Professor: Nedrivninger er kun et lille plaster på såret

De stigende sociale problemer på landet er udtryk for en øget polarisering mellem land og by, som kun kan løses politisk, siger professor Egon Noe fra Syddansk Universitet, der har specialiseret sig i landdistrikternes udvikling

Egon Noe forsker i landdistrikter.
Egon Noe forsker i landdistrikter. . Foto: Syddansk Universitet.

Vestervig i Thy har revet huse ned og forskønnet byen og på den måde vendt en nedadgående spiral med fraflytning af ressourcestærke, tomme huse ejet af boligspekulanter og tilflytning af socialt udsatte. Kan erfaringerne bruges andre steder i landet?

Der er ingen tvivl om, at nedrivningen af tomme og faldefærdige huse er en vigtig forudsætning for bæredygtige landdistrikter, men nedrivninger og lokalt entreprenørskab er ikke i sig selv nok til at skabe udvikling og opblomstring i forfaldne områder på landet.

Hvorfor ikke?

De faldefærdige boliger, flere socialt udsatte og usælgelige huse er et symptom på den voksende skævvridning mellem by og land. Man kan ikke nøjes med at symptombehandle og sætte plaster på såret. Vi ser en stigende adskillelse mellem de forskellige samfundsgrupper, og der er sket en eksport af ressourcesvage fra de store byer til blandt andet Lolland og Falster. Udviklingen forstærkes, fordi boliger uden for de større byer falder i værdi. Det gør det svært at låne penge til at renovere boliger. Låneregler er en af årsagerne til den onde spiral, vi ser.   

Hvad skal man så gøre?

Forfaldet i landområderne er en del af en langt større problematik om social adskillelse i vores samfund, der er politisk og økonomisk skabt. Man kan tænke i udbygning af infrastruktur på landet, låneregler, offentlig transport og uddannelser. Vi har altid ment, at forskellen mellem by og land ikke er noget stort problem i Danmark, fordi de geografiske afstande er små, men i forhold til livsvilkår og økonomiske muligheder vokser skellet mellem land og by. Der tales meget om stigende boligpriser i de store byer, men samtidig viser vores egne undersøgelser, at næsten en tredjedel af alle sogne har haft faldende boligpriser siden 2008.

Mange er glade for at bo på landet.Tegner du ikke et lidt sort billede af udviklingen?

Det er vigtigt ikke at sætte problemerne for sort/hvidt op. Mit ærinde er på ingen måde at tale landdistrikterne ned. De fleste bor på landet, fordi de ønsker det og ikke af nød. Men den store tendens er, at der sker en stigende geografisk adskillelse drevet af boligmarkedet og centraliseringen. Det forstærker, at socialt udsatte, ressourcesvage og lavtuddannede presses ud af byerne og samles i billigere boliger i landområderne. Det kan udhule sammenhængskraften, hvis ikke vi tager udviklingen alvorligt. Vi har set Brexit i England, og den polariserede politiske udvikling i USA som eksempler på, hvad der sker, når opsplitningen af samfundet bliver for stor.

Regeringen vil flytte uddannelser ud af de store byer i et forsøg på at modvirke den voksende polarisering mellem by og land: Er det en af løsningerne?

Der er ingen tvivl om at uddannelser kan være et vigtigt redskab i at imødegå en yderligere polarisering af vores samfund. Gode uddannelsesmiljøer har en regional betydning, der rækker langt ud over at producere gode kandidaterm, men det tager tid at bygge den slags miljøer op.