Prøv avisen

Professor: Plejehjem kan ikke undvære dokumentation

”I FOA siger vi, at den dokumentation, der ikke kan forklares eller forsvares, skal skrottes, men vores erfaring er også, at det ofte er svært at finde ud af, hvor bureaukratiet opstår,” siger sektorformand Karen Stæhr. Arkivfoto. Foto: Miriam Dalsgaard

Mange ansatte i ældreplejen føler, at papirarbejde sluger for meget tid, og det går ud over arbejdsglæden, viser ny undersøgelse. Men samtidig er dokumentation nødvendig, mener professor Tine Rostgaard, der har undersøgt de plejeansattes arbejdsvilkår

Papirarbejdet i ældreplejen er vokset markant de sidste 10 år. 97 procent af alle plejehjemsansatte bruger i dag tid på at udfylde skemaer mod 65 procent i 2005. Samtidig er der blevet mindre tid til socialt samvær. I 2005 havde 7 ud af 10 hjemmehjælpere tid til at drikke en kop kaffe med de ældre mod i dag fire ud af 10. Udviklingen har haft konsekvenser for arbejdsglæden, og 4 ud af 10 medarbejdere i ældreplejen overvejer i dag at sige op.

Tallene fremgår af en undersøgelse fra slutningen af 2016 foretaget af kommunernes og regionernes forskningsinstitut, Kora. De nye tal er en del af baggrunden for, at ældreminister Thyra Frank fra Liberal Alliance ser det som en af sine vigtigste opgaver at reducere papirarbejdet i ældreplejen. Ældreministerens tanke er ikke ny. Skiftende regeringer har krævet ”flere varme hænder”, men øvelsen er ikke enkel. Det fremhæver professor Tine Rostgaard, der er en af forskerne bag den nye Kora-undersøgelse.

”Vores undersøgelse viser, at mange medarbejdere oplever, at dokumentation fylder for meget og giver for lidt tid til de ældre. Men vi kommer ikke udenom at bruge dokumentation. Når borgere for eksempel skal genoptrænes og rehabiliteres, så arbejder både fysioterapeuter og social- og sundhedsassistenter sammen om indsatsen, og det er vigtigt at kunne videregive informationer og opstille mål. Jeg er ikke i tvivl om, at der findes unødig dokumentation, som ikke giver mening for medarbejderne, og et af målene må være, at dokumentation opleves som mere meningsfuld og som en naturlig del af arbejdet,” siger Tine Rostgaard.

Sektorformand Karen Stæhr fra social- og sundhedspersonalets fagforening FOA har i en årrække arbejdet med problematikken i fagforeningen og som medlem af Hjemmehjælpskommissionen og Ældrekommissionen.

”I FOA siger vi, at den dokumentation, der ikke kan forklares eller forsvares, skal skrottes, men vores erfaring er også, at det ofte er svært at finde ud af, hvor bureaukratiet opstår,” siger Karen Stæhr.

Hun fortæller, at kravet om at registrere arbejdsgange ofte opstår lokalt, hvis der for eksempel har været en sag om dårlig behandling af en ældre i pressen.

”Vi hører fra medlemmer eksempler på, at de skal registrere den samme oplysning flere steder. Et af vores medlemmer spurgte for eksempel, om det var nødvendigt både at føre et afføringsskema og skrive de samme oplysninger ind i helhedsbeskrivelsen af den pågældende borger. Der er ingen af vores medlemmer, som har noget imod, at de skal skrive ned, hvornår forbindingen eller morfinplastret skal skiftes. Men det er nødvendigt, at politikerne udviser større tillid til medarbejderne, så de ikke skal skrive alting ned,” siger Karen Stæhr, der ærgrer sig over, at ældreminister Thyra Frank ikke tager repræsentanter for de 80.000 FOA-ansatte med i den nye arbejdsgruppe.

Borgmester Thomas Adelskov (S), der er formand for sundhedsudvalget i Kommunernes Landsforening, hilser det velkomment, at den nye ældreminister vil kigge kritisk på dokumentation i ældreplejen.

”Det giver god mening at se på, om der er steder, hvor medarbejderne laver dobbeltarbejde, hvor systemerne ikke arbejder sammen, eller hvor kontrolsystemer kan undværes. Samtidig er der meget dokumentation, vi ikke vil undvære. De borgere, der kommer på plejehjem, er væsentligt dårligere end for 15 og 20 år siden. Derfor er der brug for, at medarbejderne kommunikerer aftaler skriftligt, så de ikke mister vigtige informationer,” lyder det fra Thomas Adelskov.