I går kunne danskerne igen begynde at gå på restaurant, café og værtshus, da beværtningerne blev givet fri som det seneste markante skridt i genåbningen af Danmark, fordi coronavirus lige nu er under kontrol.
Nøgletallene er til at føle på: Antallet af indlæggelser af patienter med covid-19 falder fortsat, og det såkaldte smittetryk er på 0,7 ifølge det seneste tal fra Statens Serum Institut. Tallet repræsenterer det antal personer, en smittet i gennemsnit smitter videre, og det er pænt under den forkætrede grænseværdi på 1,0, der afgør, om smitten spreder sig i samfundet. Mens Danmark åbner, testes stadig flere mennesker, 10.000 danskere om dagen i ugen op til den 13. maj, står der i den seneste statusrapport fra Sundhedsstyrelsen.
Men hvad skal der til, før samfundet igen klapper i som en østers, og hvad er den danske strategi nu? Kristeligt Dagblad har spurgt Allan Randrup Thomsen, professor i virologi ved Københavns Universitet.
”Som jeg forstår det, er den overordnede strategi gradvist at kunne vende tilbage til en så normal samfundsstruktur som muligt, uden at vi får en markant genopblusning af infektionen. Vi har haft en generel nedlukning, hvor alle i Danmark var underlagt de samme restriktioner. Det skal vi nu delvist erstatte med målrettede restriktioner, det vil sige testning og smitteopsporing. Det er tiltag, som kun er rettet mod de smittede, som jo også er dem, der spreder smitten.”
Hvor højt et smittetryk vil man tolerere, før man risikerer, at samfundet igen må lukke?
”Vi skal have både et stigende smittetryk og en væsentlig stigning i antallet af indlæggelser, før man vil begynde at gribe ind, vurderer jeg. Man kan ikke ret længe leve med et smittetryk over 1,0. Men vi har en lang bremseafstand, hvor vi kan tillade, at der kommer flere smittede og flere indlagte, fordi kapaciteten i sundhedsvæsenet er så god for øjeblikket. Sundhedssystemet kan nå sin grænse hurtigt eller langsomt, og jo mere smittetrykket er over 1,0, jo hurtigere når man grænsen. Min vurdering er, at vi en kort periode kan acceptere et smittetryk på 1,2-1,3.”
Man har talt meget om afvejningen mellem hensyn til samfundsøkonomien og bekæmpelse af corona. Er den balance anderledes nu?
”Økonomien spiller en større rolle nu, end den gjorde, da man lukkede Danmark ned. Men det kan ændre sig, hvis antallet af indlæggelser pludselig stiger markant. Der er også en etisk og social dimension, når man taler om, hvilket smittetryk vi i Danmark vil tolere. Et stigende smittetryk vil føre til flere indlæggelser og dødsfald. Spørgsmålet er også, hvordan samfundet og politikerne vil reagere i en situation, hvor dødstallet stiger væsentligt”.
En lang række kommuner i Jylland og på Fyn havde ingen nye smittede i ugen op til den 13. maj, hvor Sundhedsstyrelsens seneste statusrapport udkom. Københavns Vestegn er derimod hårdt ramt. Kan man forestille sig forskellige restriktioner alt efter, hvor man bor?
”Jeg kan ikke lide en regional strategi, fordi den er ufleksibel. Udbredningen af smitte kan lynhurtigt ændre sig, hvis man for eksempel får en voldsom indsprøjtning af københavnere til vestkysten i sommersæsonen. Man skal i hvert fald være villig til at ændre regionale strategier med meget kort varsel.”
Først havde Danmark en inddæmningsstrategi. Den skiftede den 12. marts til afbødning. Nu forsøger man igen at dæmme ind. Hvorfor vil det lykkes denne gang?
”Vi har en langt mere opgraderet testkapacitet og dermed et værktøj, vi ikke havde i marts. Men jeg mener, at man bør teste mere aggresivt og ambitiøst, end der er lagt op til. I den ny strategi skal danskere, som testes positive for corona, selv være opmærksomme på deres kontakter og tage kontakt til dem. Man lægger ansvaret for smitteopsporing ud til den enkelte, og det giver en større usikkerhed i smitteopsporing, end hvis der var mere styring fra myndighedernes side.”
”Coronavirus har en kort inkubationstid, og man kan smittte, selvom om man er symptomfri, så man skal være hurtig med at finde sine kontakter. Og man vil have svært ved at følge med, uanset hvor hurtig man er til at opspore kontakter, når man gør det manuelt. Det er nok det største problem. Derfor vil jeg meget anbefale, at man som privatperson får gang i myndighedernes app til smitteopsporing, når den er klar. Det går helt anderledes hurtigt, når kontakterne opspores digitalt fremfor manuelt, og hastighed er alfa og omega.”
Du har tidligere sagt her i Kristeligt Dagblad, at inddæmning er en svær strategi, fordi man risikerer en genopblusning af epidemien, så snart en smittet person rejser hertil fra udlandet. Gælder den pointe ikke mere?
”Jo, den gælder stadig. Derfor skal grænseåbningerne også være meget velovervejede. Det skal være fra lande, der ikke har flere smittede pr. 1000 indbyggere end Danmark, og der skal være en øvre grænse for, hvor mange der må komme. Det nytter ikke, hvis horder af tyske turister for eksempel vælter ind på vestkysten.”
Hidtil har du været positiv over for den danske strategi. Er du stadig det?
”Indtil videre. Jeg er lidt bange for, at der går forårsfeber i den. Folk slækker på afstanden. Politikerne overbyder hinanden. Det er næsten som om, der er en stemning af, at nu har vi lidt så længe, og så har vi også fortjent at åbne en masse ting. Men en logik om følelser og belønninger holder jo ikke over for en virus.”
Skal man som person i risikogruppe forholde sig anderledes nu?
”Sådan set nej, man skal stadig passe godt på sig selv, holde god hygiejne og stadig holde to meters afstand – modsat andre, der kun skal holde en meters afstand nu”.