Prøv avisen

Professor: Klimakrise kræver mindre forbrug

Kød er en af de største syndere, der tærer på klodens landarealer. Foto: Ida Marie Odgaard / Ritzau Scanpix

Her og nu er det bedste, vi kan gøre for redde klodens landarealer, at spise mindre kød og mindske forbruget, lyder det fra eksperter, efter at FN’s klimapanel har offentliggjort rapport om udviklingen af jordens landarealer

Dyre- og plantearter er i stigende grad truede på grund af skovrydning og intensivt landbrug, og en fjerdedel af klodens isfri areal er under nedbrydning på grund af mennesker. Mens naturen presses, er menneskets gennemsnitlige indtag af kalorier vokset med en tredjedel siden 1961. Omkring to milliarder mennesker på verdensplan er i dag overvægtige, og en milliard mennesker er stadig underernærede. Samtidig går mellem 25 og 30 procent af de fødevarer, der produceres, til spilde.

En ny rapport fra FN’s klimapanel IPCC tegner et pessimistisk billede af den rovdrift, der drives på klodens areal. Hvis vi skal tøjle klimaforandringerne, er vi nødt til at spise langt mindre kød og begrænse madspild i produktionen og den enkelte husholdning, lyder det blandt andet i rapporten.

Ifølge Jørgen E. Olesen, professor i klimaforandringer og landbrug ved Aarhus Universitet, tydeliggør rapporten, at det er nødvendigt at sænke forbruget.

”Hvis vi skal erstatte brugen af fossile brændstoffer, så skal der for eksempel dyrkes afgrøder til biobrændstof. Samtidig bliver der flere mennesker, så der er brug for mere mad. I det hele taget er en af menneskets største udfordringer, at vi har et begrænset dyrkbart areal. Derfor skal vi producere mere effektivt, reducere spild af fødevarer og også vores forbrug af for eksempel tøj,” siger Jørgen E. Olesen, der påpeger, at disse anbefalinger strider mod det politiske ønske om fortsat økonomisk vækst.

”Det kan ikke bare overlades til den enkelte. Samfundet er nødt til at skabe nogle incitamenter til at moderere forbruget. Jeg er ikke optimist, for helt grundlæggende er vores samfund baseret på økonomisk vækst. Men det er positivt, at den ny rapport for første gang ridser de samlede udfordringer for klodens landarealer op,” siger Jørgen E. Olesen.

Michael Minter, der er programleder for den grønne tænketank Concitos program om fremtidens fødevarer, peger på, at der ifølge IPCC-rapporten skal tages mange midler i brug. På lang sigt skal landbrugsproduktionen ændres. På kort sigt er det mest effektive skridt at ændre madvaner.

”Der er ingen tvivl om, at danskerne bør spise mindre kød og færre mejeriprodukter og sænke vores forbrug af de mest ressourcekrævende fødevarer og produkter,” siger Michael Minter.

Socialdemokratiets fødevareordfører, Anders Kronborg, fremhæver, at regeringen har sat et ambitiøst mål om at reducere udledningen af drivhusgasser med 70 procent i 2030.

”Jeg er meget optimistisk og tror, at det kan lykkes at omlægge landbruget i dialog med erhvervet, for landbruget har sænket CO2-udslippet siden 1990’erne og samtidig øget produktionen. Det handler også om, hvad den enkelte dansker kommer på tallerkenen. Det er indlysende, at vi skal forbruge mindre og satse mere på kvalitet, så vi spiser efter princippet ’lidt, men godt’,” siger Anders Kronborg.

Administrerende direktør for Landbrug & Fødevarer Anne Arhnung afviser FN’s klimapanels forslag om at begrænse kødproduktionen.

”Hvorfor afvikle dele af kødproduktionen, hvis vi kan gøre den klimaneutral. Vi bliver 10 milliarder mennesker på kloden i 2050. Det giver 30 procent flere munde at mætte på det globale marked. Det er langt mere interessant at finde ud af, hvordan vi imødegår den stigende efterspørgsel efter både animalske og vegetabilske fødevarer og samtidig tager hensyn til klimaet,”skriver Anne Arhnung blandt andet i en mail.