Professor: Politiske forlig er nøglen til både konflikt og samarbejde

Politiske forlig er en unik dansk parlamentarisk praksis, som stammer tilbage fra 1800-tallet. De har reddet og forbandet regeringer gennem tiden, og nu er de til debat, fordi en flertalsregering har magten til at udfordre etablerede normer for samarbejde i Folketinget

Vetoretten ved politiske forlig blev første gang formuleret ved grundlovsforliget i 1914. Her ses "Danmarks Riges Grundlov Af 5. Juni 1915".
Vetoretten ved politiske forlig blev første gang formuleret ved grundlovsforliget i 1914. Her ses "Danmarks Riges Grundlov Af 5. Juni 1915". Foto: Joachim Adrian/Politiken/Ritzau Scanpix.

Med den første flertalsregering i lang tid skal nye samarbejdsmønstre etableres i Folketinget. SVM-regeringen har allerede mødt kritik om magtfuldkommenhed og manglende respekt for parlamentarisk praksis. Det gælder særligt for reguleringen af adgangen til forhandlingerne om det nye forsvarsforlig. Men der er også opmærksomhed på aftalen om gymnasiernes elevfordeling, som regeringen har valgt at aflyse. Internationale læsere af danske politiske nyheder undrer sig sikkert. Hvordan kan det problematiseres, at en regering bruger sit parlamentariske flertal til at gennemføre sin politik? Svaret ligger i en essentiel, uformel institution, vi kalder politiske forlig.

Politiske forlig kan spores tilbage til forfatningsstriden i midten af 1800-tallet. Med ikke mindre end tre valg på bare ti måneder i 1853-1854 forsøgte man at skabe et operativt flertal i Rigsdagen. Det lykkedes ikke. De daværende to kamre og de begyndende partipolitiske fraktioner var nødsaget til at samarbejde, hvis Rigsdagen skulle have indflydelse på regeringen af landet. Forliget om forfatningen,  som blev indgået i 1865, kan dermed anføres som det første politiske forlig i dansk politik, som satte sporene for en parlamentarisk praksis, der den dag i dag rammesætter den politiske konkurrence og det politiske samarbejde mellem partierne i Folketinget.