Prøv avisen

Professor: Kanon-udskiftning uden debat er forkert

Martin A. Hansen er sammen med Klaus Rifbjerg røget ud af danskfagets kanon. Foto: Mogens Amsnæs

Det har hele tiden været meningen, at danskfagets kanon-forfatterskaber skal kunne skiftes ud. Men det er forkert at gøre det uden diskussion, siger idémanden bag kanonlisten, professor Torben Weinreich

I januar 2004 lod Torben Weinreich, professor i børnelitteratur ved Danmarks Pædagogiske Universitet, sig interviewe af Kristeligt Dagblad, fordi han i et fagtidsskrift havde ytret, at han ønskede en bindende kanon for danskfaget, som skulle sikre, at børnenes kendskab til den klassiske danske børnelitteratur blev bevaret. Artiklen, som rummede kommentarer til ideen fra de centrale politiske partiers ordførere, kom på forsiden af avisen, og den efterfølgende debat mundede ud i, at danskfaget fik den efterlyste liste over forfatterskaber, alle dansklærere skal have med i deres undervisning. ”Dansk Litteraturs Kanon” var klar den 23. september 2004 og kom til at bestå af vejledende lister med forfatterskaber til henholdsvis grundskolen og gymnasiet og 15 fælles, obligatoriske forfatterskaber - 14 forfatternavne samt genren folkeviser - for begge uddannelsesniveauer.

Som omtalt i tirsdagsavisen er listen imidlertid nu blevet ændret, så to af de 15 obligatorske forfatterskaber er erstattet af to andre. Det er sket efter en proces, hvor ændringen ganske vist har været sendt i høring samme med andre ændringer af skolens Fælles Mål, men hvor kanon-elementet fyldte så lidt, at end ikke Dansklærerforeningen som høringspart hæftede sig ved det. Og det står i grel kontrast til den meget intense politiske og folkelige debat, kanonlisten blev født ud af i 2004, siger Torben Weinreich.

”Da kanon-forslaget kom, fulgte der en voldsom debat. Center for Børnelitteratur kunne fylde adskillige ringbind med udklip af alle de avisartikler, som behandlede emnet. Men det var især debatten, om vi skulle have en kanon, der optog sindene, mere end debatten om, hvem der skulle med på listen,” fortæller han.

”Vi har hele tiden vidst, at punkterne på kanonlisten kan skiftes ud hen ad vejen, idet nye tider kan tænkes at se anderledes på fortidens forfattere. Og det er fuldt relevant, at man nu bringer Tove Ditlevsen og Henrik Ibsen i spil til den bindende liste. Men de to forfatterskaber kunne blot have suppleret de 15 eksisterende i stedet for at erstatte Martin A. Hansen og Klaus Rifbjerg,” tilføjer Torben Weinreich, som personligt mener, det er forkert at slette Hansen og direkte ”vanvittigt” at udelade Rifbjerg.

I en kommentar i dagens Kristeligt Dagblad retter Lars Handesten, lektor i litteratur ved Syddansk Universitet, en skarp kritik mod undervisningsminister Christine Antorini (S) ikke for, at ændringen er foretaget, men for at det er sket uden debat. Dette synspunkt deler Torben Weinreich, som mener, at processen burde havde været som tidligere: En åben offentlig debat, hvorefter et sagkyndigt udvalg skærer igennem om bestemmer.

”Det er jo ikke en afgørelse, der skal træffes ved folkeafstemning, men hvis man foretager en ændring i noget, der er så vigtigt, ville det være klædeligt, hvis offentligheden opdager det, inden beslutningen er truffet,” siger Torben Weinreich.

Undervisningsminister Christine Antorini (S) er uenig i, at ændringen er sket uden debat.

”Jeg har drøftet ændringerne i litteraturkanonen med folkeskoleforligskredsen i forbindelse med ændringerne af Fælles Mål, og de har været i ekstern høring, hvor kanon i dansk dog ikke er noget, der er kommenteret på. Alle har altså haft mulighed for at byde ind med ændringer og kommentarer, så det er ikke korrekt, at der ikke har været mulighed for debat,” siger hun.

Det var de borgerlige partier, der sørgede for at få indført såvel danskfagets kanon med forfatterskaber, som daværende undervisningsminister Ulla Tørnæs (V) var ansvarlig for, som den efterfølgende kanon for historiefaget med 29 begivenheder, som hendes efterfølger, Bertel Haarder (V), satte i værk. Desuden sørgede daværende kulturminister Brian Mikkelsen (K) i 2005 for, at også borgerne generelt fik et sæt vejledende kanon-lister med 12 væsentlige værker inden for syv forskellige kunstarter.

Den nye kanonliste træder i kraft til august.