Prøv avisen

Professor: Tossepartierne er et demokratisk problem

Selvom der ved kommunalvalget i København var nok af muligheder for at sætte kryds ved farverige partier som Kærlighedspartiet, Hampepartiet eller Højhuset, viser resultatet, at ingen af dem reelt var i nærheden af at komme ind i Borgerrepræsentationen Foto: Casper Christoffersen/

De små sære partier er en udfordring for valgresultatets legitimitet, mener professor Robert Klemmensen

Ved folketingsvalg skal en enkeltperson eller et parti indsamle over 20.000 underskrifter for at blive berettiget til at stille op.

Noget anderledes end ved et kommunalvalg, hvor man i København blot skal finde 150 personer, der bakker op om ens politiske projekt for at kunne kandidere til en byrådspost, hvis man ikke er medlem af et etableret parti.

LÆS OGSÅ: Hjertets Parti, Jobpartiet og Gydas Liste: Mange lokallister er enmandsprojekter

Et misforhold, der ifølge professor Robert Klemmensen fra Institut for Statskundskab ved Syddansk Universitet gør det for nemt for mindre seriøse partier at stille op til kommunalvalg:

Etablerede lokallister er en gevinst for demokratiet, men der er også de mindre seriøse som har et tvivlsomt politisk program. Eksempelvis var der under valget et parti, der ikke ville svare på, om de stod til højre eller venstre i det politiske spektrum. Det handler om, hvilke personer, der stiller op, og man kan stille spørgsmålstegn ved en del af listernes rimelighed. Muligheden for at ytre sig er ikke den samme på folketingsniveau som lokalt, og jeg mener, at det er et problem, at reglerne ikke er ens, siger han.

Selvom der ved kommunalvalget i København var nok af muligheder for at sætte kryds ved farverige partier som Kærlighedspartiet, Hampepartiet eller Højhuset, viser resultatet, at ingen af dem reelt var i nærheden af at komme ind i Borgerrepræsentationen. Heller ikke Dovne Robert var med sine 539 stemmer tæt på at få et mandat.

Jeg mener, at det er rimeligt at stille spørgsmålstegns ved Dovne Roberts projekt. For har han reelt andre projekter end at promovere sig selv og sin foredragsvirksomhed? Nu er der heldigvis høj valgdeltagelse ved valget i år, men hvis vi så en lav deltagelse, hvor useriøse kandidater kom ind, ville man helt sikkert diskutere den demokratiske legitimitet. Og om det ikke er for nemt at stille op, siger Robert Klemmensen, der mener, at flere af partierne reelt kan betegnes som tossepartier.

Og, at man bør ændre reglerne og dermed gøre det sværere for de små kandidater at stille op til kommunalvalget:

I Københavns kommune, der har omkring 460.000 stemmeberettigede, kræver det meget få underskrifter at komme ind, og det er ikke rimeligt. Det er problematisk, at reglerne for folketingsvalg og kommunalvalg ikke er ens. Ikke i antal, men der skal være et proportionalitetsprincip, siger Robert Klemmensen

Og hvis man tror, at det handler om, at beslutningerne i kommunerne trods alt ikke er så vigtige, kan man godt tro om, siger han:

Cirka halvdelen af det offentlige budget administreres af kommunerne, og det handler om en lang række af meget væsentlige områder. På den ene sidde vil vi som demokrati gerne have, at alle skal kunne komme til orde og beskytte ytringsfriheden. Men det er en balance, for det handler også om, at alle mulige mere eller mindre seriøse kandidater stiller op. Det er meget svært at finde ud af, hvor balancen går, men det drejer sig om demokratiets legitimitet, siger Robert Klemmensen.