Hvordan arbejder minkkommissionen?
Det er en undersøgelseskommission, som er nedsat af Folketinget. Det er ikke en dømmende myndighed, formålet er at opklare et sagsforhold. Den vil så komme med nogle indstillinger og anbefalinger. Arbejdet kan i nogen grad sammenlignes med de forundersøgelser, en anklagemyndighed foretager, når man skal afklare en straffesag.
Hvad er det væsentligste, kommissionen skal afklare?
Det handler jo kort sagt om, hvorvidt der er nogen, som kan stilles retsligt til ansvar for, at alle minkene blev slået ned uden hjemmel. En undersøgelseskommission er det traditionelle redskab, man bruger til at undersøge sådan noget på i Danmark. Undersøgelsen kan bruges til at fastlægge embedsmændenes eventuelle ansvar i sagen. Og hvis der er noget, som indikerer, at der er ministre, som har handlet i strid med ministeransvarlighedsloven, skaber kommissionen et fundament for, at der eventuelt kan rejses en rigsretssag.
Hvorfor er det vigtigt? Minkene er allerede døde, og de bliver ikke vakt til live igen, hvis man konkluderer, at det var ulovligt at slå dem ned.
Det er vigtigt, fordi det drejer sig om spørgsmålet om hjemmel. Det er ikke bare juristeri. Det er helt fundamentalt, at når regeringen handler, skal den have hjemmel i loven. Har den ikke det, har den ikke demokratisk opbakning til handlingen. Hjemmelskravet illustrerer forskellen på at leve i et demokrati og på at leve i et diktatur. I en demokratisk retsstat kan myndigheder kun handle, når de har hjemmel i lovgivningen. For borgere siger vi, at hvis det ikke er forbudt, så er det lovligt. Men for ministre forholder det sig lige omvendt. Hvis det ikke er lovligt for dem at gøre noget bestemt, er det forbudt. Hvis man til en eksamen i forfatningsret spørger den jurastuderende, hvad det principielt værste er, som en myndighed kan gøre, så bør svaret være at handle uden hjemmel.
Hvad er de mulige udfald af kommissionens arbejde?
Vi får klarhed over hændelsesforløbet, og det kan ikke udelukkes, at det kan føre til en rigsretssag. Jeg tror ret hurtigt, vi får afklaret, om der er basis for en sådan. Kommissionens arbejde er yderst vigtigt, men det er ikke sikkert, at dens konklusioner bliver afgørende. Når vi har hørt, hvad vidnerne har sagt, og når Mette Frederiksen (S) har afgivet sin forklaring i december, tror jeg, at vi allerede ved, hvad sagen kan bære, i hvert fald på denne side af et valg.
Er der ministre, der efter din vurdering bør være nervøse?
Tidligere fødevareminister Mogens Jensen (S) har allerede taget konsekvensen med sin afgang og dermed taget ansvar. Hvis man skal drage en parallel, så tror jeg ikke, at Inger Støjberg (V) var endt i en rigsretssag, hvis hun selv havde trukket sig eller var blevet fyret af Lars Løkke Rasmussen (V). I mink-sagen er der den forskel, at det er statsminister Mette Frederiksen, som sidder for bordenden i regeringens koordinationsudvalg, der syntes at have givet ordren. Der er en regel i ministeransvarsloven om medvirken, og det vil være centralt at overveje hendes eventuelle medvirken til nedslåningen af minkene.
Juraen har mange grene. Hvorfor blev du optaget af forfatningsret?
Mit forskningsområde er domstolenes kontrol med forvaltningen. Det er alt sammen centreret omkring Grundlovens paragraf 63, som giver borgerne ret til at gå til domstolene. Min forskning koncentrerer sig om, at borgeren har den ret og dermed kan holde dem, der har magten, ansvarlige efter loven. Det er spændende at få indsigt i, hvordan magtstrukturerne i vores samfund rent faktisk fungerer. Det er det, som har interesseret mig allermest ved juraen.
Hvad læser en professor i forvaltningsret i sin fritid?
For tiden synes jeg primært, at det er autofiktion, der er interessant. Jeg har læst blandt andet Karl Ove Knausgård og Michel Houellebecq. Inden for juraen er der selvfølgelig nogle bøger, man skal igennem, som jeg også opfordrer mine studerende til at læse. ”Forbrydelse og straf” af Fjodor Dostojevskij og Franz Kafkas ”Processen” selvom det næsten nærmer sig kliché at nævne de klassikere.