Prøv avisen

Professor: Socialdemokrater forfalsker partiets egen historie

"Nutidens ret og pligt-retorik er kun et fernis, der skal dække over, at man fører en stangborgerlig politik," mener professor Jørn Henrik Petersen. Foto: Thomas Lekfeldt/ Denmark

Det er i bedste fald ahistorisk, når nutidens topsocialdemokrater kæder deres pligt og ret-retorik sammen med de gamle socialdemokratiske faner, siger den bogaktuelle velfærdsprofessor Jørn Henrik Petersen

Siden midten af 1990erne er ledende socialdemokraters brug af de to små ord pligt og ret på det nærmeste eksploderet. Men selvom der også stod Gør din pligt og kræv din ret på de gamle røde faner, betød det i arbejderbevægelsens ungdom noget helt andet. Og det nærmer sig historieforfalskning, når den socialdemokratisk ledede regering i dag henviser til datidens faner for at stille krav til de svageste i nutidens samfund. Det mener i hvert fald velfærdsprofessor, dr.phil. Jørn Henrik Petersen, der i morgen udsender bogen Pligt og Ret Ret og Pligt. Refleksioner over den socialdemokratiske idéarv.

I 2007 skrev den nuværende beskæftigelsesminister Mette Frederiksen ligefrem i en af sine socialdemokratiske teser, at pligter går forud for rettigheder i socialdemokratisk tænkning. Det er i bedste fald ahistorisk, man kunne måske endda kalde det historieforfalskning. For da der i gamle dage stod Gør din pligt og kræv din ret på de socialdemokratiske faner, sigtede det ikke mod at disciplinere arbejderne og de arbejdsløse. Det var et klassekampsslogan vendt mod den herskende klasse, der sad på alle rettighederne, men havde få pligter, siger Jørn Henrik Petersen og tilføjer:

Nutidens ret og pligt-retorik er kun et fernis, der skal dække over, at man fører en stangborgerlig politik.

Seniorforsker ved Arbejdermuseet Henning Grelle er delvis enig.

LÆS OGSÅ: Velfærdsstaten er ved at miste sin kristne etik

Man skal altid være forsigtig med at benytte gamle mottoer på aktuelle situationer, og jeg er enig med Jørn Henrik Petersen i, at benyttelsen i den aktuelle situation ligger milevidt fra datidens brug af samme, siger han og tilføjer, at der også kunne ligge et gran af disciplinering i de gamle mottoer, men at det primært handlede om pligten til at lade sig organisere i fagforening og derigennem kæmpe for sine rettigheder.

Målet var at opnå rettigheder på lige fod med andre borgere i samfundet, og fik man det, ville organisationerne være de første til at sikre, at danske arbejdere overholdt love og regler.

De tidligere socialdemokrater forsøgte netop at adskille pligter og rettigheder, påpeger Jørn Henrik Petersen med henvisning til, at K.K. Steinckes skelnen mellem almisser og rettigheder dannede idépolitisk grundlag for den første socialdemokratiske regering i 1924, og at forsorgsloven, der blev gennemført af den socialdemokratiske socialminister Julius Bomholt i 1961, netop gjorde op med tanken om, at man skulle have gjort sig fortjent til sociale ydelser ved at indføre et Noget for ingenting-princip.

Til gengæld arbejdede både Steincke, Hal Koch og Bomholt for at ændre kulturen ved gennem oplysning og dannelsestiltag at skabe borgersind og samfundssind.

Som højskoleforstander kaldte Koch sin højskole for en medborgerskole. Og det var ikke for ingenting, at Julius Bomholt blev Danmarks første kulturminister. For de så begge kulturen som et fundament for samfundet. Nu bliver kultur i stedet betragtet som flødeskum, mens man gør alt for at mistænkeliggøre sine medborgere, så der er stor kulturforskel på fortidens og nutidens ledende socialdemokrater, mener Jørn Henrik Petersen.

Beskæftigelsesminister Mette Frederiksen ønsker ikke at kommentere Jørn Henrik Petersens kritik. Medlem af Folketingets beskæftigelsesudvalg Ane Halsboe-Jørgensen (S) afviser den dog.

Det kan godt være, at Gør din pligt og kræv din ret blev skrevet i en anden historisk kontekst. Men for mig er det stadig kernen i den måde, vi tænker en velfærdsstat på. For det hænger kun sammen, hvis alle yder efter evne. Det opfatter jeg som en samfundskontrakt, der gælder høj og lav, hvor vi minder hinanden om, at velfærdsstaten ikke er et tag-selv-bord. Til gengæld skal man så heller ikke skamme sig over at modtage hjælp, hvis man har brug for den, siger Ane Halsboe-Jørgensen.