Det endte med at blive den voldsomste demonstration under coronakrisen herhjemme, da gruppen "Men in Black" i lørdags gik på gaden i Aalborg og København for at protestere mod regeringens seneste restriktioner. Ikke mindre end 23 blev anholdt – blandt andet for vold mod de politimænd, der var til stede for at sikre lov og orden.
Ifølge professor i statskundskab ved Syddansk Universtet Robert Klemmensen, der blandt andet forsker i vælgeradfærd og borgerdeltagelse, kan lørdagens demonstrationer ses som udtryk for et grundlæggende ønske om at skabe kaos. Selv oplevede han demonstrationerne på nært hold, da han lørdag aften gik tur nær Københavns Rådhus.
Gruppen "Men in Black" demonstrerede mod de restriktioner, der skal dæmme op for spredningen af corona. Hvad er det helt konkret, der forarger demonstranterne?
"Der findes folk, der simpelthen bare godt kan lide kaos. De trives i kaos, og de vil se kaos. Det tyder faktisk på, at det ikke er politisk motiveret som sådan. De er hverken højre- eller venstreorienterede, de vil bare gerne se samfundsinstitutionerne brænde. Med regeringens corona-restriktioner er der noget at gribe fat i – noget, som måske kan forarge mennesker på et helt generelt plan.
Min teori er, at særligt bestemmelserne om tvangsvaccinering fra den første epidemilov, som senere er blevet rullet tilbage, samt et muligt lovbrud i forbindelse med bekæmpelsen af corona blandt mink, har virket opildnede på de folk, der i forvejen har en grundlæggende motivation for at skabe kaos."
Hvem er de mennesker, der deltager i demonstrationer for at "skabe kaos"?
"Så vidt jeg har forstået, er der især tale om folk, der befinder sig i hooligan-miljøet. Unge mænd, der har for meget testosteron. Corona-restriktionerne betyder, at stadioner er lukket, så når hooligans gerne vil slås, kan det ikke rigtig lade sig gøre. De keder sig. Og hvis man så samtidig har denne grundlæggende motivation for, at der skal være gang i den og at noget skal brænde, så står man med corona-restriktionerne pludselig med de helt rigtige rammebetingelser for, at situationen kan gå bananas. Skal man bruge et moderne ord, kan man sige, at demonstranterne får afløb for en hypermaskulinitet, som de ikke kan få afløb for andre steder."
Hvordan ser demonstranterne sig selv? Føler de, at de er med til at gøre en forskel?
"Jeg tror ikke nødvendigvis, at der er langsigtede politiske planer bag en gruppering som 'Men in Black'. Det er min overbevisning, at de fleste er der for adrenalinkicket. Der er ikke tale om en grundlæggende politisk utilfredshed, som vi har set det med optøjerne på Capitol Hill eller De Gule Veste i Frankrig. Grupper som 'Men in Black' kan ikke – endnu i hvert fald – ses som konkrete politiske bevægelser eller et udtryk for en generel folkestemning. Alligevel er der grund til bekymring. Det er ikke dummernikker, der er aktive i grupper som denne. Det er folk, der er i stand til at organisere demonstrationer – og nogle af dem er sikkert farlige."
Det tyder på, at vi skal leve med corona-restriktionerne en rum tid endnu. Tror du, at vi vil se en større tilslutning til grupper som "Men in Black"?
"Nej. Det er klart, at corona-restriktionerne begynder at tære på befolkningen generelt. De fleste mærker nok en vis mental træthed ved coronakrisen. Men hvis det skal blive noget systemisk, skal der være tale om bevægelser, der kan vælte politiske institutioner. Det lykkedes til en vis grad ved Capitol Hill, men det er slet ikke der, vi er herhjemme. Jeg har svært ved at se, at 'Men in Black' kan vælte noget som helst."
Kan man forestille sig, at denne type mennesker i fremtiden finder noget andet at protestere mod?
"Enten vil de finde noget andet at gøre oprør mod, eller også vil de være tilfredse med, at fodboldstadionerne åbner igen. Det væsentlige er, at de kan finde en kollektiv følelse af at være en del af noget – og at hade nogen andre."