne oprette flere pladser, men har ikke råd til det, fordi salget af julemærker, som udgør en tredjedel af driftsgrundlaget for hjemmene, falder. I 2003 indbragte salget af julemærker knap 26 millioner kroner, mens indtjeningen i år havner omkring 16 millioner kroner.

Det er kritisk, at julemærkehjemmene trues på økonomien, forklarer Vicki Ourstrup Gylden, cand.pæd.psyk. og forfatter til rapporten Et pusterum i hverdagen om julemærkehjemmenes rolle i samfundet.

Børnene, som kommer der, har et selvværd lig nul og mange oplever, at den mobning, de har været udsat for, er deres egen skyld. Julemærkehjemmene arbejder ud fra den teori, at mobning er et socialt problem og ikke det enkelte barns. De har et motto om, at hvis du har højt selvværd, kan du ikke mobbes. Børnene bliver overbevist om, at det ikke er deres egen skyld, så de får det bedre med sig selv.

Den massive søgning mod hjemmene er udtryk for en uheldig fejlfinderkultur i tiden, mener Vicki Ourstrup Gylden. Tykke børn anses som potentielle mobbeofre på grund af deres kropsudseende i sig selv, hvilket placerer problemet hos det enkelte overvægtige barn. Derfor er endnu et julemærkehjem heller ikke løsningen, mener hun.

Flere pladser på julemærkehjem løser måske problemet for det enkelte barn, men vi skal tage fat på det kulturelle problem. Man skal i skoleklasser anerkende forskellighed, og det skal børnene lære fra første skoledag. Forældrene skal involveres i arbejdet og tænke over, hvordan de taler om folk, der er anderledes end dem selv. For eksempel foran fjernsynet, når der grines af Se, de skal tabe sig!-programmerne.

LÆS OGSÅ: Britiske børn: Ost gror på planter

Julemærkefonden modtager årligt et millionbeløb fra Sundhedsstyrelsen, den politiske satspulje og Tips- og lottopuljen. I 2012 var beløbet 8,5 millioner kroner, og der er ikke udsigt til yderligere økonomisk støtte.