Prøv avisen

Professor: Udnyt klimaforandringerne

Gletsjer-mel er rigt på naturlige næringsstoffer, og fordi det er så fint, kan næringen meget nemt frigives til planter og andet liv, hvilket gør det til regulær superjord. Derfor foreslår Minik Rosing, at man fragter superjorden til de store områder af verden, hvor jorden er udpint. Foto: Scanpix

Menneskets skyld og skam over vores rolle i klimaforandringerne gør, at vi ikke er opmærksomme på de positive konsekvenser, mener professor Minik Rosing. Han vil bruge jorden under isen i Grønland til at bekæmpe fattigdom og sult i troperne

Der er nok dårlige nyheder på klimafronten. Virkeligheden overhaler konstant forskernes forudsigelser med omvæltninger, der er større og hurtigere end frygtet. Ikke mindst i Grønland, hvor temperaturstigningerne går dobbelt så hurtigt som i resten af verden.

Det er netop Grønland, statsminister Lars Løkke Rasmussen (V) og formand for Det Europæiske Råd, Donald Tusk, besøger i disse dage for at få syn for sagen, inden de skal føre aftalerne fra det seneste klimatopmøde i Paris ud i livet. Men når de gør det, skal de også se de steder i Grønland, hvor klimaforandringerne faktisk skaber nye og positive muligheder.

Det mener professor Minik Rosing fra Statens Naturhistoriske Museum. For når gletsjerne i disse år flytter sig med rekordfart og styrter i havet, skaber det ikke kun havstigninger, men også cirka en milliard tons fint gletsjer-mel om året.

Gletsjer-mel er jord skabt af bjergmateriale, som er knust helt fint under isen. Det indeholder ikke kvælstof, men er i øvrigt rigt på naturlige næringsstoffer, og fordi det er så fint, kan næringen meget nemt frigives til planter og andet liv, hvilket gør det til regulær superjord. Men det bruges ikke til noget.

Derfor foreslår Minik Rosing, at man fragter superjorden til de store områder af verden, hvor jorden er udpint, og hvor befolkningen derfor kæmper med fattigdom og sult. På den måde vil klimaforandringerne faktisk kunne være med til også at forbedre livet på Jorden.

”Men når jeg foreslår den slags, er der ofte højlydte protester,” forklarer Minik Rosing, der ellers er en verdenskendt forsker, som for alvor blev anerkendt for sine opdagelser af det tidligste liv på Jorden og dets indflydelse på Jordens udvikling:

”Folk tager det som et tegn på, at jeg ikke tager klimaforandringerne alvorligt, men jeg siger tværtimod: Problemerne er så massive, at hvis vi ikke udnytter de positive effekter af forandringerne, går det da helt galt.”

Når lydhørheden er til at overse, er det udtryk for et generelt problem i vores tilgang til klimaforandringerne, mener den dansk-grønlandske professor. Vi forbinder dem med skyld og skam, fordi vi efterhånden er blevet klar over, at det i høj grad er vores ansvar. Derfor er der en tendens til kun at fokusere på det negative. Der er dog flere positive ting, som vi burde gå langt mere aktivt ind i, og dem er flere universiteter rundt om i verden så småt begyndt at forske i.

Det sker også i Danmark, men indsatsen er blot et års tid gammel og stadig i opstartsfasen. En ny millionbevilling fra Novo Nordisk Fonden har dog givet lidt arbejdsro til at undersøge nærmere, om effekten af at fragte flere milliarder tons jord fra Grønland til blandt andet Brasilien, Australien og Afrika omkring ækvator kan overstige omkostningerne ved at gøre det.

Der er allerede lavet eksperimenter med kunstig knusning af bjergmateriale i disse lande, og resultaterne er lovende, siger Minik Rosing:

”Jeg er ikke i tvivl om, at dette kunne være en del af løsningen på nogle af klodens største udfordringer: fattigdom, sult og fødevaresikkerhed. Dertil kommer, at det vil skabe massevis af arbejdspladser og en helt ny økonomi i Grønland, og der er også mange andre positive effekter, som vi vil undersøge. Men lige nu er vores hovedfokus på mulighederne i at udnytte gletsjer-melet på nye måder.”

Han opfordrer både videnskaben, erhvervslivet og verdens beslutningstagere til at tænke i samme baner.

”Jeg er lige så bekymret over klimaforandringerne som alle andre, men jeg tror helt grundlæggende ikke på, at vi får menneskeheden til at ændre adfærd så radikalt, som det kræves, ved at fokusere på alt det, der kan gå galt. Det er derimod velkendt, at vi motiveres mere til forandring, hvis vi er del af en positiv fortælling,” siger professoren.

Gletsjer-mel er rigt på naturlige næringsstoffer, og fordi det er så fint, kan næringen meget nemt frigives til planter og andet liv, hvilket gør det til regulær superjord. Derfor foreslår Minik Rosing, at man fragter superjorden til de store områder af verden, hvor jorden er udpint. Foto: Jeppe Bøje
Professor Minik Rosing fra Statens Naturhistoriske Museum. Foto: Jeppe Bjørn Vejlø